Studér i Spanien og få minder for livet

Drømmer du om at studere i Spanien? Det kan være en fantastisk oplevelse med mange erfaringer og minder for livet at studere i udlandet. Du møder nye mennesker, nye kulturer og får nye sprogkundskaber. Her på siden har vi samlet en masse nyttig information og tips til dig, der gerne vil studere i Spanien.

Overvejer du at bo og studere i Spanien? Så bliver du ikke skuffet! Landet topper listen over verdens mest populære destinationer for internationale studerende, og det er ikke uden grund. I Spanien finder du nemlig universiteter i høj kvalitet, attraktivt natteliv, varmt klima, social kultur, kulinariske oplevelser, og så er spansk et af verdens mest udbredte sprog - en vindende kombination!

Her på siden har vi samlet en masse nyttig information og tips til dig, der gerne vil studere i Spanien. Uanset om du gerne vil afsted på en sprogrejse i et par uger, eller om du vil studere i Spanien i flere år, så håber vi, at denne guide kan hjælpe dig på vej.

Find din uddannelse i Spanien her!


Sprog

Spansk

 Hovedstad

Madrid

Valuta

Euro (€)

 Befolkning

47.076.781


Spaniens uddannelsessystem

Spaniens uddannelsessystem er veludviklet, og du finder et hav af uddannelsessteder at vælge mellem, der udbyder uddannelser på forskellige niveauer. De fleste spanske universiteter er lokaliseret i de større byer som Madrid, Barcelona, Valencia, men drømmer du om at bo i en mindre spansk by, så er det også en mulighed. Når du søger din uddannelse, skal du dog være opmærksom på, hvilket sprog der bliver undervist på, selvom antallet at engelske uddannelser i Spanien er steget markant de seneste er, så foregår størstedelen stadig på spansk, catalansk eller valenciansk. 


Uddannelsessystemets opbygning

Spaniens uddannelsessystem følger Bologna-processens præmisser, hvilket betyder, at uddannelserne følger de fælles retningslinjer for videregående uddannelser i Europa, der gør mobilitet og anerkendelse af uddannelserne lettere. De fleste universiteter i Spanien anvender derfor også ECTS, hvor et semester svarer til 30 ECTS-point ligesom i Danmark. 

På de spanske universiteter kan du tage følgende typer af uddannelser: 

  • Bachelorgrad (spansk: Grado Universitario) der typisk varer 4 år, men få uddannelser som fx medicin er normeret til 6 år. 
  • Kandidatgrad (spansk:Máster Oficial/ Máster Universitario) som opnås efter yderligere 1-2 års studier. 
  • Doctorado er en forskningsuddannelse, som opnås efter 3 års forskningsbaserede studier.

På videregående uddannelser, der er ikke-universitære, kan man gennemføre:

  • Ciclos Formativos de Grado Superior
  • Kunstneriske uddannelser.

Det spanske uddannelsesår

Det spanske uddannelsesår strækker sig fra slutningen af september til juni. Enkelte kandidatuddannelser har dog start på andre tidspunkter. Hvis du eksempelvis er udvekslingsstuderende, så kan du søge om at studere et enkelt semester (eksempelvis fra januar og et halvt år frem). 

Hvad koster det at studere i Spanien? 

I Spanien har de fleste skoler et undervisningsgebyr. Som EU-borgere gælder de samme priser som for spanske studerende, og disse varierer afhængigt af hvilken skole, du studerer på. En studieafgift for offentlige universiteter ligger normalt mellem €650-1300 om året. Private universiteter er ofte lidt dyrere og koster normalt mellem €1800-5500 per år. Vi anbefaler, at du kontakter skolen selv for at finde ud af deres nøjagtige undervisningsgebyr.

Når du søger ind på et offentligt universitet, har du oftest mulighed for at søge om økonomisk støtte af CSN.

Kan jeg tage min SU med til Spanien?

Du kan søge om at få din SU med til udlandet i et eller flere semestre, hvis du allerede er indskrevet på et dansk uddannelsessted. Du kan også søge om at få SU med til en hel uddannelse i udlandet.

