Årets Studieby 2024: Det bedste kultur-, sports- og fritidsliv

Skal du til at vælge studieby? I Årets Studieby 2024 har vi fundet frem til de 10 danske studiebyer med det bedste kultur-, sports- og fritidsliv.

Årets Studieby 2024: Det bedste kultur-, sports- og fritidsliv

Elsker du at dyrke sport og idræt med gode venner og kammerater, og er du vild med at tage på museum, i biografen eller til koncert? 

Udover at både motion og kunst er godt for vores sundhed og mentale helbred, så bringer kultur og sport os også sammen. Her kan du se listen over danske studiebyer med gode kultur-, sport- og fritidsaktiviteter.


På studentum.dk har vi foretaget en landsdækkende undersøgelse blandt unge i Danmark for at blive klogere på, hvad der er vigtigt, når det kommer til unges valg af kommende studieby. 

Årets undersøgelse viser, at over 20 % af respondenterne vægter 'Kultur og fritidstilbud (sportsfaciliteter, museer, koncerter, biograf mv)' som et vigtigt parameter, fordi det er én af de måder, vi er sammen med vores venner på og samtidig skaber det et frirum fra studierne, hvor du kan slå hovedet fra.

Vi har derfor kigget nærmere på, hvilke byer der har det største budget pr. indbygger til kultur, sport- og fritidsaktiviteter, og hvilke muligheder, du kan benytte dig af som studerende i byen. 


Studiebyerne rangeret efter kultur-, sports- og fritidsmuligheder: 

🏃 Herning

🏃 Fredericia

🏃 Odense

🏃 Holstebro

🏃 Kolding

🏃 Skive

🏃 Roskilde

🏃 Horsens

🏃 Aalborg

🏃 Esbjerg

Herning: Løber med sejren for tredje år i træk

For tredje år i træk lander Herning på 1. pladsen som den studieby, hvor du finder de bedste kultur-, sports- og fritidsmuligheder. Dette skyldes kommunens budget på 1932 kr. pr. indbygger til sports- og fritidsaktiviteter og 835 kr. pr. indbygger til kulturtilbud. 

Det er suverænt den by i Danmark med det højeste budget afsat til sport og fritid. Kun Skive kommer nogenlunde tæt på, med et budget på 1713 kr. pr. indbygger til sports- og fritidsaktiviteter.  

I Herning finder du et bredt og varieret udbud inden for forskellige kulturtilbud, men ikke nok med det - Herning har også markeret sig ved at tilbyde suveræne muligheder inden for elitesport og atletik.  

I Herning finder du ét af Danmarks største sportscentre og idrætsanlæg, Herning Sportscenter, hvor du kan dyrke et hav af forskellige idrætsaktiviteter som fx badminton, boksning, håndbold, squash og meget andet.  

Dyrker du sport på højt plan, så er Herning den helt rette studieby for dig! I Herning finder du en række elitehold inden for forskellige sportsgrene fx fodbold og håndbold, hvor FC Midtjylland ligger i spidsen i begge ligaer, eller ishockey, hvor mestrene Herning Blue Fox holder til. I Herning er du således garanteret moderne faciliteter, kvalificeret træning og gode udviklingsmuligheder, hvis du dyrker elitesport inden for én af tre sportsgrene. 


Top 10 studiebyer | Om undersøgelsen


Annoncer