Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Når gennemsnittet ikke er højt nok til drømmeuddannelsen

16 maj 2016
SPØRGSMÅL
Jeg blev færdig med gymnasiet (STX) sommeren 2014. Mit gennemsnit blev af flere årsager ikke det bedste, og jeg kunne derfor ikke blive optaget på drømmestudiet.

Selv om jeg søgte i kvote 2, var det langt fra tæt på at nærme sig en optagelse. I det hele taget blev mit gennemsnit så dårligt, at der virkelig er få universitetsuddannelser, jeg kan blive optaget på.

Jeg har undersøgt muligheden for at læse en ungdomsuddannelse igen. Desværre virker det bare til, at det altid vil være ens første uddannelses karaktergennemsnit, der tæller, når man skal søge videregående uddannelser herhjemme.

Mit spørgsmål lyder derfor således: Er det muligt at kunne læse en HF i f.eks. Norge og så tage sin videregående uddannelse i Norge også, hvor det så er den norske ungdomsuddannelse, der tæller, når man søger sin videregående uddannelse i Norge? Eller hvis man læser to ungdomsuddannelser herhjemme, at det så den anden uddannelse der tæller i udlandet?

Jeg håber, at i kan hjælpe.

Med venlig hilsen
Signe

Svar:

17 maj 2016

Hej Signe

Tak for din mail. Det er desværre korrekt, at du ikke som sådan kan forbedre dit gennemsnit i forhold til at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1, da det altid er den først gennemførte adgangsgivende eksamen, der tæller her. Du har imidlertid mulighed for at søge ind på den eller de uddannelser, du er interesseret i via kvote 2. Her vil du blive vurderet på din motivation og dine erfaringer fra fx udlandsophold, højskoleophold, job og/eller enkeltfag.

Læs mere om forskellen på kvote 1 og kvote 2

Traditionelt har der været kamp om pladserne i kvote 2, men der er flere videregående uddannelsesinstitutioner, der i disse år undersøger muligheden for at lave en mere gennemsigtig optagelsesproces, der har til formål at finde frem til de studerende, der er mest motiverede i forhold til den enkelte uddannelse.

Vores umiddelbare råd vil derfor være, at du prøver at indkredse, hvilke uddannelser du er interesseret i og dernæst, hvilke kriterier de lægger vægt på ved ansøgning i kvote 2. I forhold til dine spørgsmål om Norge, vil vi anbefale, at du tager kontakt til den eller de uddannelser, du er interesseret i og få input til, hvordan du bedst og hurtigst vil kunne kvalificere dig til optagelse. Læs mere om uddannelsessystemet i Norge på Studentum.no.

Jeg håber, at dette bringer dig videre. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk 

Evalueringspolitik

Vil du skrive en evaluering om en skole eller en uddannelse på studentum.dk? Cool! Så bidrager du ved at hjælpe andre med at finde den uddannelse, der passer dem bedst. Læs venligst vores anmeldelsespolitik om, hvordan vi godkender og udgiver anmeldelser her. 

Download vores evalueringspolitik her

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Mød en virksomhed