Læs mere om SU i udlandet


De spanske ansøgningsprocesser

Der er forskellige ansøgningsprocesser afhængigt af, om du søger ind på en bachelor- eller kandidatuddannelse. For at søge ind på en bacheloruddannelse, skal du: 

  1. Registrere dig hos UNED (Universidad Nacional de Educación a Distancia)
  2. Søge ind på det universitet, hvor du gerne vil studere

Hvert universitet håndterer derfra selvstændigt din ansøgning. 

Ansøgningsprocessen til kandidatuddannelserne i Spanien går uden om UNED. Her sender du derfor bare din ansøgning direkte til universitetet. Husk at undersøge ansøgningsfrister! 

Test af dine spanske sprogkundskaber

Hvis du vil studere i Spanien på et spansk-talende universitet, så er det naturligvis vigtigt, at du taler en smule spansk for at klare dig gennem dine studier. Det meste af undervisningen i Spanien sker på spansk med undtagelse af visse kurser og programmer.

Før du starter på din uddannelse i Spanien, skal du gennemgå én eller flere sprogtests:

  • DELE (Diplomas de Español como Lengua Extranjera)
  • TOEFL (Test Of English as a Foreign Language)

Testen Dele er den officielle test for internationale studenter, der vil studere i Spanien. I testen beviser du dine spanske sprogkundskaber. Testen arrangeres to gange årligt ved næsten alle spanske universiteter og højskoler. Du skal bruge resultaterne fra en eller begge tests som dokumentation, når du sender din ansøgning afsted til universitetet i Spanien. 

Information om DELE-testen

  • Testen koster mellem 908 og 160 euro
  • Prisen afhænger af dit testniveau
  • Testen findes på let, middel og avanceret niveau

Der findes også kurser, som forbereder dig til at tage DELE-testen.


Godt at vide 

Hvordan finder jeg en bolig som studerende i Spanien? 

Boligpriserne er meget forskellige alt efter, hvor i Spanien du gerne vil studere og bo. Ligesom i Danmark er det typisk dyrere at bo i de større byer, hvor det i de mindre byer er muligt at bo og leve for sin SU. Det kan være rart som udvekslingsstuderende at have styr på sin boligsituation inden man tager afsted, men hvis ikke det lykkes, så frygt ej, der er mange, der starter med at bo på hostel de første uger, hvorefter de finder en bolig sammen med andre, der står i samme situation. 

Her er et par af dine boligmuligheder i Spanien: 

På campus

De fleste universiteter har kollegier og studieboliger tilknyttet, hvor du kan søge om et værelse. Det er perfekt for dig, der gerne vil bo tæt på uni og møde en masse nye mennesker. Prisen for et værelse på campus er oftest overskuelig, så du stadig har penge til at tage ud og drikke sangria med dine nye venner. 

Delelejlighed/kollektiv 

På Facebook og andre hjemmesider finder du ofte grupper og netværks for internationale studerende i den by, som du gerne vil bo i i Spanien. Mange bruger grupperne til at finde roomies og går sammen om at leje en hel lejlighed. På den måde deler man lejeudgifterne og bor sammen med jævnaldrende, der også studerer.

Egen lejlighed

Hvis du gerne vil bo alene, så har du også mulighed for det. Denne mulighed er ofte lidt dyrere, men kan gøres nemt ved at kontakte et agentfirma. Agentfirmaerne tager dog et gebyr for deres service på op til 2 måneders husleje. Du kan også selv søge lejligheder, dette kan fx gøres nemt gennem airbnb. 

Har jeg brug for et visum?

Som EU-borger behøver du ikke et visum for at få lov til at studere i Spanien. Alt hvad du skal gøre er at registrere dig hos Central Registry Office for Foreigners. Derefter får du et certifikat, der bekræfter, at du har ret til at studere i landet. For at registrere dig har du brug for en paskopi eller en kopi af et nationalt ID-kort og et studiebevis fra din skole i Spanien.

Læs om livet på udveksling


Annoncer

Du er måske også interesseret i: