Kan man få SU til en Associate Degree i USA?
Jeg har et par spørgsmål vedrørende community College i USA.
Lige nu befinder jeg mig i San Diego og skal være her indtil august. Jeg er her på et B2 (forlænget turist) visum, og er her primært fordi jeg dyrker sport på højt niveu. Desvære ikke en sportsgren der kan give et scholarship.
Efter august skal jeg dog finde på en måde at kunne blive her i San Diego, og har derfor overvejet at starte på et community College. Derudover er jeg 21 år og skal se at komme igang med en udannelse.
Mine spørgsmål går på, om det er muligt at få SU under udannelse på et community College ?
Og om det kan overføres til noget som helst i Danmark ? Her tænker jeg på om det tæller for en dansk universitets uddannelse eller noget andet ?
Håber i kan hjælpe, eller sende mig videre til et andet sted, idet jeg er helt på bar bund og ikke føler jeg kan finde ret meget information på nettet.
Hilsen
Rasmus
Svar:
Hej Rasmus
Tak for dit spørgsmål. For at kunne få SU til en Associate Degree i USA skal en af følgende betingelser være opfyldt:
- Der skal være tale om en uddannelse, der giver erhvervskompetence i Danmark (det kan fx være Associate of Applied Sciences uddannelser)
- Du skal tage din Associate Degree som en del af en hel bacheloruddannelse. Dvs. at det skal fremgå af dokumentationen fra uddannelsesstedet, hvilken major du har valgt
Derudover er der en række generelle betingelser for SU til hele uddannelser uden for Norden, som skal være opfyldt. Disse indebærer bl.a., at du kun kan få SU til den normerede studietid, og at uddannelsen maksimalt må vare fire år. Samtidig skal du være opmærksom på, at du i de fleste tilfælde ikke vil kunne få SU til det første år af uddannelsen, da det er på et niveau, der skal til gymnasiet herhjemme.
Du kan læse mere om regler for SU til hele uddannelser i udlandet på SU-styrelsens hjemmeside.
I forhold til dit spørgsmål om uddannelsens relevans herhjemme, kan det være svært at sige noget generelt, da det i høj grad afhænger af, hvilket område du vil uddanne dig inden for. Som udgangspunkt er der dog lagt op til, at det skal være nemmere at få meritoverført tidligere beståede uddannelseselementer med den del af Fremdriftsreformen, der er vedtaget. Derfor vil jeg anbefale, at du tager fat i det eller de studier, som du havde overvejet at læse videre på efter din Associate Degree for at få et mere dækkende billede af dine muligheder.
Jeg håber, at dette kan bringe dig lidt videre i dine overvejelser. Alternativt kan du også forsøge at EDU Danmark eller andre lignende formidlere, der har kontakter til universiteter i USA. Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Vil du skrive en evaluering om en skole eller en uddannelse på studentum.dk? Cool! Så bidrager du ved at hjælpe andre med at finde den uddannelse, der passer dem bedst. Læs venligst vores anmeldelsespolitik om, hvordan vi godkender og udgiver anmeldelser her.
Hvad kan jeg blive?
Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.
Få inspiration til din karriere
Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg!