Hej alle sammen.
Man tror, det er løgn. Det føles jo som om, man lige er startet på sin uddannelse - og det er jo faktisk også sådan, det er - og så skal man allerede til at tænke på den første eksamen. Heldigvis er det en "prøve" eksamen, som ikke kommer til at stå nogle steder. Og det er jo egentlig ikke helt dumt at få prøvet sine kompetencer af og få skabt et billede af, hvor på karakterskalaen, man egentlig ligger.
Niveauet er meget højere end på gymnasiet
Man siger jo, at man skal regne med at falde nogle karakterer på skalaen i forhold til de karakterer, man fik på gymnasiet, da niveauet er noget højere på universitetet. Og det kan jeg godt skrive under på, at det er!
Jeg skal i hvert fald bruge en del mere tid på forberedelse end tidligere - selvfølgelig fordi mængden af læsestof er steget gevaldigt, men også fordi meget af faglitteraturen er skrevet på en meget mere kompliceret måde. Vi læser dog også romaner, som også kan være en del af pensum på gymnasiet, men nu skal vi meget mere i dybden med dem analytisk.
Dovenskab og tømmermænd VS inspiration og nye tankegange
Men på trods af, at det er mere tidskrævende at læse på universitetet, så er det udfordrende på den gode måde. Nu skal jeg jo heller ikke lyde total stræber agtig, for det er jeg nu bestemt ikke ;) Det hænder absolut også, at jeg skipper min læsning til fordel for dovenskab eller tømmermænd! For det skal der nu også være plads til.
Men det er fedt at lære en masse nye måder at tænke og læse på. Og så må vi jo se til eksamen, om man overhovedet har fattet noget af det hele, eller om man bare tror det :)