Gymnasiale uddannelse og enkeltfag - Din fremtid starter her

Start fremtiden med enkeltfag eller en gymnasial uddannelse

Går du i 9. eller 10. klasse, og skal du vælge ungdomsuddannelse? Eller har du måske været væk fra skolebænken i nogle år, og har du brug for at komme tilbage for at opfylde adgangskravene til din drømmeuddannelse? Du kan tage en gymnasial uddannelse på fuld tid eller som enkeltfag. Du kan også give din adgangsgivende eksamen en kant med toning inden for handel eller teknik. Fælles for alle gymnasiale uddannelser og enkeltfag er, at du:

  • Får adgang til din drømmeuddannelse med den rigtige fagkombination
  • Har mulighed for at få SU på op til fem påbegyndte ungdomsuddannelser
  • Styrker din boglighed og dine almene studiekompetencer

En gymnasial uddannelse eller enkeltfag på HF og VUC eller som gymnasial supplering (GSK) er med andre ord et vigtigt skridt på vejen til den uddannelse, du drømmer om.

Søg blandt enkeltfag og gymnasiale uddannelser i hele Danmark

Her på Studentum.dk kan du søge i et bredt udvalg af enkeltfag, HF fagpakker og fulde HF uddannelser på HF og VUC centre over hele landet. Vi guider dig også i dit valg af gymnasial uddannelse og giver dig svar på de tre oftest stillede spørgsmål om valget af adgangsgivende eksamen.

Vælg studieretning

1Hvilken gymnasial uddannelse passer mig?

Din valg af adgangsgivende eksamen afhænger af mange faktorer. Har du for eksempel været væk fra skolebænken i nogle år, er et studenterkursus eller et HF center ofte et godt valg. Her tager du typisk dine enkeltfag eller din gymnasiale uddannelse sammen med andre elever med livserfaring efter folkeskolen. Du har også mulighed for at blive student på to år eller for at sammensætte enkeltfag via fjernundervisning til en fuld HF.

Kommer du i stedet direkte fra folkeskolen, og er du måske ikke helt afklaret endnu, er gymnasiet et godt valg. Du kan også vælge mellem fire gymnasiale uddannelser med profil: HHX, HTX, IB og EUX

Få hjælp til at vælge den rette adgangsgivende eksamen for dig

2Hvordan kommer jeg i gang med en adgangsgivende eksamen?

Går du i 9. eller 10. klasse skal din UU-vejleder eller skole erklære dig uddannelsesparat. Du skal også udfylde din uddannelsesplan og søge ind på STX, HF, HHX eller HTX via optagelse.dk senest den 1. marts. Er du gået ud af folkeskolen, eller søger du ind på EUX, skal du også søge via optagelse.dk.

Vil du derimod tage enkeltfag eller en HF fagpakke på HF og VUC, er det en studievejleder på skolen, du skal have fat i. Her foregår optagelsen nemlig typisk ved, at du kommer til en optagelsessamtale ved en studievejleder, der hjælper dig med at vælge den rigtige løsning for dig.

Læs mere om mulighederne på HF og VUC

3Hvordan er studiemiljøet på de gymnasiale uddannelser?

Undervisningen på de gymnasiale uddannelser veksler mellem undervisning i klassen og projektarbejde i grupper. Tager du en fuld gymnasial uddannelse som for eksempel STX, HHX eller HTX er du typisk i den samme stamklasse i alle tre år. Du har dog også valgfag med andre elever. Det giver et tæt sammenhold, hvor I lærer hinanden rigtigt godt at kende i timerne, på studieture og til fester.

Tager du enkeltfag eller sammensætter du selv en HF, kommer du ofte til at følge undervisningen med forskellige elever i de enkelte fag. Mange vælger også at tage HF via fjernundervisning. Vælger du en HF fagpakke får du imidlertid de samme fordele i forhold til studiemiljøet og sammenholdet.


Annoncer