Sådan kommer du ind på HA Kom gennem kvote 2

Drømmer du om at komme ind på Erhvervsøkonomi (HA) i virksomhedskommunikation på kvote 2? Se et eksempel på en motiveret ansøgning, der fik ansøgeren gennem nåleøjet. 

HA Kom - Guide og eksempel på kvote 2 ansøgning

Vær opmærksom på, at fristen for kvote 2-ansøgning er den 15. marts 2024 klokken 12:00.

Vil du gerne søge ind på Erhvervsøkonomi (HA) i virksomhedskommunikation på kvote 2? Synes du, at det er svært at finde rundt i alle informationerne, og hvordan du skal skrive din ansøgning? Du er ikke alene.

Det er ikke en nem øvelse at skrive en kvote 2-ansøgning, derfor har vi herunder lavet en guide til din kvote 2-ansøgning til bacheloruddannelsen på CBS.

Nederst finder du et eksempel på en motiveret ansøgning til kvote 2, hvor skriveren kom igennem nåleøjet og blev optaget på HA Kom på CBS.

Her finder du en række gode råd til, hvordan du selv kan opbygge din egen motiverede ansøgning.

Kom ind på HA (Kom) gennem kvote 2

Hvis du ønsker at starte din uddannelse i Erhvervsøkonomi & Virksomhedskommunikation, er der en række adgangskrav og aktiviteter, du bliver vurderet ud fra. Modsat kvote 1, hvor du kun bliver vurderet på dit karaktergennemsnit, er der på kvote 2 tale om en helhedsvurdering.

Det betyder, at der både bliver kigget på dit karaktergennemsnit - specielt i specifikke fag, og de aktiviteter du har lavet det seneste år. Derudover skal du skrive en motiveret ansøgning til din kvote 2-ansøgning.

Aktiviteter der gælder i din kvote 2-ansøgning

Når du søger gennem kvote 2 på HA Kom, så er der en række aktiviteter, som CBS kigger på, når de vurderer din ansøgning. Udover dine karakterer og motiverede ansøgning, kigger de nemlig også på aktiviteter som erhvervsarbejde, videregående uddannelse, udlandsophold og højskoleophold.

Det er max 12 måneders aktiviteter, der bliver taget i betragtning, og som er foregået efter din adgangsgivende eksamen. Derudover er det vigtigt, at du kan dokumentere dine aktiviteter på den korrekte måde.

Alle aktiviteter bliver vurderet lige. Der er altså ingen forskel på, om du har arbejdet eller læst en videregående uddannelse. Du kan dog godt blive bedømt både en dobbeltaktivitet, hvis du har kombineret dit udlandsophold med fx erhvervsarbejde, videregående uddannelse eller højskoleophold.

Erhvervsarbejde som aktivitet

Der skelnes ikke mellem forskellige former for erhvervsarbejde. Det betyder, at frivilligt arbejde, værnepligt og barsel også tæller med. Følgende krav skal dog være opfyldt:

  • Min. 30 timer om ugen i én ansættelse
  • Min. én sammenhængende måned
  • Max 12 måneder bliver taget med i betragtning

For at dokumentere dit arbejde, skal du indsende en arbejdsgivererklæring og dine lønsedler.

Udlandsophold som aktivitet

For at dit udlandsophold kan tages med i betragtning, skal du have opholdt dig i et andet land i min. Én sammenhængende måned, og det må ikke være samme land, som du har taget din adgangsgivende eksamen i.

For at dokumentere dit ophold skal du kunne vise følgende dokumentation:

  • Passtempler (udenfor EU)
  • Huslejeindbetaling
  • Boarding cards
  • Dokumentation for aktivitet i landet, såsom arbejdsgivererklæring, karakterudskrift eller lignende.

Videregående uddannelse som aktivitet

For at din videregående uddannelse tæller som aktivitet, skal niveauet have været højere end gymnasiet, og du skal min. have bestået 5 ECTS. Der kan max tælles 60 ECTS med.

Dokumentation for din uddannelse:

  • Et officielt karakterudskrift, hvoraf fagets omfang i ECTS-point fremgår, og hvoraf det fremgår, at du har været til eksamen og har bestået faget.

Højskoleophold som aktivitet

For at dit højskoleophold tælles med som aktivitet, skal du have boet på højskolen i min. Én sammenhængende måned, og max. 6 måneders ophold bliver taget med i betragtning.

Dokumentation for opholdet:

  • Diplom, hvor det fremgår, at du har fuldført dit højskoleophold og perioden for det.

Den gode motiverede ansøgning

En motiveret ansøgning til HA Kom må max fylde 2 A4-sider og eftersom, at HA Kom er en dansksproget uddannelse, skal den skrives på dansk.

I din motiverede ansøgning er der en række informationer, du bør inddrage. Fx din baggrund, erfaringer og fremtidsplaner. Tænk over hvad du kan bidrage med til uddannelsen, og hvad du vil få ud af HA Kom. Hvad er din motivation for at læse HA Kom, og hvad er dine fremtidige karriereplaner med en HA Kom-uddannelse i rygsækken?

I en motiveret ansøgning er det vigtigt, at du viser hvem du er, da den vægter højt i helhedsvurderingen. Husk derfor at være:

  • Konkret
  • Specifik
  • Personlig
  • Professionel
  • Reflekterende
  • Perspektiverende

Har du brug for hjælp til at skrive din kvote 2 ansøgning? Se vores komplette guide til at skrive en kvote 2 og se en række eksempler her.

Eksempel på en motiveret kvote 2-ansøgning til HA Kom

Herunder finder du den fulde guide til din ansøgning og et eksempel på en motiveret ansøgning baseret på Camilla Hansen, der blev optaget på HA Kom på baggrund af sin ansøgning.

Sådan skriver du den bedste kvote 2 ansøgning til HA (Kom) + eksempel

Vil du gerne vide, hvordan man skriver den bedste kvote 2-ansøgning til HA (Kom)? I denne guide kan du få svar på hvilke kriterier CBS lægger vægt på, få en guide til skriveprocessen og blive inspireret af et eksempel fra en studerendes kvote 2-ansøgning til HA (Kom). 

This field is used for controlling automatic form submits. Please leave it blank:
Kontakt detaljer

Vi håber, at du vil finde guiden brugbar.


Annoncer