Blog, Mit studieliv i København


Hej alle sammen.

Man tror, det er løgn. Det føles jo som om, man lige er startet på sin uddannelse - og det er jo faktisk også sådan, det er - og så skal man allerede til at tænke på den første eksamen. Heldigvis er det en "prøve" eksamen, som ikke kommer til at stå nogle steder. Og det er jo egentlig ikke helt dumt at få prøvet sine kompetencer af og få skabt et billede af, hvor på karakterskalaen, man egentlig ligger.

Niveauet er meget højere end på gymnasiet
Man siger jo, at man skal regne med at falde nogle karakterer på skalaen i forhold til de karakterer, man fik på gymnasiet, da niveauet er noget højere på universitetet. Og det kan jeg godt skrive under på, at det er!

Jeg skal i hvert fald bruge en del mere tid på forberedelse end tidligere - selvfølgelig fordi mængden af læsestof er steget gevaldigt, men også fordi meget af faglitteraturen er skrevet på en meget mere kompliceret måde. Vi læser dog også romaner, som også kan være en del af pensum på gymnasiet, men nu skal vi meget mere i dybden med dem analytisk.

Dovenskab og tømmermænd VS inspiration og nye tankegange
Men på trods af, at det er mere tidskrævende at læse på universitetet, så er det udfordrende på den gode måde. Nu skal jeg jo heller ikke lyde total stræber agtig, for det er jeg nu bestemt ikke ;) Det hænder absolut også, at jeg skipper min læsning til fordel for dovenskab eller tømmermænd! For det skal der nu også være plads til.

Men det er fedt at lære en masse nye måder at tænke og læse på. Og så må vi jo se til eksamen, om man overhovedet har fattet noget af det hele, eller om man bare tror det :)




Hej alle sammen.

Der er sket lidt siden sidst. Jeg har nu lært mine studiekammerater en del bedre at kende. Det gik faktisk ret hurtigt, men det er jo også det, den famøse rus-tur er til for :) Og som alle andre rus-ture var også vores helt fantastisk. Der blev leget en masse lege, som var af mindst lige så pinlig karakter, som dyrelegen første dag på uni, men denne gang var det lidt lettere, for ingen var sådan helt sprit-fri for at sige det pænt :)

Stadig den lykkelige studerende
Men nu er mit studieliv for alvor gået igang, kan man vist godt sige - og på den gode måde. Jeg kan rigtig godt li´ at være studerende på universitetet. Men alt er også stadig nyt, alle fag har fortsat min interesse, jeg nyder at udvide mit faglige sortiment med nye bøger, det er fedt at møde en masse nye mennesker og alle de sociale arrangementer er selvfølgelig også lige i øjet :) Det kan da godt være, at tingene ændrer sig lidt, når de første eksamener begynder at melde sig, men lige nu har jeg tænkt mig bare at nyde det.

Hvordan prioriterer man bedst?
Men det betyder nu ikke, at jeg ingen udfordringer har på mit nye studie. Alt er jo faktisk en udfordring, men af udfordring bliver man stækere og klogere - er det ikke sådan man siger :)

Og her i starten er det helt klart en udfordring at lære at organisere og prioritere sin tid og sit hjemmearbejde. Der er jo rigtig meget at læse i forhold til, hvad jeg har været vant til tidligere, og ifølge vores tutorer er det ikke nødvendigvis alt, som skal læses dybdegående. Men hvordan finder man ud af, hvad det så er, man ikke skal lægge helt så meget vægt på som andet? Det er det, der er min udfordring i øjeblikket. 

Så lige nu kører jeg simpelthen efter at priotere det, som jeg mindst forstår højest. Også selvom, det ikke er altid hjælper at læse et stof en ekstra gang, hvis det virkelig ikke giver mening. Men så skriver jeg nogle spørgsmål ned til stoffet, så jeg ved, hvad jeg vil have styr på, når det bliver gennemgået på uni. Plus, at Google jo altid er god til at få forklaringer på forskellige niveauer :) 

Det var alt for nu fra mig - jeg må jo hellere se også at få brugt lidt mere tid på forberedelse til morgendagens LMA timer, hvor "Repremiere i mit indre mørke" af Søren Ulrik Thomas skal gennemgås.




Så blev det tid for mig at starte på min universitetsuddannelse i København. Første skoledag - hjææælp! Nej, så slemt var det nu ikke, men man er vel altid en lille smule spændt og nervøs, når man skal starte sin hverdag et helt nyt sted sammen med en masse nye mennesker.

Pyha - en jeg kender
Kl. lidt i 10 (vi har heldigvis fået lov at møde til direktør tid første skoledag :) træder jeg ind af døren på KU og får fundet frem til mødestedet for mit fakultet og studie, Dansk. Der er mennesker overalt, og jeg får en let fornemmelse i kroppen af kaos. Men det fortager sig igen, da jeg får øje på en jeg kender fra gymnasietiden. Jeg får straks taget greb i ham - så er vi ikke helt alene nogen af os mere!

Vi finder køen, som leder frem til den person, som skal fortælle os, hvilken klasse, eller hold, som jeg har fundet ud af, det hedder på uni, og bliver hver især tildelt et hold (desværre ikke det samme), som vi skal følge i de næste tre år!

Frygten forsvinger som en sky for solen
Videre på egen hånd når jeg frem til mit hold, hvor der står to tutorer klar til at få os alle sammen til at føle os godt tilpas. Og det lykkes hurtigt :) Alle er rigtig søde, og jeg faldt hurtigt i snak med nogle forskellige. Hvad var det egentlig jeg havde frygtet?

Hvorfor skal jeg altid være et svært dyr?
Resten af dagen går, i samlet trop, med rundvisning på universitetet, praktiske informationer, uddeling af timeskema og så selvfølgelig den uundgåelige og nervepirrende navneleg! Og tutorerne har  selvfølgelig besluttet, at det skal være den med dyrene. Åh gud, den havde vi også i gymnasiet.

Så godt føler jeg mig nu altså heller ikke tilpas endnu, at jeg ikke synes det er en smule pinligt at skulle bevæge mig rundt som en flodhest (ja intet ringere) i håb om hurtigt at finde min mage, som sikkert også meget hellere ville have trukket elefanten!

Men jeg overvinder pinligheden, finder min partner og får fortalt de andre om, hvem han er og omvendt :) Og så er det slut på første skoledag.

Og jeg kommer hjem med en god følelse i maven. Det skal nok blive godt det her. Og nu er der snart gået to uger, og i næste uge venter den berømte og længe vendtede rustur :)




 
Spørg om uddannelse!
  
Ved at skrive din e-mail bliver du medlem på Studentum.dk
Venligst udfyld den manglende information

Venligst udfyld den manglende information
Blog
Blog om dit liv som studerende!
Nu har du chancen for at blogge om din hverdag som studerende uanset hvad du studerer og hvor du befinder dig - i Danmark eller udenlands!

Seneste 3 blogs

Uddannelsestype
img

Lær et nyt sprog!

En sprogrejse er et rigtig godt alternativ for dig som vil læse et andet sprog i udlandet. I dag kan du finde sprogrejser over hele verden. At kunne flere sprog forbereder dig til et arbejde på det internationale marked, og er noget en arbejdsgiver ser meget positivt på.

Læs mere her!
img

Personlig udvikling - uddannelse i udlandet

Tænker du på at studere i udlandet? Vil du rejse med eller uden en udlandsformidler eller måske et ophold som udvekslingsstuderende? Der findes masser af muligheder. Udlandsstudier er stor oplevelse og en god erfaring.

Læs mere her!
img

En uddannelse som fjernundervisning

I dag vælger flere og flere at tage en uddannelse som fjernundervisning. Denne form er et godt alternativ for dig som ikke kan eller vil flytte for at uddanne dig. Fjernundervisning er i en rivende udvikling og der findes masser af uddannelser at vælge mellem.

Læs mere her!
img

Find din erhvervsuddannelse!

En erhvervsuddannelse leder frem til et specifikt erhverv, som fx frisør. I dag findes der erhvervsuddannelser indenfor næsten alle områder og praktikken er en væsentlig del på alle uddannelserne.

Læs mere her!
img

Begynd på en voksenuddannelse!

En voksenuddannelse kan indebærer mange ting. Du kan fx læse enkeltfag og komplementere din studentereksamen. Der findes kortere og længere uddannelser inden for de fleste uddannelsestyper. En voksenuddannelse er mere på dine præmisser.

Læs mere her!
img

På en højskole handler det om dig!

I dag kan du vælge mellem både kortere og længere kurser rundt omkring i Danmark. Et ophold på en højskole handler meget om din personlige udvikling og muligheden for at prøve noget du ikke finder et andet sted. Et højskoleophold er også ideelt som forberedelse til videre uddannelse.

Læs mere her!
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Partnere
Jobzonen