Hvorfor er det vigtigt at stemme til valget?

Vi har spurgt de unge, hvorfor de mener, at det er vigtigt at stemme til valget den 18. juni. Flere hundrede har svaret, og meningerne er mange. Vi har udplukket et par af de iøjnefaldende tilkendegivelser, og giver dig nedenfor et indblik i, hvorfor størstedelen føler, at man bør deltage aktivt i demokratiet.

[Facebook:like]

Skrevet af Cæcilie Kallehauge Nielsen, informationsmedarbejder

Hvorfor er det vigtigt at stemme til valget?

STUDENTUMS VALGUNDERSØGELSE 2015

Studentum har i en undersøgelse sidste uge spurgt unge, om hvorfor de mener, at det er vigtigt at stemme til valget den 18. juni. Flere hundrede har svaret, og meningerne er mange. Vi har udplukket et par af de iøjnefaldende tilkendegivelser, og giver dig nedenfor et indblik i, hvorfor størstedelen føler, at man bør deltage aktivt i demokratiet.

I undersøgelsen står det klart, at langt størstedelen af de unge er enige i, at det er vigtigt at stemme. Hele 90% af dem gav nemlig udtryk for dette, sammenlignet med blot 5% unge, der er uenige, og 5%, der ikke er sikre. De fleste unge mener altså, at man skal stemme, men hvorfor?

Forskellighederne gør vores demokrati så smuktHvorfor er det vigtigt at stemme til valget?

Mange af deltagerne i undersøgelsen valgte at uddybe deres svar med en kommentar. En af de adspurgte mener, at det er vigtigt, at man ikke tager demokratiet for givet:

“Det er meget vigtigt at være oppe og sætte sit X eller at stemme blankt. Det viser, at vi som samfund tager vores stemmeret alvorligt, mand som kvinde, og at vi bruger den. Personligt er jeg medlem af KU, og jeg opfordrer alle, uanset holdning, til at stemme. Forskellighederne gør vores demokrati så smukt.”

Værre end en omgang reality tv

En anden mener, at det er vigtigt at stemme for at skabe ligevægt mellem kønnene i Folketinget:

“Det er i år 100 år siden, kvinder fik valgret, men der er stadig langt fra ligevægt mellem kønnene i Folketing og Byråd. Så kvinde brug din ret og stem på en kvinde. Gerne så vi beholder en kvindelig Statsminister”.

Mange af de unge i undersøgelsen gav dog samtidig udtryk for, at det kan være svært at finde ud af, hvor man skal sætte sit kryds. En af de adspurgte udtrykker det således:

“Enig. Men er godt nok i tvivl om, hvad jeg skal stemme, for det er næsten værre end en omgang reality tv.”

Hvem skal man stemme på?

Selvom flertallet kommer til at stille sig i kø på valgdagen, så er hver tiende potentielle unge vælger enten ikke interesseret, eller i hvert fald endnu ikke overbevist.

En af de adspurgte mener for eksempel ikke, at det er vigtigt at stemme, hvis man alligevel ikke ved, hvem man skal stemme på:

“Hvis man ikke ved, hvem man skal stemme på, så kan man ikke rigtig stemme. Det er ligesom med antallet af uddannelser, der er for mange!”

En anden betvivler den konstruktive effekt af stemmeretten, hvis videnfundamentet sejler:

“Mange er ikke forberedt ordentligt til valget og ved derfor ikke hvad eller hvem, de skal stemme på.”

Her på studentum.dk kan du finde inspiration til #ditvalg i år. Hvadenten du stemmer eller ej, så er det vigtigt at overveje, hvorfor du gør det eller ikke gør det.

Klik her og se vores infographic over, hvor mange af vælgerne der stemte til valget i 2011!

Sådan stemte vælgerne i 2011


Annoncer