Der er nok mange, som kan nikke genkendende til, at et speciale nærmest kan trække ud i det evindelige.
Enten ender man med ikke at have mere SU, og derfor må man bruge de vågne timer på at arbejde i stedet for at skrive, eller også er der bare hele tiden et eller andet, som er mere interessant end at sidde isoleret i sin lejlighed og slide bogstaverne på tastaturet tynde.
Da jeg skrev mit speciale fandt jeg en vej ud af dette. Vi var fire fra en tidligere studiegruppe, som simpelthen bed i det sure æble og valgte at bruge en mindre sum penge på at leje et værelse, som vi forvandlede til speciale-arbejdsplads.
Vi lavede faste regler om, at man var der i otte timer om dagen i tidsrummet mellem 08.00 og 17.00, og så var der faste kaffe/the og frokostpauser også. Det var nødvendigt for, at det ikke skulle ende ud i en snakke klub i stedet. Og det fungerede rigtig godt. Vi fik alle skrevet vores specialer færdige på den nominerede tid, og vi kunne finde inspiration og sparre med hinanden. Samtidig var det ikke så ensomt, og vi blev langsomt vænnet til vores kommende arbejdsliv med faste arbejdstider og rutiner.
Så jeg kan stærkt anbefale andre at gøre det samme, hvis det snart er ved at være specialetid :)