Kan man blive ejendomsmægler med en HG?
Kan man godt blive ejendomsmægler hvis man kun har en HG som er taget for 4 år siden ?
Svar:
Hej Rasmus
Tak for din mail. Der er flere veje til en fremtid som ejendomsmægler. Når du allerede har en HG er der umiddelbart to muligheder, der matcher din profil bedst:
- Har du mindst to års relevant erhvervserfaring vil du have mulighed for at blive optaget på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning, der foregår på deltid og er med brugerbetaling.
- Har du engelsk C og matematik B eller virksomhedsøkonomi B har du mulighed for at kunne søge ind på erhvervsakademiuddannelsen til finansøkonom, der er på fuldtid med mulighed for SU.
Afhængigt af din HG vil du dog umiddelbart have bedst mulighed for at blive optaget på finansøkonomuddannelsen eller alternativt en finansbachelor, hvis du bygger videre på din HG og tager minimum de første to år af en EUX Business. Her vil du kunne få merit for de dele, som du allerede har bestået på din HG.
Når du har uddannelsen til finansøkonom (suppleret med et modul eller to fra akademiuddannelsen) eller den samlede akademiuddannelse i finansiel rådgivning skal du desuden have mindst to års relevant erfaring med ejendomshandel, før du kan blive optaget i ejendomsmæglerregisteret. Du kan læse mere om dine muligheder og jobbet i guiden: "Sådan bliver du ejendomsmægler".
Jeg håber, at dette bringer dig videre. Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Vil du skrive en evaluering om en skole eller en uddannelse på studentum.dk? Cool! Så bidrager du ved at hjælpe andre med at finde den uddannelse, der passer dem bedst. Læs venligst vores anmeldelsespolitik om, hvordan vi godkender og udgiver anmeldelser her.
Hvad kan jeg blive?
Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.
Få inspiration til din karriere
Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg!