Kirstine Repsholt, læser til serviceøkonom

serviceøkonom

Hvorfor valgte du denne uddannelse?

Jeg valgte uddannelsen, fordi jeg gerne ville arbejde med mennesker, service og ledelse. Det er en all-round uddannelse, hvor du lærer om rigtig mange forskellige ting, og så lægges der samtidig vægt på erhvervserfaring.

Hvilke kompetencer har du fået med dig?

Jeg har fået en masse faglig erfaring inden for intern og ekstern analyse af virksomheder, events og hotel. Jeg har fået lov til at styre et fiktivt hotel, lave et event og forberede et andet event.

Ud over faglig erfaring er der stor mulighed for at få sig noget erhvervsmæssig erfaring både fra arbejde, men også fra frivillighed.

Hvad synes du om miljøet på campus?

UCL har et super lækkert indendørsmiljø. Der er masse af plads og luft inden for. Det er moderne lokaler, og der er alt, hvad man skal bruge. Der mangler måske lidt udendørsmiljø udover parkeringsplads og rygeområde.

Hvad synes du om underviserne?

Nogle er rigtig gode andre knap så gode, men de brænder alle sammen for det, de laver.

Hvad vil du gerne, når du er færdig med uddannelsen?

Jeg vil gerne videre i hotel- og konferenceverden og gerne som leder på sigt.

Hvem vil du anbefale denne uddannelse til?

Nogle der brænder for service og mennesker. Nogle der vil skabe deres egen stilling. Én, der vil have en finger med i spillet, og kommende ledere i servicebranchen.




Læs mere om Service- oplevelsesøkonom (Serviceøkonom)