Fra folkeskolelærer til gymnasielærer
Jeg er uddannet lærer og har undervist i folkeskolen i fire år. Jeg overvejer at læse videre til gymnasielærer i tysk. Er det kun på universitetet det kan lade sig gøre, og kan jeg evt. Få merit for noget?
Mvh BMD
Svar:
Hej BMD
Tak for dit spørgsmål. For at blive gymnasielærer i tysk skal du tage en bachelor og kandidatuddannelse i tysk. I løbet af uddannelsen skal du desuden tage et tilvalg i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor du har 45 ECTS (trekvart årsværk) på bacheloruddannelsen såvel som på kandidatuddannelsen.
Når du har afsluttet din kandidatuddannelse i tysk med et gymnasierettet tilvalg kan du søge ansættelse som gymnasielærer. Det første år af din ansættelse vil være dit pædagogikum. Her er du ansat med fuld løn, hvor du sideløbende med undervisningen følger et pædagogisk undervisningsforløb.
I forhold til dit spørgsmål om merit, så er det en afgørelse, der skal tages af det universitet, hvor du bliver optaget. I praksis betyder det, at du efter optagelsen vil kunne søge om meritoverførsel for elementer af uddannelsen, hvor du har tilsvarende viden eller kompetencer fra tidligere uddannelse eller job. Læs mere om ECTS og meritoverførsel her.
Jeg håber, at dette bringer dig videre. Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Vil du skrive en evaluering om en skole eller en uddannelse på studentum.dk? Cool! Så bidrager du ved at hjælpe andre med at finde den uddannelse, der passer dem bedst. Læs venligst vores anmeldelsespolitik om, hvordan vi godkender og udgiver anmeldelser her.
Hvad kan jeg blive?
Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.
Få inspiration til din karriere
Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg!