Kan man tage Biologi A som enkeltfag?
Jeg er i gang med at tage en fuld HF via enkeltfag og vil gerne have biologi på A-niveau, da man nu kan bruge det til at læse biologi. Problemet er, at jeg hverken kan finde det som HF-fag eller supplering, da det kun er der på B-niveau.
Alternativet er, at jeg tager fysik B, men jeg vil hellere blive god til biologi. Det er også mærkeligt, at bioteknologi A, som svarer til kemi B og biologi B, er adgangsgivende, når biologi B og kemi B ikke er det.... Hvad gør man så, når man tager en HF-eksamen og hverken kan tage bioteknologi eller biologi A? Er den eneste løsning virkelig at tage fysik på B-niveau?
Hilsen Cecilia
Svar:
Hej Cecilia
Tak for din henvendelse. For at søge om optagelse på biologistudiet, skal du foruden Dansk A, Engelsk B og Matematik A opfylde et af følgende fagkrav som en del af:
- Fysik B og Kemi B
- Fysik B og Bioteknologi A
- Kemi B og Geovidenskab A
- Kemi B, Biologi A og Fysik C
Alle fag skal være bestået med karakteren 02 eller derover.
Det er desværre korrekt, at Biologi A kun udbydes som enkeltfag meget få steder. Ved VUC Nordjylland har du dog mulighed for at tage Biologi A som fjernundervisning med eksamen til næste sommer. Du kan tilmelde dig frem til 1. februar. I dette forløb vil der være enkelte laboratoriedage og eksamen på skolen.
Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum
Vil du skrive en evaluering om en skole eller en uddannelse på studentum.dk? Cool! Så bidrager du ved at hjælpe andre med at finde den uddannelse, der passer dem bedst. Læs venligst vores anmeldelsespolitik om, hvordan vi godkender og udgiver anmeldelser her.
Hvad kan jeg blive?
Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.
Få inspiration til din karriere
Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg!