Uddannelse , Hjemmeværnet

Hjemmeværnets uddannelser

Hjemmeværnsskolen

Hjemmeværnsskolen har mere end 300 forskellige uddannelser, som alle er både grundige og godkendte. Nogle af uddannelserne er udviklet i samarbejde med Forsvaret, mens andre er civilt godkendte og kan anvendes i andre sammenhænge. Fælles for dem alle er, at de foregår i fritiden og er gratis for værnets medlemmer.

Hjemmeværnet
  arrow
By
  arrow
Uddannelsestype
  arrow
Søg
  • Uddannelsestype
    remove
  • By
    remove
  • Kategori
    remove
Viser 1-6 af 6
Uddannelser
Erhvervsuddannelse
Hjemmeværnet By sort Institutioner sort
Fartøjsfører Nyborg Hjemmeværnsskolen
Operationsofficer (OPO) Nyborg Hjemmeværnsskolen
Sygdomsbehandler Nyborg Hjemmeværnsskolen
Nørre Nebel
Delingsfører for en bevogtningsdeling Nørre Nebel Hjemmeværnsskolen
Informationsofficersuddannelse Nørre Nebel Hjemmeværnsskolen
Navigatør uddannelse hos Hjemmeværnet Nørre Nebel Hjemmeværnsskolen
Viser 1-6 af 6

Mere om Hjemmeværnets uddannelser

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse (LPU)

Hjemmeværnets Lovpligtige uddannelse består af to hoveddele; Grunduddannelse og Resterende Lovpligtige Uddannelse. Hjemmeværnets lovpligtige uddannelse giver dig det bedste udgangspunkt for din fremtidige hjemmeværnskarriere.

Hvis du ikke har gennemført en Grunduddannelse i Forsvaret, skal du gennemføre Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse før du kan uddanne dig til denne specifikke funktion. Hjemmeværnets Lovpligtige uddannelse består af to hoveddele; Grunduddannelse og Resterende Lovpligtige Uddannelse. Hjemmeværnets lovpligtige uddannelse giver dig det bedste udgangspunkt for din fremtidige hjemmeværnskarriere.

De forskellige uddannelser gennemføres hovedsageligt ved Hjemmeværnsskolens uddannelsescentre, men en række kortere moduler gennemføres lokalt hjemmeværnsdistrikterne eller i underafdelingerne.

Grunduddannelse i hjemmeværnet (GRU)

Hjemmeværnets lovpligtige uddannelse skal færdiggøres i løbet af soldatens første tre år i hjemmeværnet. Vi anbefaler dog, at du gennemfører grunduddannelsen inden for det første år. GRU er udformet som 10 uddannelser på i alt 108 timer.

Optagelseskravet for en Grunduddannelsen er, at soldaten er optaget i hjemmeværnet, at der er skrevet kontrakt og at soldaten er iklædt.

Vær opmærksom:

Hvis du ikke tidligere har haft taget en Grunduddannelse i forsvaret, skal du tage alle uddannelser.

(+) Hvis du har aftjent værnepligt fra før 2004, skal du kun tage de uddannelser, der er markeret med (+). Dog anbefaler vi også, at du får genopfrisket dit våbenkendskab.

(%) Hvis du har en Grunduddannelse fra forsvaret fra 2004 og frem, skal du kun tage faget ’Tjeneste i hjemmeværnet’, markeret med (%).  

Grunduddannelsen består af følgende kurser:

  • Tjeneste i hjemmeværnet 10 timer (+) (%)
  • Eksercits 4 timer
  • Grundlæggende Førstehjælp 32 timer (+)
  • Grundlæggende Våbenuddannelse Gevær M 95 17 timer
  • Idræt 2 timer
  • Felt- og vagtuddannelse 18 timer
  • Skadestedslære 3 timer (+)
  • Elementær Brandbekæmpelse 8 timer (+)
  • CBRN uddannelse 9 timer
  • Miljøuddannelse 5 timer (+)

Grunduddannelse i alt 108 timer

Resterende Lovpligtige uddannelse (RLU)

Den Resterende Lovpligtige Uddannelse skal gennemføres inden for soldatens første tre år i hjemmeværnstjeneste og består af ni uddannelser på i alt 124 timer. Herefter skal lægges minimum 18 timers funktionsrelateret uddannelse. Optagelseskravet er en gennemført Grunduddannelse.

Resterende Lovpligtig Uddannelse består af følgende kurser:

  • Redningstjeneste 14 timer (+)
  • Signaluddannelse 7 timer
  • Almindelig hjælp til politiet 8 timer (+)
  • Våbenuddannelse GV M/95 16 timer
  • Småstyrkers Kamp 1 38 timer
  • Orienteringslære (kortlære) 15 timer
  • Bevogtning under fredsberedskab 16 timer
  • Opmærksomhedsuddannelse vedr. terror 2 timer (+)
  • Førstehjælp på kamppladsen 8 timer

Resterende Lovpligtig Uddannelse i alt 124 timer

 Efter GRU’en og RLU’en bliver det rigtigt sjovt, for så er alt det fundamentale på plads, det ligger på rygraden, og nu skal det bruges!

Hærhjemmeværnet

Hærhjemmeværnets vigtigste opgave er at støtte hæren, politiet og andre relevante myndigheder. Hærhjemmeværnet blev f.eks. sat ind ved oversvømmelserne i Løgstør, ved klimatopmødet i København og ved sneberedskabet i vinter.

Du kan ”spare” basisuddannelsen, hvis du har aftjent værnepligt, fordi de to forløb er identiske. Efter basisuddannelsen vælger du på baggrund af interesse og den tid, du vil bruge på tjenesten, hvilken funktion du ønsker, og så bliver du uddannet inden for det felt.

De bedst egnede kan indgå i motoriserede infanteri-, overvågnings- eller patruljeindsatsenheder. Udvalgte hjemmeværnssoldater har været livvagter for VIP’er i Irak, og flere delinger fra hærhjemmeværnet har på skift været udstationeret i Afghanistan.

Flyverhjemmeværnet

Flyverhjemmeværnet er tæt knyttet til Flyvevåbnet. Opgaverne går bl.a. ud på at bevogte og sikre de danske flyvestationer og lufthavne og i det hele taget støtte Flyvevåbnet på alle tænkelige måder. Du er også med til at hjælpe politiet ved f.eks. eftersøgninger og du kan blive indsat ved naturkatastrofer eller andre krisesituationer.

I Flyverhjemmeværnet kan du blive bevogtningsassistent og få en uddannelse på linje med Flyvevåbnets egne bevogtningsspecialister. Hvis du gerne vil fokusere ekstra på militære færdigheder, kan du blive optaget i en Force Protection-deling, der bl.a. træner i bykamp og også har tungere våben som en del af udstyret.

Endvidere har flyverhjemmeværnet flyvende delinger, der med civile propelfly skaber overblik fra luften for politi og andre myndigheder og deltager i overvågningen af det danske havmiljø. Her kan du blive observatør, navigatør - eller pilot, hvis du har et flycertifikat.

Marinehjemmeværnet

Marinehjemmeværnets vigtigste opgave er at støtte søværnet og civile myndigheder som f.eks. politiet og SKAT med farvandsovervågning, søredning, forureningsbekæmpelse og havnebevogtning.

Som nyt medlem får du, efter den militære grunduddannelse, et speedbådscertifikat og en grundlæggende maritim uddannelse, så du kan begå dig sikkert på marinehjemmeværnets fartøjer og være aktiv i at løse de mange opgaver på havet.

Senere kan du bl.a. få længerevarende uddannelser i navigation, brug af militært og civilt radioudstyr og førstehjælp på et meget højt niveau. Flere af disse uddannelser er civilt anerkendte.

Ud over de sejlende enheder har marinehjemmeværnet også en række særlige militære enheder med speciale i havnebevogtning og force protection.

Virksomhedshjemmeværnet

Virksomhedshjemmeværnets vigtigste opgave er at sikre en række offentlige og private virksomheder, som har vital betydning for det danske samfund.

For at blive medlem af virksomhedshjemmeværnet skal du som hovedregel være ansat i en af de virksomheder, vi har aftaler med. Det kan fx være inden for telekommunikation, energi-, eller transportsektoren.

Udover grunduddannelsen bliver du som medlem af virksomheds-hjemmeværnet uddannet i at sikre og beskytte særligt sårbare installationer og anlæg. Uddannelsen gør, at du er i stand til at yde en afgørende indsats for din virksomhed, hvis terror eller naturkatastrofer rammer Danmark.

Denne kompetence er højt værdsat af både kollegaer, chefer og de mange danskere, der benytter sig af din virksomhed i dagligdagen.

 
Det siger andre om skolen

Christina 26 år, udsendt til Kosovo

Hjemmeværnsskolen


"Jeg har ikke fortrudt et sekund, at jeg har meldt mig til missionen i Kosovo."


Suthan 28 år, frivillig i Hjemmeværnet

Hjemmeværnsskolen


"Det bedste ved at være frivillig i Hjemmeværnet er sammenholdet i kompagniet og de venskaber, man skaber sig."

Blog
Blog om dit liv som studerende!
Nu har du chancen for at blogge om din hverdag som studerende uanset hvad du studerer og hvor du befinder dig - i Danmark eller udenlands!

Seneste 3 blogs

Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Institutioner
Partnere
Jobzonen