Viser 1-20 af 82
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-20 af 82
1
2
3
4
5

EUD - din genvej til erhvervslivet og industrien

Lærer du bedst med hænderne? Med en EUD får du en uddannelse tæt på virkeligheden i erhvervslivet og industrien. Fra første dag er der ikke langt fra teori og praksis.

Erhvervsuddannelsen varierer mellem skole og praktik i en virksomhed. Opbygning og længde på din uddannelse afhænger af din alder, erfaringer og ikke mindst hvilken EUD, du vælger.

På skolen lærer du teknikker og processer, der hører til det fagområde eller håndværk, du har valgt. Gennem projektforløb og klasseundervisning lærer du også teorien bag. Det giver dig en god ballast til, når du skal ud på din elevplads.

Med erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 får du en uddannelse, der er skræddersyet til dig. På skolen går du på hold med andre på din alder og med dine interesser. Undervisningen bliver tilpasset dig alt efter dine stærke sider. Har du ambitioner om at læse videre, kan du også tage fag som dansk, engelsk og matematik på højere niveau. På mange erhvervsuddannelser, er der også mulighed for at kombinere med EUX, så du bliver student og faglært på samme tid.

Lyder en EUD som noget for dig? Læs mere om dine muligheder med en erhvervsuddannelse under billedet.

Uddan dig til arbejdsmarkedet med en EUD

Hvem kan tage en erhvervsuddannelse?

For at komme i gang med en EUD en karakter på 02 eller højere i dansk og matematik ved Folkeskolens Afgangsprøve. Du skal altså have afsluttet 9. eller 10. klasse. På en række erhvervsuddannelser skal du også have indgået en elevaftale, før du kan komme i gang med dit hovedforløb. Der er dog også flere erhvervsuddannelser, hvor du kan komme i skolepraktik, hvis du ikke har haft heldet med dig. Her skal du opfylde en række betingelser.

Læs mere om elevpladser og reglerne for skolepraktik

Hvordan søger jeg om optagelse på en EUD?

Som udgangspunkt søger du ind på en erhvervsuddannelse via Optagelse.dk. Selve processen varierer alt efter din alder. Er det under et år siden, at du afsluttede folkeskolen, skal du søge ind på et grundforløb 1. Her vælger du mellem fire hovedområder: 

  • Omsorg, sundhed og pædagogik
  • Kontor, handel og forretningsservice
  • Fødevarer, jordbrug og oplevelser
  • Teknologi, byggeri og transport

De forskellige skoler udbyder forskellige fagretninger under hovedområderne. Er det mere end et år siden, at du gik ud af folkeskolen, og er du under 25 år, starter du direkte på et grundforløb 2, der hører til den erhvervsuddannelse, du vil tage.

Har du allerede en elevplads, og er du sikker på dit valg af EUD, har du mulighed for at tage praktikvejen i stedet for skolevejen. Det betyder, at du starter med tre til seks måneder på din elevplads i stedet for med et grundforløb.

Hvordan kommer jeg i gang, hvis jeg er over 25 år?

Er du over 25 år, skal du i stedet søge ind på en EUV (Erhvervsuddannelse for voksne). På baggrund af en vurdering af dine erfaringer og tidligere skolegang, bliver du optaget på en af følgende:

  • EUV 1 er uden praktik og for dig, der har mindst to års relevant erhvervserfaring
  • EUV 2 er med praktik og for dig med mindre end to års relevant erhvervserfaring
  • EUV 3 er med praktik og for dig helt uden relevant erhvervserfaring

Du får altså merit for relevant tidligere erfaring og skolegang, så du bliver faglært på kortere tid.

Hvordan er erhvervsuddannelserne bygget op?

EUD-universet byder på hele 105 erhvervsuddannelser og over 300 trin samt specialer. Det betyder, at du undervejs i din erhvervsuddannelse har mulighed for at "stå af" på et trin og gå direkte i job. Du kan altid senere vende tilbage og fortsætte, hvor du slap.

Uanset dit valg af fagretning og speciale, består en erhvervsuddannelse af to elementer:

  • Et grundforløb fra 0 til 20 + 20 ugers varighed (afhængig af alder og baggrund)
  • Et hovedforløb af op til 3 ½ års varighed afhængigt af dit valg af EUD og trin

Kombinerer du din erhvervsuddannelse med gymnasiale fag i en EUX, forlænger du typisk din uddannelses varighed.

Hvor kan jeg tage en erhvervsuddannelse?

Erhvervuddannelserne foregår ved en række forskellige skoler som for eksempel:

  • Tekniske skoler og EUC centre
  • Business colleges eller handelsskoler
  • Social- og sundhedsskoler eller professionshøjskoler
  • Landbrugsskoler

Dit valg af erhvervsuddannelse afgør, hvilken type skole du kommer til at gå på. Fælles for alle erhvervsskoler er imidlertid, at du bliver en del af et godt studiemiljø med plads til alle og et godt sammenhold. I klassen og uden for.

Får jeg SU eller elevløn under min EUD?

Fra den dag du indgår en elevaftale, får du elevløn under uddannelsen. Du får altså elevløn uanset, om du er ude i praktik eller, om du er på skole. Er du i skolepraktik, eller er du stadig på grundforløbet uden at have en elevaftale, får du SU.

Er du i gang med en EUV, har du mulighed for at få voksenelevløn på nogle uddannelser. I de enkelte regioner er der lister for hvilke erhvervsuddannelser, der giver ret til den højere voksenelevløn. Det afhænger nemlig af beskæftigelsesudsigter og ikke mindst, om der er mangel på faglærte fra uddannelsen i den enkelte region.

Læs mere om satser og regler for elevløn og voksenelevløn i denne guide til uddannelse med løn

Hvordan er fremtidsudsigterne med en erhvervsuddannelse?

Der er rigtigt mange fordele ved en fremtid som faglært. Du får langt bedre jobsikkerhed end, hvis du er ufaglært. Samtidig vil du også ofte have bedre arbejds- og lønforhold.

Med en EUD i rygsækken, har du også gode muligheder for at videreuddanne dig, hvis du bliver sulten efter mere viden og flere muligheder. Alle erhvervsuddannelser af mindst tre års varighed giver adgang til at læse videre på en erhvervsakademiuddannelse. Tager du en EUX har du adgang til alle videregående uddannelse på lige fod med studenter fra gymnasiet, HHX, HTX eller HF.

Læs tre fordele ved at kombinere EUD-vejen med en videregående uddannelse

FAQ

  • En erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Erhvervsuddannelser kaldes også for EUD. På en erhvervsuddannelse veksler du mellem at gå i skole og være i praktik i en virksomhed. Du kan tage en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, og tager mellem 2 og 5 år. Der findes mange forskellige erhvervsuddannelser i Danmark, så dine muligheder er mange.

  • En erhvervsuddannelse tager som udgangspunkt mellem 2 og 5 år. Opbygning og længde på din uddannelse afhænger af din alder, erfaringer og ikke mindst hvilken EUD, du vælger. Opbygningen af en erhvervsuddannelse består dog typisk af et eller flere grundforløb, hovedforløb og oplæring/praktik.

  • For at komme i gang med en erhvervsuddannelse er der en række adgangskrav. Du skal for eksempel have bestået folkeskolens afgangseksamen, have karakter på 02 eller højere i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve samt være vurderet parat til den ønskede uddannelse ved afslutningen af henholdsvis 9. eller 10. klasse. 

Ønskeliste

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Åbent hus
marts 2024
ma
ti
on
to
fr
26
27
28
29
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7