Spørgsmål og svar

Studentum.dk
Velkommen til Studentum.dk’s forum for spørgsmål og svar om uddannelse. Her kan du læse de spørgsmål, som vi får fra vores besøgere samt de svar, som vores besøgere har fået fra os. Læs andres spørgsmål og svar eller stil dit eget spørgsmål!

Søg

Seneste spørgsmål

Hvis man ikke har et snit på 6, har man så ingen mulighed for at blive optaget på medicin kvote 2?
Hej,

Jeg afslutter min STX eksamen her til sommer, men har et gennemsnit på lidt over 4. Jeg vil rigtig gerne læse medicin, men for at blive optaget på kvote 2, skal man have et gennemsnit på 6 (i københavn læste jeg). Hvis man ikke har et snit på 6, har man så ingen mulighed for at blive optaget på kvote 2, eller hvordan? Og skal man så læse enkelt fag op?
Svar:

Hej Cæcilie,

Vi har skrevet en guide om, hvordan du kommer ind på medicin-studiet via kvote 2:

https://www.studentum.dk/studieguiden/artikler-og-tips/kom-ind-paa-medicin-i-kvote-2-11885

Fra pædagog til familierådgiver - hvilken vej skal jeg vælge?
Hej.

Jeg er uddannet pædagog, og vil rigtig gerne arbejde som familierådgiver/Familiebehandler. Jeg har undersøgt meget om diverse udbudte uddannelser, og er meget i tvivl om hvilken retning der er den rigtige.

Jeg har kig på kandidat i pædagogisk psykologi, diplom i familieterapi, eller måske en privat udbudt uddannelse. Hvad ville give den bedst mulige chance for at få et job inde for dette område? Ser desværre at det typisk er socialrådgiver/formidler der søges til disse stillinger, og kan ikke finde konkret svar på om en pædagog kan tage diplom i socialformidling, og derfor søger jeg nu lidt vejledning for hvad der ville give bedst mening i mit tilfælde.
Svar:

Hej

Tak for din henvendelse. Det er svært at svare på præcis, hvilken uddannelse der er bedst for netop dig i forhold til din baggrund og dine ønsker. Først og fremmest skal du tage stilling til, om du vil læse på fuld tid eller deltid sideløbende med, at du arbejder. Ønsker du at læse fuldtid vil en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi være det mest oplagte. Denne kan tages i Emdrup ved København eller i Aarhus og er SU-berettiget. Derudover er der ingen deltagerbetaling.

Ønsker du derimod en diplomuddannelse i socialformidling eller eventuelt en pædagogisk diplomuddannelse er der typisk tale om en deltidsuddannelse med deltagerbetaling. Uddannelsen er desuden opbygget i moduler, så du kan tage uddannelsen i det tempo, der passer dig og din økonomi. Der kan være mulighed for støtte fra fx den kommunale kompetencefond eller lignende, der skal søges via din arbejdsgiver. Ved diplomuddannelser skal du desuden have mindst to års relevant erfaring.

Sidst men ikke mindst kan en master eller en privat uddannelse inden for familieterapi være en mulighed. Du kan se et udvalg og komme direkte i kontakt med en studievejleder fra de enkelte familieterapi uddannelser her. Generelt vil vi anbefale, at du kontakter studievejledningen ved de forskellige uddannelser, du tænker kunne være noget for dig. De har nemlig helt styr på adgangskrav og indhold på uddannelserne. Derudover har de ofte en god føling med, hvor færdiguddannede typisk får job efter uddannelsen.

Jeg håber, at dette bringer dig videre. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie

Giver laborantuddannelsen adgang til veterinærmedicin?
Hej!
Kan laborantuddannelsen være adgangsgivende til veterinær medicin, hvis man ikke har har haft fysik og kemi på b niveau og matematik på a?
Svar:

Hej

Tak for din henvendelse. For at blive optaget på bacheloruddannelsen i veterinærmedicin skal du have en adgangsgivende eksamen som fx en studentereksamen, HF, HTX eller HHX med Dansk A, Engelsk B, Matematik A og en af følgende fagkombinationer:

  • Fysik B og Kemi B
  • Fysik B og Bioteknologi A
  • Geovidenskab A og Kemi B
  • Kemi B, Biologi A og Fysik C

Laborantuddannelsen vil således kunne eventuelt give point i forbindelse med en kvote 2 ansøgning samt eventuelt give anledning til merit i nogle fag (sidstnævnte vurderes dog først efter optagelse). Har du ikke ovenstående fag vil du således skulle supplere med HF enkeltfag eller Gymnasial supplering

Jeg håber, at dette hjælper dig videre. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Viser 1-3 af 723 spørgsmål
1
2
3
4
...
241

Annoncer