Sådan består du TOEFL-testen

Skal du til TOEFL-test, men er i tvivl, om du kan bestå? Læs med i denne guide og få gode og håndgribelige råd, der sikrer dig et godt resultat.

Sådan består du TOEFL-testen | Læs mere i denne guide

Skal du til TOEFL-test, men er i tvivl, om du kan bestå? Læs den her guide med håndgribelige råd, der sikrer dig et godt resultat!

Kort om testen

TOEFL står for "Test of English as a Foreign Language". Det er en amerikansk sprogtest, der har til formål at vurdere din evne til at bruge og forstå engelsk. Testen tager 4 timer, hvor du skal løse opgaver inden for fire kategorier, der omfatter at skrive, lytte, læse og tale. 

Du kan læse mere om, hvad en TOEFL-test er her.

Få tips til:

Inden testen

TOEFL-testen er ikke bare en walk-in-the-park, og hvert testforsøg koster ca. 1800 kr., gør derfor dig selv - og din pung - den tjeneste at forberede dig til testen inden! Her kommer et par fif til inden testen. 

1. Øv dig! 

Der er en masse gamle tests til gængelige på nettet – bl.a. på ETS’s egen hjemmeside. Langt de fleste der dumper testen, er fordi de bliver overrasket over emnerne og tidspresset. Gør dig selv den tjeneste, at tage et par tidligere tests, inden du skal op til den rigtige!

Sæt dig sammen med en ven, der også skal op til TOEFL-testen og øv sammen. Det er ikke alle tests på nettet, hvor der er lydfiler til gengængelige, hvis I sidder sammen, kan I læse højt for hinanden, så testen kommer til at minde mest muligt om hinanden.

Der findes også et hav af videoer på youtube, der forklarer dig alt om testen.

2. Kom i god tid

Testen har løbende start, det vil sige at det starttidspunkt, der står på din bekræftelse er seneste starttidspunkt. Ankom gerne 1 time før, så du er på det første hold, der bliver sat i gang med testen.

3. Ørepropper

I bliver lukket ind i testlokalet én ad gangen, og starter derfor ikke testen samtidig. Det vil sige, at når du starter på læsedelen, kan det være, at din nabo er i gang med snakkedelen. Hvis du har svært ved at koncentrere dig, så medbring et par ørepropper, så du ikke bliver distraheret af de andre i lokalet.

Du kan også prøve at tage en test i omgivelser, hvor der er larm f.eks. i kantinen på dit uni eller med fjernsynet kørerende i baggrunden. Hvis du kan koncentrere dig der, bliver testen intet problem!

Læsedelen

Læsedelen er den første del af testen, som tager mellem 50-70 min., hvor du får 3-4 passager fra tekstbøger på universitetsniveau, som du skal læse. Derefter er der 10 spørgsmål til hver passage.

Når du går i gang med denne del, er der højst sandsynligt stadig folk, der er på vej ind i lokalet og folk, der tester deres mikrofoner. Hvis du har svært ved at koncentrere dig, så find dine ørepropper frem nu!

1. Nøjes med at skimme teksten

Når læsedelen starter kommer den første tekstpassage frem på din skærm. Passagen består af ca. 5-6 afsnit og forsvinder ikke, når du trykker ’continue’ for at besvare spørgsmålene. Du behøver derfor ikke at kunne huske hele teksten i hovedet, så nøjes med at skimme den, eller læs første linje i hvert afsnit, så du får en fornemmelse af emnet.

Spørgsmålene følger teksten kronologisk og afsnittet, hvor svaret på spørgsmålet findes, er markeret. På den måde guider testen dig til at finde det rigtige svar. 

2. Følg din første indskydelse

Når du har læst spørgsmålet og leder efter svaret i teksten, så følg din første indskydelse. Mener du, at du har fundet svaret, så stop med at læse videre og svar det, du først tænker er det rigtige svar.

3. Regn med 1-2 minutter pr. spørgsmål

Hvis du vil have nok tid til at besvare alle spørgsmål, skal du regne med at bruge ca. 1-2 minutter på hvert spørgsmål.

