Data Science – vær med hvor fremtiden ligger
Ifølge IBM genereres mere end 2,5 quintillion bytes eller data om dagen. Denne data bruges til alt fra at tage beslutninger om design og sundhed, til at forudsige trends og beskytte personlige oplysninger. Som færdiguddannet i Data Science kommer du til at arbejde med at behandle, udforske og udnytte mening med data.
Efterspørgslen efter kandidater i Data Science er vokset mere end ti gange de seneste fem år. Det er altså en karrierevej med nærmest sikre jobmuligheder. Ved at tage en uddannelsen i Data Science lærer du om alt fra datalogi, statistik, maskinlæring og praktiske anvendelser, og du udforsker områder som visualisering og kommunikation i praksis.
Data Science handler i bund og grund om at grave ny viden frem, ved at gå til store datamængder – big data - som en detektiv. Over hele verden indsamles enorme mængder af data, blandt fx markedsundersøgelser, forebyggelse på sundhedsområdet, katastrofeforudsigelser og investeringsanalyser.
Der er en udbredt mangel på fagfolk inden for Data Science, som kan arbejde med alle disse data, så med en uddannelse i Data Science får du kompetencer, som er stærkt efterspurgt på arbejdsmarkedet.
Tag en Data Science uddannelse
På en Data Science uddannelse opnår du omfattende analytiske og tekniske færdigheder, der dækker alle aspekter inden for håndtering og analyse af data. Samtidig opnår du en god forretningsforståelse og evnen til at oversætte komplicerede data analyser for almindelige dødelige.
Du får undervisning i tekniske fag som matematik og statistik, programmering, machine learning, data management og algoritmeudvikling, og som studerende på Data Science kræver det at du har stærke matematiske færdigheder samt interesse i at analysere problemer i erhvervslivet, samfundet eller inden for forskning.
Du kommer til at modtage undervisning i datavisualisering, kommunikation og kritisk refleksion, og du vil opnå indsigt i både natur- og samfundsvidenskabelige metoder. Gennem disse fag sikres det, at du har den rette tværfaglige viden, du har brug for, for at kunne arbejde med data.
Din karriere med en Data Science uddannelse
Med en uddannelse i Data Science i ryggen vil du kunne gå direkte ud på arbejdsmarkedet og finde et job. Data Science giver dig færdigheder og viden, som er både eftertragtet og efterspurgt hos mange forskellige virksomheder, både i private og offentlige sektor, såvel som i Danmark og internationalt.
Du er kvalificeret til at arbejde som data scientist i mange forskellige brancher, og opgaverne kan fx være at udvikle systemer og analyser af salgsstrategier, analyse af sociale medienetværk til marketing, kvantitative analyser for at strømline forretningsprocesser mv. Jobtitlerne kunne fx være: Data Scientist, Machine Learning Engineer, Business Intelligence analytiker, Data analytiker, Digital analytiker.
Få inspiration til din karriere
Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg!
Hvad kan jeg blive?
Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.