Søren Hjerrild Smedemark, Bygningskonstruktør MAK, AART architects

Mød Søren Hjerrild Smedemark, der er ansat som Bygningskonstruktør MAK i projekteringsafdelingen hos AART architects, hvor han blandt andet beskæftiger sig med 3D-modellering.

AART Architects
Bygningskonstruktør

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg er ansat i projekteringsafdelingen hos AART architects, hvor jeg primært beskæftiger mig med 3D-modellering, BIM-koordinering, udarbejdelse af tegninger og mængder til udførelse. Siden jeg blev ansat, har jeg arbejdet med projektering i de senere faser af projekteringen, altså efter at designet ligger fast. Det vil sige, at jeg primært har haft fokus på de tekniske løsninger og selve udførelsen.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

De mest spændende opgaver er helt klart dem, hvor jeg har fået ansvaret for løsningen og det færdige produkt. Nogle løsninger, for eksempel en samlingsdetalje mellem to bygningsdele, kan være meget standard, men tit kræver løsninger i kompliceret byggerier en kreativ tankegang, og det er super spændende.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg går meget analytisk til værks, når jeg arbejder. En kvalitet, som jeg egentlig har fra min STX-uddannelse, og som jeg har
arbejdet videre med under konstruktørstudiet og nu i mit arbejde hos AART architects. Min uddannelse har givet mig en bred forståelse for materialeanvendelse, 3D-modellering og den konstruktive tankegang.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos AART architects?

Mine gode kollegaer sætter jeg stor pris på og den atmosfære, der er mellem de forskellige projektteams. Frihed under ansvar er den sidste og nærmest vigtigste værdi ved at arbejde hos AART architects.

  • Hvorfor er AART architects en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

Der er rig mulighed for efteruddannelse hos AART architects, mens man arbejder ved siden af. Derudover kan jeg godt lide den tillid, man får til at løse en opgave, når man starter i faget og er helt ny. Man får ansvar for opgaver, og det giver én et tilknytningsforhold til selve projektet og det endelige produkt. Og sidst, men ikke mindst, er der en venlig og dynamisk atmosfære i virksomheden, ligesom der er en masse spændende projekter.

Læs mere om AART architects

Mød andre kandidater fra AART architects


Annoncer