kandidatuddannelsen i generel pædagogik

Uddannelsesinfo
p
Længde: 2 år
Uddannelsen er på: Dansk
Uddannelsesstøtte: SU-godkendt
Heltid/deltid: Heltid
Sidste ansøgningsfrist: 1.april
Uddannelsesinstitution: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole - Aarhus Universitet plus
Sted: Århus, København
Uddannelsestype: Videregående uddannelse

kandidatuddannelsen i generel pædagogik

Kandidatuddannelse pædagogik DPUKandidatuddannelse i Generel Pædagogik på DPU

Er du interesseret i pædagogik og vil du gerne videreudvikle dine kompetencer og dygtiggøre dig indenfor det pædagogiske område? Har du allerede en mellemlang uddannelse eller en professionsbachelor på det pædagogiske område og er du interesseret i at tage en 2 årig overbygning? Så er en kandidatuddannelse i Generel PædagogikDPU lige noget for dig!

Uddannelsens indhold

På en kandidatuddannelse i generel pædagogik kommer du til at beskæftige dig med pædagogiske teorier, begreber og metoder indenfor en bred ramme. De pædagogiske begreber bliver desuden sat ind i deres historiske, kulturelle, sociale og vidensskabsteoretiske sammenhæng. Desuden vil de studerende få en solidt indblik i, hvordan forskellige begreber, metoder og teorier om pædagogik kan anvendes i forhold til den pædagogiske praksis, som udøves i forskellige slags institutioner.

På uddannelsen arbejdes der f.eks. ud fra problemstillinger som:

  • Hvilke udfordringer står den danske folkeskole over for i en globaliseret verden og hvordan skal den globaliserede verden tackles i undervisningssammenhæng?
  • Hvilken betydning har relationen mellem læreren og elevens særlige behov for undervisningssituationen?
  • Hvordan kan erfaringer med læreplaner fra New Zealand bruges i danske børnehaver?

Generel Pædagogik DPU

En uddannelse med fremtid i

Formålet med kandidatuddannelsen i generel pædagogikDPU er at give de studerende en række generelle kompetencer og konkret viden om det pædagogiske felt og den praksis, der hører til. Udgangspunktet er at kunne forstå det komplicerede samspil mellem mennesker og de sociokulturelle sammenhænge, som alle mennesker lever deres liv i.

Således kommer de studerende til at kvalificere sig til en række forskellige jobfunktioner indenfor undervisning, udviklingsprojekter, ledelse, undervisningsplanlægning, supervision, vejledning, evaluering, konsulentopgaver og forskningstilknyttede opgaver.

Der er gode muligheder for at præge din uddannelse i den retning, som du interesserer du mest for, og hvor du gerne vil arbejde efter endt uddannelse. Ved hjælp af valgfrie elementer og den enkelte studerendes specialeemne, kan man f.eks. specialisere sig indenfor børn, unge eller voksne og lægge større eller mindre vægt på aspekter som uddannelse eller almen dannelse.

Ansøgning og adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Generel PædagogikDPU skal du enten have en relevant bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse som lærer eller pædagog eller i afspændingspædagogik og psykomotorik.

Er du professionsbachelor eller har du en mellemlang videregående uddannelse, giver en række fag adgang til suppleringsuddannelsen - når du har gennemført og bestået den, kan du blive optaget på kandidatuddannelsen.

Eksamen og diplom

Cand.pæd. i generel pædagogik / MA (Ed) in Educational Studies.

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole - Aarhus Universitet

Danmarks Pædagogiske Universitet DPUDanmarks Pædagogiske Universitetsskole - Aarhus Universitet

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole DPU kan du tage en lang række uddannelser, der alle tager udgangspunkt i pædagogiske og læringsmæssige problemstillinger samt didaktik, dvs. læren om at lære, i forskellige sammenhænge. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ligger i Emdrup i København, men hører under Aarhus Universitet. Nogle uddannelser udbydes både i Aarhus og i København - nogle kun i København.

Uddannelse og forskning i verdensklasse

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er en moderne og internationalt orienteret forsknings- og undervisningsinstitution, som samarbejder med en bred vifte af offentlige og private aktører, både i Danmark og på internationalt plan. Universitetet har på nuværende tidspunkt omkring 400 faste medarbejdere, som underviser ca. 4.000 studerende fordelt på de mange forskellige uddannelser. Disse tal gør Danmarks Pædagogiske Universitetsskole til den største uddannelses- og forskninginstitution i Europa inden for det pædagogiske felt.

Danmarks Pædagogiske Universitet DPU

Pædagogiske uddannelser på alle niveauer

Alle uddannelser på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole DPU opfylder alle nationale og internationale forventninger til at kvalificere de studerende indenfor pædagogik og læring.

Skolen udbyder universitetsuddannelser på alle niveauer lige fra bachelor-, kandidat- og masteruddannelser til de forskningsbaserede ph.d. uddannelser samt et bredt spektre af efteruddannelser. I alt kan du vælge mellem over 20 forskellige overbygningsuddannelser samt den nye bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab på DPU.

Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab retter sig mod personer, der gerne vil være eksperter i læring, uddannelse og pædagogik.

Overbygningsuddannelserne på DPU henvender sig primært til studerende, som allerede har opnået en bachelorgrad, en professionsbachelorgrad eller en mellemlang videregående uddannelse. Ved at tage en videregående uddannelse på DPU, kan de studerende få den faglige ballast, som der kræves for at kunne løse komplekse opgaver i virksomheder og organisationer.

Kvaliteten af uddannelserne på DPU bliver løbende sikret ved at undervisningen i høj grad baseres på den forskning, som universitetet selv frembringer.

Internationalt samarbejde

Indenfor områder som pædagogik, læring og kompetenceudvikling er Danmarks Pædagogiske Universitetsskole en af de førende uddannelses- og forskningsinstitutiner i verden. Samtidigt samarbejder DPU bredt med utallige udenlandske universiteter og forskningscentre. DPU har etableret flere udvekslingsaftaler, der både gælder forskere og studerende.


plusVis alle uddannelser med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole - Aarhus Universitet

Omgivelser og faciliteter

Kontaktinformation til Danmarks Pædagogiske Universitetsskole - Aar...

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole - Aarhus Universitet

Tuborgvej 164
2400 København

Telefon: 004588889000
www.dpu.dk

Kontakt Danmarks Pædagogiske Universitetsskole - Aarhus Universitet
Mere information
 
Bedømmelser
Bedøm skolen her!
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Partnere
Jobzonen