Kommunikation & PR er en kategori indenfor uddannelse, som dækker bredt. mange uddannelser indenfor området er nemlig bygget omkrong en kombination af adfærdsvidenskab, sociologi, pædagogik og sprogvidenskab. Når du beskæftiger dig med Kommunikation & PR, lærer du bl.a. at lave kritiske analyser af forskellige virkelighedsbilleder, af mediernes funktion og af, hvordan identitet, image og målgruppe påvirker kommunikationens udformning. Og i den sammenhæng bliver sproget ofte et af dine vigtigste redskaber.
Bred uddannelse med speciale
Da Kommunikation & PR er et meget bredt område, vælger mange studerende at specialisere sig tidligt i deres uddannelse - feks. indenfor målgruppe eller organisationsform. Denne specialisering er imidlertid afgørende for, hvilke former for ansvar og hvilke former for jobs du kan få efter endt uddannelse. Samtidig afhænger det i høj grad af den pågælndende virksomhed, som ansætter dig.
Nogle virksomheder satser nemlig enormt på deres kontakter med omgivelserne og deler arbejdsopgaverne imellem sig, mens andre har et minimum af kontakter og lader en enkelt person være ansvarlig for størstedelen af arbejdet indenfor Kommunikation & PR. Det betyder, at der altså i nogle tilfælde kræves en bred kompetence, som spænder over alt fra at skrive tekster og til at arbejde i et layoutprogram, mens det andre gange er en person med speciale indenfor en enkelt målgruppe, som efterspørges.
Du kan uddanne dig indenfor Kommunikation & PR over hele landet og gennem mange forskellige uddannelser. Nedenfor kan du læse om nogle af dine konkrete muligheder.
Kommunikation & PR på universitetet
Når du uddanner dig indenfor Kommunikation & PR på universitetet, lærer du at viderebringe informationer til forskellige medier og målgrupper. Det kan f.eks. være til patienter på et hospital, til folk på en arbejdsplads eller til radiolyttere. Du lærer at arbejde med kommunikation gennem forskellige medier og genrer som f.eks. film, TV og på Internettet. Du får også indsigt i, hvordan du tilrettelægger information, og du lærer om tilrettelæggelse, planlægning, administration og vurdering af informations- og kommunikationsopgaver. Helt konkret kan det være i form af arbejdet med små pjecer og til store kampagner med store millionbudgetter.
Endelig får du også kendskab til virksomheders og organisationers interne og eksterne kommunikation samt til, hvilken magt medierne har. Du lærer om virkemidler og om de etiske hensyn, der skal tages, når et budskab skal kommunikeres ud.
Læs mere om de konkrete universitetsuddannelser her
Kommunikation & PR - kortere videregående uddannelser
For dig, som vil have en lidt kortere uddannelse indenfor Kommunikation & PR findes der en række erhvervsrettede uddannelser på landets erhvervsakademier og tekniske skoler. Du kan f.eks. uddanne dig:
- Markedsføringsøkonom med speciale inden for kommunikation og medier
- Idé og projektudvikler
- Eventkoordinator
- Kaospilot
Forberedende kurser på højskole
Højskolen er en anden uddannelsesform i det danske undervisningssystem, som tilbyder flere interessante kurser for dig, som vil forberede dig til et studie indenfor Kommunikation og PR, eller som vil have et pusterum i sit studie. Mange af højskolerne ligger i naturskønne områder, og et kursus på en af dem kan være en god praktisk forberedelse for dig, som planlægger at læse videre indenfor Kommunikation & PR.
Læs mere om de forskellige muligheder her
Kommunikation & PR i udlandet
Hvis du planlægger at arbejde f.eks. i en international organisation efter endt uddannelse, kan det være nødvendigt at have studeret mindst et semester i udlandet for at få ansættelse. Kommunikation & PR er et internationalt fagområde, og derfor findes der også mange muligheder for uddannelse i udlandet.
Du kan vælge enten at finde en relevant skole gennem dit danske universitet, eller du kan søge gennem en dansk agent, som hjælper dig med hele ansøgningsprocessen. Du har også mulighed for at sende en ansøgning direkte til den skole du er interesseret i.