4. Udelukkelsesmetoden

Kan du ikke finde svaret, så brug udelukkelsesmetoden.

5. Du har mulighed for at rette undervejs

Lad vær med at gå i stå ved et spørgsmål, det har du ikke tid til. Du kan altid gå tilbage til et spørgsmål, hvis du lige pludselig finder det rigtige svar.

Bliver du færdig med testen inden al tiden er gået, spørger maskinen dig, om du vil se alle dine besvarelser, der har du igen mulighed for at rette dine svar.

Lyttedelen

Efter læsedelen går du direkte videre til lyttedelen, der tager 40-60 minutter, hvor du skal lytte til to forelæsninger, klassediskussioner og samtaler, hvorefter du skal besvare spørgsmål til lydfilen.

1. Ingen trick-spørgsmål

I lyttedelen er der ingen trick-spørgsmål, derfor er det bedste råd blot, at du fanger så mange detaljer som muligt.

2. Tag noter

Du har mulighed for at tage noter under hele testen. Hvis du husker bedre, når du både lytter og skriver samtidig, er det en god idé at tage noter – hvis ikke, hold dig til at lytte!

Pausen

Efter lyttedelen er der 10 minutters tvungen pause. Du kan vælge at blive siddende eller gå ud og holde en pause.

Da I har pauser forskudt af hinanden, kan det være en fordel at blive siddende inde i lokalet, så du kan høre, hvilke emner de andre snakker om i snakkedelen. På den måde har du mulighed for at forberede dig på emner, og gøre dig nogle tanker om, hvilken holdning du vil udtrykke.

Snakkedelen

Snakkedelen varer 17 minutter og består af 4 opgaver, som du skal besvare mundtligt. Du får 15 sek. Til at forberede din besvarelse, hvorefter du skal snakke i 45-60 sekunder.

1. Lyd naturlig

Lad vær med at prøve at snakke super akademisk, dem der skal give din snakkedel point, vurderer også på hvor naturlig, du lyder. Længere nede kommer vi med nogle eksempler på vendinger, der lyder naturlige.

2. Lyv

De første to spørgsmål handler om dine holdninger til et emne, du sikkert ikke har de store holdninger til. Inden denne del går i gang, får du besked på, at du skal besvare spørgsmålene ærligt. Vælg i stedet den løgn, der giver det bedste svar.

3. Introducér din mening

For at introducere din mening kan du bruge vendinger som:

  • In my opinion
  • I think
  • To me

4. Personlige eksempler

Kom med anekdoter og personlige eksempler for at begrunde dine svar. Du kan bruge disse vendinger:

  • For instance
  • For example
  • I remember when

5. Opsummering

Har du tid tilbage, men har ikke mere at sige, så lav en lille opsummering af, hvad du lige har sagt. Du kan bruge vendinger som:

  • In conclusion
  • These are the reasons why
  • To sum up
  • That’s why

Skrivedelen

Skrivedelen er det op i to dele. I den første del får du 20 minutter til at læse en tekst og høre en lydfil, ud fra det materiale skal du skrive, om det du lige har hørt.

I anden del får du 30 minutter til at skrive et essay om dine holdninger til et givent emne. Det kan f.eks. være ”Hvis du skal give feedback til en kammerats opgave, vil du så starte med at give positiv eller negativ feedback?”

1. Sørg for at ramme minimum antal ord

Testen fortæller dig inden, at et godt essay er minimum 300 ord. Derfor er det en god idé at øve dig på at skrive essay på tid, hvor du skal overholde et antal ord.

2. Et argument pr. afsnit

For at skabe et godt sammenhængende essay er en god tommelfingerregel, at hvert afsnit indeholder et argument.

3. Husk at sætte tid af til at rette!

Lige meget hvor godt et essay du har skrevet, kan du ikke score højt, hvis der er mange grammatik- og stavefejl. Husk nu at sætte tid af til at rette!


Annoncer