"jeg kan rigtig godt lide, at vi arbejder ud fra PBL-metoden, altså problem baseret læring"

Humanistisk Informatik Aau

Lise Madsen, 21 år

Hvilken uddannelse går du på?

"Jeg går på Humanistisk Informatik"  

Studerende på Humanistisk informatik Aau

Hvorfor har du valgt den uddannelse?

“Jeg har valgt den uddannelse fordi jeg undersøgte flere forskellige uddannelser, og det var den eneste der gjorde mig begejstret, når jeg læste om den. Jeg synes den havde en meget bred vifte af ting inden for kommunikation, som gjorde at jeg fik lidt mere ud af det end hvis jeg “bare læste sociologi eller antropologi” hvor jeg ville få noget ud af det, jeg synes var spændende, hvor jeg, hvis jeg læste Humanistisk informatik, kunne få ALT det, jeg synes var spændende”.

Hvad er godt eller spændende ved den uddannelse?

“Nu har jeg kun været i gang i en måned, så det er måske lidt svært at sige så meget om. Men jeg kan rigtig godt lide, at vi arbejder ud fra PBL-metoden, altså problem baseret læring. Det gør det lidt mere overskueligt med alle de her forelæsninger. Man ved at det har en ende. Også kan jeg rigtig godt lide den måde undervisningen skifter mellem klyngeundervisning,  gruppearbejde og forelæsninger”.

Er der noget man skal være specielt opmærksom på, når man starter? Nogle udfordringer?

"Jeg tror, jeg blev overrasket over hvor meget der var at læse. Og det her med, hvor svært det er, at lære at prioritere i det læsestof man har. Hvor meget af det skal man læse, og hvor meget af det behøves man ikke at læse. Det er jeg blevet overrasket over”.

Hvad er din drømmekarriere?

“Det er et stort spørgsmål. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at arbejde med kommunikation inden for en større organisation, for eksempel i forhold til projektledelse eller hvis man er en større organisation, der arbejder med mange forskellige ting - Så arbejde med at få det hele til at gå op en højere enhed. Det synes jeg er ekstremt spændende, hvordan det kan lade sig gøre”.




Læs mere om Kommunikation og digitale medier (København og Aalborg) - bachelor