Pressemeddelelse: karakterkrav i gymnasiet

Ungdomspartier: Karakterkrav i gymnasiet gør erhvervsuddannelser til skraldespand

Debatten er i gang; skal de unge opfylde et karakterkrav for at kunne starte på gymnasiet? Hvilke konsekvenser har det for erhvervsuddannelserne? Studentum.dk gennemførte en undersøgelse fra den 2. til 9. juni 2015 målrettet unge, hvor vi blandt andet spurgte ind til deres holdninger til karakterkrav for adgang til gymnasiet.

Størstedelen af de 15-20 årige i undersøgelsen mener, at man minimum skal have 4 eller 7 i karakter for at komme ind på gymnasiet. Nanna Bonde fra SF Ungdom er ikke enig og påpeger i et interview med studentum.dk, at karakterer helt bør afskaffes:

“Vi mener, at karakterer helt skal afskaffes i folkeskolen. Det unødige, store fokus på karakterer har også en social slagside… På mange skoler landet over er der blevet skabt et alt for stort fokus på afgangsprøven, og elever og lærere bruger derfor al for megen tid på at forberede denne i stedet for at koncentrere sig om det faglige. Derfor mener vi, at folkeskolens afgangsprøve skal afskaffes”.

Erhvervsuddannelser bliver skraldespand

Et karakterkrav på 4 eller 7 for at komme ind på gymnasiet vil givetvis lede unge andre veje som f.eks. til erhvervsuddannelserne. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom nævner i et interview med Studentum.dk, at der er en fare for at gøre erhvervsuddannelserne til skraldespand:

“Et karakterkrav på 4 eller 7 på gymnasierne giver ingen mening. Det vil betyde at op imod 50 % af dem der i dag færdiggør en studentereksamen ikke engang ville kunne starte på gymnasiet. Vi skal ikke stemple folk med deres folkeskolekarakter, og vi skal ikke gøre erhvervsuddannelserne til en skraldespand.” udtaler politisk medarbejder Lasse Quvang Rasmussen.

Tiden vil vise, om erhvervsuddannelserne ender som skraldespand med den nye erhvervsuddannelsesreform, som er effektiv for de elever, der starter august 2015, hvor adgangskrav er 02 i dansk og matematik, og hvor man også har mulighed for at komme til en optagelsesprøve og samtale.

Kvote 2 ansøgning til gymnasiet er svær at få igennem

Flere af undersøgelsens deltagere foreslår, at der oprettes en kvote 2 lignende adgangsprøve til gymnasiet, som gør det muligt for de, der ikke kan leve op til karakterkravet at søge ind på gymnasiet:

“Der skulle oprettes en "kvote 2" hvor personlige udviklingsforhold tages i betragtning. Akkurat som på universitetet.”

“Man burde have samtaler i stedet for. Karakterer viser generelt ikke, hvilke kvalifikationer en person består af.”

En kvote 2 lignende adgangsprøve ville dog være svær at få igennem hos Simon Lindkær fra Venstres Ungdom, som tilslutter sig karakterkravet:

“Venstres Ungdom er for at sætte et karakterkrav til gymnasiet. Ud af 4000 elever, der optages med et snit på under 4 i dansk og matematik dropper omkring 2000 ud. Det er et spild af de unges tid, og af samfundets penge. Gymnasiet har brug for et fagligt løft, og det kan et karakterkrav bidrage til.”

Karakterkrav vil have konsekvenser for fremtidens ledere

Undersøgelsen sætter fokus på en bekymring for, at ikke alle er klar til et akademisk fokus så tidligt i livet. Flere af de adspurgte frygter, at en begrænsning af uddannelsesmuligheder vil forstærke den sociale arv:

“Ved et sådan krav får mennesker fra socialt dysfunktionelle familier sværere ved at bryde den sociale arv”.

“Mange begynder først at tage sig sammen og "udvikle" sig når de starter i gymnasiet - ved karakterkrav mister vi alt for mange potentielle fremtidige ledere!”

De adspurgte nævner også, at flere unge bliver modne i gymnasiet, og derfor kan gymnasiet spille en afgørende rolle i den enkeltes liv:

“Så var jeg ikke kommet ind og jeg får rene 12 taller nu! Nogle er bare lidt ældre, når de er klar til at få deres uddannelse.”

Her finder du link til undersøgelsen.

For yderligere information kontakt Informationschef Tina Fisker på 69 91 15 45 eller på tina.fisker@studentum.dk.


Annoncer