Så blev det tid for mig at starte på min universitetsuddannelse i København. Første skoledag - hjææælp! Nej, så slemt var det nu ikke, men man er vel altid en lille smule spændt og nervøs, når man skal starte sin hverdag et helt nyt sted sammen med en masse nye mennesker.
Pyha - en jeg kender
Kl. lidt i 10 (vi har heldigvis fået lov at møde til direktør tid første skoledag :) træder jeg ind af døren på KU og får fundet frem til mødestedet for mit fakultet og studie, Dansk. Der er mennesker overalt, og jeg får en let fornemmelse i kroppen af kaos. Men det fortager sig igen, da jeg får øje på en jeg kender fra gymnasietiden. Jeg får straks taget greb i ham - så er vi ikke helt alene nogen af os mere!
Vi finder køen, som leder frem til den person, som skal fortælle os, hvilken klasse, eller hold, som jeg har fundet ud af, det hedder på uni, og bliver hver især tildelt et hold (desværre ikke det samme), som vi skal følge i de næste tre år!
Frygten forsvinger som en sky for solen
Videre på egen hånd når jeg frem til mit hold, hvor der står to tutorer klar til at få os alle sammen til at føle os godt tilpas. Og det lykkes hurtigt :) Alle er rigtig søde, og jeg faldt hurtigt i snak med nogle forskellige. Hvad var det egentlig jeg havde frygtet?
Hvorfor skal jeg altid være et svært dyr?
Resten af dagen går, i samlet trop, med rundvisning på universitetet, praktiske informationer, uddeling af timeskema og så selvfølgelig den uundgåelige og nervepirrende navneleg! Og tutorerne har selvfølgelig besluttet, at det skal være den med dyrene. Åh gud, den havde vi også i gymnasiet.
Så godt føler jeg mig nu altså heller ikke tilpas endnu, at jeg ikke synes det er en smule pinligt at skulle bevæge mig rundt som en flodhest (ja intet ringere) i håb om hurtigt at finde min mage, som sikkert også meget hellere ville have trukket elefanten!
Men jeg overvinder pinligheden, finder min partner og får fortalt de andre om, hvem han er og omvendt :) Og så er det slut på første skoledag.
Og jeg kommer hjem med en god følelse i maven. Det skal nok blive godt det her. Og nu er der snart gået to uger, og i næste uge venter den berømte og længe vendtede rustur :)