University College Nordjylland
Ved University College Nordjylland i Hjørring og Aalborg kan du tage en professionsbacheloruddannelse hvor fokus er på liv og læring. Du kan vælge mellem: ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, lærer, offentlig administration, pædagog, radiograf, sygeplejerske og natur- og kulturformidling (den eneste i Danmark). Uddannelserne varer 3-4 år og er ofte rettet mod et bestemt erhverv eller jobfunktion. Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN) har 550 ansatte, ca. 6000 studerende på grunduddannelserne og et tilsvarende antal på efter- og videreuddannelse.