Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Kan man få SU til sygeplejerskeuddannelsen via e-learning?

16 nov 2015
SPØRGSMÅL
Hej - jeg er 51 og er blevet optaget paa e-learning paa sygeplejerske uddannelsen fra 15. Februar 16. Jeg er bosiddende i udlandet, er gift og har boern og har aldrig modtaget SU. Kan jeg soege om SU? Jeg er dansk statsborger og har lige arbejdet i Danmark i 6 maaneder.

Jeg haaber at hoere fra jer.
Mvh Charlotte

Svar:

23 nov 2015

Hej Charlotte

Tak for din henvendelse og tillykke med optagelsen på sygeplejerskeuddannelsen via fjernundervisning.

Som dansk statsborger har du som udgangspunkt mulighed for at modtage SU, hvis du opfylder de generelle betingelser:

  • Du er fyldt 18 år, og du er indskrevet på en SU-berettiget uddannelse
  • Du er studieaktiv: dvs. du følger undervisningen og overholder deadlines for afleveringer, eksamener etc.
  • Du ikke modtager anden offentlig støtte som fx dagpenge, kontanthjælp, pension o.lign.

Du må desuden ikke tjene for meget ved siden af din SU (på videregående uddannelser, må du i 2015 tjene op til 11.845 kr. i måneder, hvor du modtager SU). Derudover har du højest 70 SU klip sammenlagt til videregående uddannelser, hvilket svarer til 5 år og 10 måneder. Ved uddannelsens begyndelse vil du dog få tildelt SU klip svarende til det antal måneder, som uddannelsen varer samt 12 måneder ekstra, hvis du bliver optaget på din første videregående uddannelse senest to år efter din adgangsgivende eksamen.

Hvad betyder det for dig?

Udfra dine oplysninger vil du således med stor sandsynlighed have mulighed for at modtage SU til din uddannelse til sygeplejerske i de 41 måneder, som uddannelsen er normeret til. For at forblive SU berettiget skal du blot sikre, at du overholder kravene til studieaktivitet i forbindelse med seminarer, afleveringer, den kliniske undervisning og eksamener etc. samt undgå at overskride dit månedlige fribeløb. Det vil sige, at hvis du ved siden af din SU tjener mere end 11.845 kr., vil du skulle fravælge SU i nogle måneder. Det vil SU-kontoret på dit uddannelsessted kunne vejlede dig om, hvis det bliver aktuelt.

Jeg håber, at dette har givet dig tilstrækkeligt svar. Held og lykke på din nye uddannelse.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Evalueringspolitik

Vil du skrive en evaluering om en skole eller en uddannelse på studentum.dk? Cool! Så bidrager du ved at hjælpe andre med at finde den uddannelse, der passer dem bedst. Læs venligst vores anmeldelsespolitik om, hvordan vi godkender og udgiver anmeldelser her. 

Download vores evalueringspolitik her

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Mød en virksomhed