Musikuddannelser findes på mange forskellige niveauer og stilarter.
Som musiker kan du være alt fra trommeslager i et rockband til
violinist i et symfoniorkester. Du kan specialisere dig i sang, et
specifikt instrument, i at komponere, i pædagogisk arbejde eller i
at kombinere forskellige stile.
Udbuddet af musiklinier og musikuddannelser er stort, så
mulighederne er mange. Fælles for alle er dog, at man, uanset linie og
uddannelse, både og synger og spiller et eller flere instrumenter.
Konservatorieuddannelse
Når du tager en uddannelse på et musikkonservatorie kan du vælge at
specialisere dig inden for et hovedinstrument, pædagogik, sang,
produktion eller komposition.
Uanset, hvad du vælger, er det kendetegnende for disse uddannelser,
at de er sammensat i en kombination af et højt kunstnerisk niveau,
musikalsk praksis og musikalsk teori.
Med
en konservatorieuddannelse får du muligheden for at praktisere som
udøvende musiker, organist, komponist eller som musiklærer, hørelærer
eller musikteoretiker.
Rytmisk eller klassisk uddannelse
På konservatoriet kan du enten vælge en rytmisk eller klassisk
uddannelse. Ønsker du at kombinere udøvelsen af musik med
musikteoretiske og musikpædagogiske fag, har du mulighed for det. I det
følgende kan du skabe dig et overblik over, hvad du kan specialisere
dig i:
Et hovedinstrument som speciale
Violin, trompet, guitar, eller slagtøj kan være et af de
instrumenter, du vælger som speciale. Men du kan også vælge din stemme
som hovedinstrument. På uddannelserne får du både undervisning i
sammenspil og individuel undervisning herunder undervisning i, hvordan
du bruger dit instrument i sammenhæng med andre instrumenter.
En musikalsk genre som speciale
En musikalsk genre som speciale kan f.esk. være folkemusik,
elektronisk musik eller kirkemusik. I den sammenhæng vil du blive
undervist i musikkens særlige kendetegn, dens historie og
forudsætninger. Du lærer også selv at skabe musik inden for den enkelte
genre.
Musikpædagogik som speciale
Vælger du musikpædagogik som speciale, lærer du at formidle og
undervise andre i musik. Undervisningen er opdelt i fag som psykologi,
pædagogik, hørelære og musikteori. Samtidig får du undervisning i dit
hovedinstrument. Denne uddannelse kræver ofte, at du har klaver som
bifag.
Hvor kan jeg tage en uddannelse på et musikkonservatorie?
Der findes seks konservatorier i Danmark:
- Det Fynske Musikkonservatorium
- Det Jyske Musikkonservatorium
- Det Kgl. Musikkonservatorium
- Nordjysk Musikkonservatorium
- Rytmisk Musikkonservatorium
- Vestjysk Musikkonservatorium

Der kræves en grundlæggende kundskab for at bliveoptaget på et
musikkonservatorium. Ansøgere skal gennem adskillige optagelsesprøver,
hvor praktiske og teoretiske færdigheder testes. Prøverne er skrappe,
og konkurrencen er hård.
Vil du forberede dig inden optagelsesprøven til et konservatorium,
kan du tage et musikalsk grundkursus kaldet MGK, som foregår på en
musikskole. Der findes både en klassisk og en rytmisk linje. Et
musikalsk grundkursus behøver ikke at lede videre til et
konservatorium, men kan også være et fint springbræt til en eventuel
musikkarriere.
Det er også muligt at tage en musiklinie på
en højskole. Her kan du finde tid og ro til at undersøge, hvilken
musikalsk retning du ønsker. Mange finder musikalsk inspiration på et
højskoleophold.
Karriere
Det er svært at leve af at være musiker. Mange musikere i Danmark er
tvunget til at kombinere jobbet som musiker med andet arbejde. Der
findes en del private og statslige institutioner, som tilbyder musikere
fastansættelse - især operahuse, teatre, universiter og de kommunale
musikskoler.