Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Hvordan kommer man i gang med en sekretær uddannelse?

21 jan 2016
SPØRGSMÅL
Jeg kunne godt tænke mig at uddanne som sekretær. Hvad forventer man for at blive optaget på en HG uddannelse, og er der mulighed for SU under uddannelsen?

Derudover vil jeg høre, hvor skal man tage eksaminer til det, og hvor lang tid skal man studere? Skal man også have praktik til det, og hvis ja få man hjælp til at finde en praktik plads?

Med aller kærligste hilsner Eteri

Svar:

26 jan 2016

Kære Eteri

Tak for din mail. Det lyder spændende med en uddannelse til sekretær. Overordnet set varer hovedforløbet på kontoruddannelsen to år inklusiv praktik. Her kan du vælge imellem en lang række specialer lige fra Offentlig administration til Rejseliv eller Spedition og Shipping.

I denne periode vil du som udgangspunkt være ansat som elev i en virksomhed og derfor få elevløn. Har du allerede indgået din elevaftale, når du starter på grundforløbet, vil du også modtage elevløn her. I modsat fald vil du kunne modtage SU.

Før du kan starte på hovedforløbet på kontoruddannelsen, skal du imidlertid gennemføre et grundforløb. Varigheden af dette afhænger af din alder og uddannelsesbaggrund:

  • Har du afsluttet Folkeskolen for mindre end et år siden, skal du gennemføre Grundforløb 1 + 2 af sammenlagt 40 ugers varighed efterfulgt af et års EUX Business, hvor du tager fag på gymnasialt niveau.
  • Er du under 25 år, og har du afsluttet Folkeskolen for mere end et år siden, skal du gennemfør Grundforløb 2 af 20 ugers varighed efterfulgt af et års EUX Business, hvor du tager fag på gymnasialt niveau.
  • Har du en HF, STX eller HTX kan du gennemføre grundforløbet på 10 uger, mens det blot tager 5 uger, hvis du allerede har en HHX.

Er du over 25 år, vil du skulle gennemgå en individuel kompetenceafklaring på den handelsskole eller det business college, hvor du vil tage kontoruddannelsen. På baggrund af denne vil skolen sammensætte dit grundforløb.

Læs mere om kontoruddannelsen og dine muligheder her. Jeg håber, at dette bringer dig videre. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Evalueringspolitik

Vil du skrive en evaluering om en skole eller en uddannelse på studentum.dk? Cool! Så bidrager du ved at hjælpe andre med at finde den uddannelse, der passer dem bedst. Læs venligst vores anmeldelsespolitik om, hvordan vi godkender og udgiver anmeldelser her. 

Download vores evalueringspolitik her

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Mød en virksomhed