Viser 1-20 af 613
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-20 af 613
1
2
3
4
...
31

Studér i England

Storbritanniens uddannelseslandskab er noget helt andet og mange gange større end det danske. I Storbritannien findes der over 100 universiteter, og hvis du sammenligner det med Danmarks antal af universiteter, kan du nok godt forestille dig det væld af uddannelsesmuligheder, en studerende har.

Uddannelse i England

Uddannelsernes opbygning

Uddannelsessystemet i England er meget anderledes end i norden. For eksempel begynder de engelske børn at gå i skole flere år før de danske, og de bliver også hurtigere færdige.

De engelske videregående uddannelser er også en smule anderledes end de danske. De videregående uddannelser er delt op i to kategorier

  • Undergraduate degrees
  • Postgraduate degrees

En undergraduate degree kan i mange tilfælde svare til en dansk bachelor. I Storbritannien kan bachelorens opbygning samt hvorvidt uddannelsen er teoretisk eller praktisk orienteret variere. De fleste – men ikke alle - bachelorer varer 3 år. Hvis du ønsker at læse en bestemt bachelor i England, bør du derfor undersøge den specifikke uddannelses opbygning. 

En postgraduate degree er en fælles betegnelse for de uddannelser, en studerende kan tage, når han eller hun har færdiggjort en undergraduate degree. Det kan f.eks. være en kandidatgrad. Ligesom bacheloruddannelserne i England kan variere meget, kan kandidatuddannelserne også. Der er f.eks. både en kandidatuddannelse, som er baseret på den studerendes egen research, og en kandidat som består primært af undervisning.


En kandidat er generelt normeret til at tage 1 år, hvoraf 2-3 måneder er sat af til at skrive speciale. Hvis du gerne vil læse din kandidat på deltid kan du forlænge den til 2, 3 eller flere år (alt afhængig af den kandidat du vælger). 

I Storbritannien kan du også vælge at tage enten din undergraduate (bachelor) eller din postgradue (kandidat) som en ”sandwich”. Englænderne kalder denne type af uddannelse for en sandwich degree, fordi de studerende starter med at gå i skole, derefter arbejder et års tid typisk i en fuldtids praktikstilling, og til sidst vender tilbage til studiet.

For at finde den rigtige uddannelse til dig, kan du søge på Education UK, som er en søgemaskine udarbejdet af den britiske stat.

Undervisning og ECTS point

De fleste videregående uddannelser består af undervisning, seminarer og workshops flere gange om ugen. Engelske universiteter og colleges bruger for det meste ikke ECTS point til at karakterisere fag og semestre. I stedet bruger de ”moduler”, som de kalder courses eller units. De studerende skal generelt tage fire moduler på et år.

Studiebyer

Hvis du vil læse i Storbritannien kan du vælge imellem rigtig mange universiteter og byer. For de danske studerende er det især populært at tage til London, Manchester, Birmingham eller Edinburgh i Skotland.

Der er stor forskel på byerne i England, og hvis du overvejer at studere i én af dem, er det en god idé, at bruge noget tid på at læse om og se billeder fra byen. Der kan nemlig være stor forskel på både vejr, pris på boliger og kultur i de større studiebyer rundt omkring i landet. Dit valg af studieby afhænger selvfølgelig også af dine individuelle præferencer. 

Engelsk-tests og adgangskrav

Uddannelserne i England har forskellige adgangskrav, men med mindre du i forvejen læser på en international uddannelse i Danmark, skal du tage en engelsk test, som en del af din ansøgning til din ønskede uddannelsesinstitution. Alt afhængig af hvilken uddannelse du vil ind på skal du opnå bestemte resultater.

Når du har fundet din ønskede uddannelse, kan du læse om de specifikke adgangskrav, du skal opfylde for at blive optaget på uddannelsens hjemmeside. Ofte skal du skrive en motiveret ansøgning, hvor du forklarer, hvorfor du ønsker at læse lige netop den uddannelse, og hvorfor du har valgt det pågældende universitet. Derudover skal du som regel også sende dine karakterer til dit ønskede universitet som led i ansøgningsprocessen.

Når du søger ind på en uddannelse skal du benytte det engelske koordineringssystem ’UCAS’: Det er enkelt at søge til engelske universiteter og alle ansøgninger går gennem det koordineringssystemet. 

Pris på uddannelser, SU & Visum

Alt afhængig af om du vil læse en hel uddannelse eller på udveksling til England er prisen forskellig. En bacheloruddannelse i England koster op til £9000, men afhænger meget af universitetet og uddannelsen. Prisen på en kandidatuddannelse varierer også og koster generelt mellem £2000 og £17.000 om året, men kan i nogle tilfælde være dyrere. 

Efter Brexit er der kommet nye regler omkring udveksling. For eksempel skal du være opmærksom på, at hvis du som studerende skal opholde dig i Storbritannien i mere end 6 måneder, skal der ansøges om et studievisum, også kaldet "Student Route". 

På trods af Brexit kan du fortsat søge om SU og udlandsstipendium samt specialpædagogisk støtte til uddannelse i Storbritannien. Ansøgninger herom vil blive behandlet efter reglerne om støtte til uddannelse i et land uden for EU og EØS. Udover dette skal du være opmærksom på, at du skal opfylde de øvrige krav til SU i forbindelse med Udlandsophold som led i dansk uddannelse. Du kan læse mere om at studere i Storbritannien, og hvad du skal være opmærksom på i guiden her

Ønskeliste

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Åbent hus Storbritannien
april 2024
ma
ti
on
to
fr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12