Bliv helikopterpilot (erhverv) - CPL(H)
Uddannelsen til helikopterpilot er for dig, som har lyst til at arbejde som helikopter pilot for eksempel inden for den danske luftfartssektor.
Billund Air Centers helikopterpilotuddannelse:
- opfylder alle krav i henhold til JAR (fælles europæiske regler)
- er SU godkendt
- er et fuldtidsstudie
Under uddannelsen lærer du at flyve helikoptere, og du bliver certificeret helikopterpilot. Uddannelsen til helikopterpilot veksler mellem praktik og teori. Uddannelsen udgør 910 teorilektioner (inklusiv tid i flysimulator) og ialt 135 flyvetimer. Således sørger Billund Air center for, at uddannelsen giver de studerende alt det som kræves, for at kunne klare et job som erhvervspilot på helikopter.
Jobs som helikopterpilot
Sikkerheden under uddannelsen afspejler sikkerhedskravene indenfor den Danske luftfartssektor. Således bliver mange færdiguddannede piloter ansat af store virksomheder. Efter endt uddannelse arbejder mange helikopterpiloter med transportopgaver til og fra oliefelterne i Nordsøen, i Grønland eller (som noget nyt) med akutlægehelikopter. Endelig er uddannelsen til helikopterpilot internationalt anerkendt, hvilket vil sige at der er god mulighed for at få arbejde i udlandet, hvor arbejdsopgaverne ofte er af en lidt anden natur end i Danmark.
Optagelsesprøver til pilot
Som ansøger til uddannelsen som pilot på Billund Air Center skal du have bestået en række forskellige test, for at skolen kan sikre sig, at du er egnet til jobbet som helikopterpilot. Du skal blandt andet kunne opfylde en helbredsgodkendelse og bestå en optagelsesprøve. Optagelsesprøven indeholder, suppleret med en personlig samtale, følgende prøver:
- Håndelagsprøve i en simulator
- Personlighedsanalyse
- Regne- og matematikprøve
- Engelskprøve
Lyder det som noget for dig, og har du lyst til at arbejde med helikoptere, så kontakt Billund Air Center allerede i dag!
Bestil gratis information om Uddannelse til helikopterpilot her - eller udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.