Fra sygeplejerske til læge - hvad er mine chancer?
Hvordan lyder mine odds til at blive optaget på medicinstudiet? Jeg har planet om at søge igennem kvote 2, da jeg jo bliver uddannet kommende år.
Svar:
Hej
Tak for din henvendelse. Vi kan desværre ikke udtale os specifikt om, hvordan dine muligheder er for at blive optaget på medicinstudiet. For at få en vurdering af dine konkrete chancer, vil vi anbefale, at du tager direkte fat i det eller de universiteter, hvor du overvejer at søge ind på medicinuddannelsen. De vil dels kunne fortælle dig om, hvad de vægter i forhold til en kvote 2 ansøgning, og hvor mange de optager i kvote 2.
Læs mere om kvote 2 ansøgning og se et eksempel her
Hvad enten du søger ind via kvote 1 eller kvote 2, skal du dog have følgende fag og niveauer:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik A
- Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C
Har du ikke disse som en del af din studentereksamen kan du tage dem som HF enkeltfag eller gymnasial supplering. Du kan læse mere om adgangskrav og opbygning på lægeuddannelsen her.
Kommer du ikke ind på medicinstudiet her i Danmark, kan du også overveje, om du vil læse medicin i udlandet.
Jeg håber, at dette bringer dig videre. Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum
Vil du skrive en evaluering om en skole eller en uddannelse på studentum.dk? Cool! Så bidrager du ved at hjælpe andre med at finde den uddannelse, der passer dem bedst. Læs venligst vores anmeldelsespolitik om, hvordan vi godkender og udgiver anmeldelser her.
Hvad kan jeg blive?
Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.
Få inspiration til din karriere
Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg!