Videreuddannelse som elektriker eller automatikfagtekniker
Svar:
Hej Jonatan
Tak for dit spørgsmål. Der er ganske rigtigt en væsentlig forskel mellem de to uddannelser, hvor du som automatikfagtekniker arbejder med maskiner, der styrer processerne i fx en elevator, industrimaskiner, rulletrapper og lignende, mens du som elektriker arbejder med installation og reparation af elektriske anlæg. Uanset hvilken af disse uddannelser, du tager, har du dog mulighed for at videreuddanne dig til:
- Automationsteknolog
- Energiteknolog
- Installatør
- IT teknolog
- Eksport og teknologi (professionsbacheloruddannelse)
Derudover har du som automatikfagtekniker mulighed for at videreuddanne dig til driftsteknolog med speciale i offshore, mens du som elektriker også kan videreuddanne dig til miljøteknolog og bygningskonstruktør.
Der er således et væsentligt sammenfald mellem dine videreuddannelsesmuligheder uanset, hvilken en af uddannelserne du vælger. Jeg vil derfor anbefale, at du tager en snak med en studievejleder på den skole, hvor du gerne vil tage uddannelsen. Han eller hun vil helt sikkert kunne vejlede dig om, hvilken uddannelse der passer bedst til dine interesser og fremtidsplaner.
Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum
Vil du skrive en evaluering om en skole eller en uddannelse på studentum.dk? Cool! Så bidrager du ved at hjælpe andre med at finde den uddannelse, der passer dem bedst. Læs venligst vores anmeldelsespolitik om, hvordan vi godkender og udgiver anmeldelser her.
Hvad kan jeg blive?
Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.
Få inspiration til din karriere
Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg!