Randers som studieby

Står du og skal vælge din uddannelse, og ikke mindst din kommende studieby? Vi ved det godt - det kan være en svær beslutning. Hvis ikke du har en by på din radar endnu, kan vi anbefale dig at stille skarpt på Randers som din kommende studieby! 

Randers som studieby

Står du og skal vælge din uddannelse, og ikke mindst din kommende studieby? Vi ved det godt - det kan være en svær beslutning. Hvis ikke du har en by på din radar endnu, kan vi anbefale dig at stille skarpt på Randers som din kommende studieby!

Vidste du godt, at Randers er en suveræn studieby? Faktisk så god, at de i 2021 ramte en 10. plads på vore rangering over Danmarks bedste studiebyer! Randers er mere end fodbold og regnskoven, i denne artikel kan du læse om de ting, der er med til at gøre Randers til en fantastisk studieby! 

5 grunde til at studere i Randers

Hvad kan jeg studere i Randers

Studiemiljø

Bolig i Randers

Byliv i Randers

Karriere og studiejob

Hvad kan man lave i Randers?

Sport og fritid

5 grunde til at studere i Randers

1. Billige og tilgængelige studieboliger

Det er dejligt at studere i en storby, men det kan til tider også være rigtig dyrt, særligt når man ser på boligpriserne. Dette er ikke tilfældet i Randers, hvor den gennemsnitlige kvadrameterpris lyder på 70 kroner. Her er der altså luft i budgettet til en ekstra øl i fredagsbaren, en tur i byen eller en lækker brunch på en søndag!

2. Fritidsaktiviteter 

Som studerende i Randers er der ingen grund til at kede sig, der er nemlig rigeligt med ting at give sig til. Er du typen, der elsker at dyrke og se sport, så er der mange muligheder for dig. Superliga holdet Randers FC har sin daglige gang på det lokale stadion Cepheus Park. Hvis du er typen, der foretrækker selv at spille frem for at se på, så kan du også sagtens melde dig ind i den lokale fodboldklub. Vil du gerne have motion, men ikke ved at spille fodbold? Så er der også massere af andre tilbud. Du finder bl.a. gå fællesskaber, fællessvømning, fælles løbeture og meget mere! 

Hvis du vægter det sociale højt, så er der også massere af tilbud til dig! Du kan bl.a. melde dig ind i en strikkeklub, tage til fællesspisninger og meget mere! Der er altså rig mulighed for at stifte sociale bekendtskaber, hvis du ikke allerede har fået massere af nye kammerater på dit studie. 

3. Skøn natur

Er du typen der elsker natur og friluftsliv? Så er Randers helt sikkert noget for dig! Her finder du bl.a. Randers Naturcenter, Læsten Bakker, Randers Dyrehave og måske det mest velkendte Randers Regnskov. I disse naturområder kan du færdes på egen hånd og studere de forskellige dyr og afkroge. Men du kan også lave en masse forskellige aktiviteter rundt omkring i naturen. Det er meget populært at tage en tur på mountainbike i skoven, tage på geocaching eller kunst-gåture. Der er altså massere at tage sig til som natur-elsker i Randers! 

4. Gode muligheder for studiejobs!

I Randers findes der massere af studiejobs. Vores undersøgelse viser, at der gennem det sidste års tid har været omkring 400 studiejobs på Jobindex. Som studerende har du altså rig mulighed for at supplere din SU, og få plads i budgettet til mere sjov. 

5. Gode transport muligheder

Randers er i årets undersøgelse landet på en syvende plads over de studiebyer med bedst transportmulighed rundt omkring i landet. Det sker tit, at folk der studerer i Aalborg og Aarhus vælger at bosætte sig i Randers. Det betyder to ting, først og fremmest betyder det, at det er væsentligt billigere at være bosiddende i Randers. Hernæst betyder det, at der er gode transportmuligheder i Randers, så man nemt kan komme frem og tilbage fra sit studie.

Hvad kan jeg studere i Randers

Er du i gang med søgningen efter din drømmeuddannelse? Randers har en masse muligheder og helt sikkert også noget, der vækker dine interesser! Du kan gå ad den akademiske sti og læse en bachelor eller professionsbachelor, men du kan også vælge noget mere erhvervspraktisk. Her er uddannelse til enhver - og dermed også noget for dig. Af videregående uddannelser i Randers kan blandt andet nævnes:

  • Automationsteknolog
  • Markedsføringsøkonom
  • Pædagog
  • Serviceøkonom
  • Sygeplejerske

Uddannelser tilbydes på tværs af forskellige uddannelsesinstitutioner i byen, som blandt andet tæller Erhvervsakademi Dania, Randers Social- og Sundhedsskole og VIA University College. Du har dermed gode muligheder for at finde en uddannelse i byen, der passer til dine interesser. Desuden holder VIA University College til ved Campus Randers, hvor du finder et godt fællesskab på tværs af uddannelserne. Der er derfor gode muligheder for at lære andre studerende at kende. 

Studiemiljø

I Randers vil du opleve et intimt og nærværende studiemiljø, hvor læring og velvære er prioritet nummer 1. På de enkelte uddannelsesinstitutioner vil du også kunne opleve et levende og pulserende studiemiljø, hvor der er plads til alle. Det kan blandt andet opleves ved en masse gode faciliteter, men også ved arrangementer og aktiviteter af faglig såvel som social karakter. Det er for eksempel ved foredrag, fredagsbarer og andre begivenheder, som de enkelte skoler arrangerer. Alt dette er gode muligheder for at lære dine medstuderende bedre at kende og måske møde nye mennesker fra andre uddannelser. 

På mange af uddannelserne i Randers skal du desuden ud i praktik, hvilket giver dig et studiemiljø, som ruster dig til at komme ud og arbejde i en virksomhed efter studiet. Foruden de nævnte muligheder, kan du og dine studiekammerater naturligvis også benytte jer af de mange muligheder der er rundt omkring i Randers.

Bolig i Randers

Det er dejligt at studere i en storby, men det kan til tider også være rigtig dyrt, særligt når man ser på boligpriserne. Dette er ikke tilfældet i Randers. Med en kvadratmeterpris på 70 kr./kvm er det halv pris i forhold til de større studiebyer som for eksempel Aarhus og København. Det betyder at du kan vælge at fokusere 100% på dine studier, og leve af din SU under dit studieår. Eller, at du har større luft i dit budget, så du kan shoppe, tage i byen og meget mere! 

Men det er ikke kun prisen, der gør det at bo i Randers så fordelagtigt som det er. Modsat de store studiebyer så som Aarhus og København, er det forholdsvist let at finde en studiebolig i Randers. Dette gør sig gældende hvad enten du ønsker at bo i en ungdomsbolig eller på et kollegie. Derudover er der selvfølgelig også muligheden for en almen lejebolig.

Byliv i Randers

Som studerende har du med garanti brug for at trække stikket en gang i mellem. Enten i form af en tur i byen, en god middag, en brunch, en omgang shopping eller måske noget helt femte. Det kan vi godt forstå - det har alle, og computeren har også brug for et lille hvil. Randers by byder nemlig på mange gode oplevelser. Både når I trænger til en god madoplevelse, og når I bare trænger til en kop kaffe. Randers byder desuden også på et hyggeligt natteliv. Både når den skal have fuld gas, og når I bare trænger til en drink eller en øl. I Randers finder du altså noget til enhver smag.

I Randers finder du alt hvad hjertet begærer, også når det kommer til shopping. Byen har et stærkt og alsidigt handelsmiljø, hvor du nemt kan finde det du leder efter. Besøg for eksempel bymidten med hyggelige gågader, eller tag en tur forbi Randers Storcenter, hvor du kan shoppe løs og tage et lille hvil på et af centerets spisesteder. Byder dagen derimod på lyst til andre oplevelser kan du også tage vennerne med en tur i biografen. Nordisk Film Biografer Randers er en biograf i Randers, hvor I nemt kan komme ned i gear og se de nyeste film. 

Karriere og studiejob

I Randers findes der massere af studiejobs. Vores undersøgelse viser, at der gennem det sidste års tid har været omkring 400 studiejobs på Jobindex. Som studerende har du altså rig mulighed for at supplere din SU, og få plads i budgettet til mere sjov. 

Udover at have god muligheder for studiejobs i Randers, så har du også god mulighed for at blive i byen efter din uddannelse er endt. I Randers er der nemlig stor fokus på, at der er en rød tråd mellem uddannelserne og jobmulighederne i Randers. Dette betyder, at du som færdiguddannet med ro i maven, kan se dig om efter et job i Randers efter din uddannelse, såfremt du er faldet pladask for byen og området. Hvis du ikke skulle finde drømmejobbet i Randers, tager det heller ikke lang tid at komme til andre jyske byer som for eksempel Aarhus, Hobro eller Viborg, hvor drømmejobbet måske venter på dig. 

Hvad kan man lave i Randers?

Som du måske kan fornemme er der mange forskellige ting at give sig til i Randers. Blandt andet skønne naturoplevelser som du kan udforske, både i form af løb, cykling og vandreture. Derudover er byen fyldt med skønne oplevelser, aktiviteter, arrangementer og ikke mindst gode shoppingmuligheder. Find for eksempel en lyseblå trøje frem, og tage en tur på Cepheus Park for at støtte det lokale hold Randers FC. Hvis det ikke er sporten der trækker, så bare rolig. Randers har meget mere at byde på! 

Brug for eksempel din lørdag i Randers Regnskov, hvor du kan se frem til en tropisk oplevelse i selskab med eksotiske dyr. Du kan også lægge vejen forbi Memphis Mansion, der er en hyldest til Elvis. Her kan du gå på opdagelse i Elvis Museet, lære mere om Johnny Cash og slutte besøget af med en tur på Highway 51 Diner. Du kan selvfølgelig også bruge din weekend på shopping, hvor du kan besøge bymidten i Randers, der byder på hyggelige gågader og masser af butikker. Er vejret dårligt, kan du også søge ly for regnen og shoppe videre i Randers storcenter, hvor du kan shoppe amok i alverdens butikker - under ét tag. Er du til mere aktive oplevelser kan I selvfølgelig også tage på eventyr i trætoppene hos Klatreparken Randers. Her kan I kombinere aktivitet, timevis af sjov og grin, en fed oplevelse og skøn natur. Når sulten og tørsten melder sin ankomst, skal I heller ikke lede længe efter en hyggelig café eller restaurant i byen. Det samme gør sig gældende når du trænger til at komme ud i nattelivet. Også her har Randers forskellige barer og klubber at byde på.

Envidere er der løbende en masse forskellige kultur arrangementer du kan tage til i Randers. I byen finder du for eksempel rigeligt med musikalske oplevelser, kunst og kultur, teater, kultur festivaler og meget meget mere. At Randers er fyldt med kulturelle oplevelser er en gave i sig selv. Men noget andet er, at mange af disse oplevelser faktisk er ganske gratis! Og dét er jo slet ikke tosset som studerende. Der er med andre ord noget for enhver smag i studiebyen Randers.

Sport og fritid

Brænder du for en høj puls og sved på panden, så skuffer Randers bestemt heller ikke. Foruden det lokale hold Randers FC har du også selv rig mulighed for at komme ud og få bevæget dig. Hvis du leder efter sport i Randers, er der nemlig et hav af muligheder og gode sportsfaciliteter. Der er sportsgrene til enhver interesse og niveau, og uanset om du er til holdsport eller mere individuel sport, så finder du med garanti noget for dig i Randers.

Hvis holdsport for eksempel ikke lige er sagen for dig, så kunne du med fordel overveje om du i stedet skulle blive en del af en svømmeklub, løbeklub eller lignende, hvor du - udover motion og endorfiner - også får glæde af de sociale muligheder. Er du til helt individuel træning, så er der naturligvis også mulighed for det. Randers byder for eksempel på masser af fitnesscentre, ridning eller tage en tur i svømmehallen, hvor du kan gå ind i dig selv og nyde øjeblikket.

Med andre ord: Hvis du har brug for et pusterum og en pause fra studierne, så har Randers altså en masse at byde på.

Find din uddannelse i Randers her

Frederik Dietz

Frederik Dietz

Publishing Manager (Vis mere)
Frederik arbejder som Publishing Manager hos studentum.dk, hvor han blandt andet har til opgave at finde relevante emner til artikler, skrive content samt at oprette og redigere kundeprofiler. Frederik er uddannet med en bachelorgrad i International Virksomhedskommunikation i engelsk hos Syddansk Universitet. (Mindre)

Omkring

Frederik arbejder som Publishing Manager hos studentum.dk, hvor han blandt andet har til opgave at finde relevante emner til artikler, skrive content samt at oprette og redigere kundeprofiler. Frederik er uddannet med en bachelorgrad i International Virksomhedskommunikation i engelsk hos Syddansk Universitet.

Annoncer