Kan man læse Kemi C som fjernundervisning på 2 måneder?
Jeg har netop færdiggjort gymnasiet og har nu 2 måneder herhjemme inden jeg skal ud at rejse. Jeg vil rigtig gerne læse kemi C-niveau fjernundervisning, men jeg er i tvivl om hvor lang tid kurset tager og om jeg er SU-berettiget igennem undervisningen?
Mvh. Louise
Svar:
Hej Louise
Det er muligt at læse kemi C på flere VUC- og HF-centre. Typisk tager det imidlertid et halvt år, hvor der undervejs vil være laboratorietimer på skolen med mødepligt. Desuden vil den afsluttende eksamen foregå ved fysisk fremmøde på skole.
Derfor vil jeg anbefale, at du hurtigst muligt tager kontakt til de skoler, hvor du er interesseret i at følge faget for at høre nærmere om dine muligheder. Du kan finde en liste over HF-centre, der tilbyder kemi C som fjernundervisning her, hvor du evt. kan udfylde formularen nederst på siden og forklare din situation. Så vil en studievejleder vende tilbage til dig hurtigst muligt.
I forhold til SU så kræver det, at du følger flere enkeltfag sideløbende for at være berettiget, da du samlet skal have det, der svarer til 23 timer lektioner om ugen og være studieaktiv. Det vil sige, at du skal deltage i obligatoriske seminarer online eller på skolen, overholde deadlines for afleveringer og ikke mindst gå op til eksamen.
Held og lykke med det og god rejse.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Vil du skrive en evaluering om en skole eller en uddannelse på studentum.dk? Cool! Så bidrager du ved at hjælpe andre med at finde den uddannelse, der passer dem bedst. Læs venligst vores anmeldelsespolitik om, hvordan vi godkender og udgiver anmeldelser her.
Hvad kan jeg blive?
Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.
Få inspiration til din karriere
Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg!