
Tag en uddannelse til teknisk designer
Vil du gerne arbejde med tegning, kommunikation og IT? Så er en uddannelse til teknisk designer lige noget for dig! En teknisk designer er en meget central person på en tegnestue, hvor de ofte fungerer som højre hånd for en arkitekt eller ingeniør. Du kan også vælge at tage en uddannelse til teknisk designer, hvis du senere kunne tænke dig at videreuddanne dig til arkitekt, ingeniør eller konstruktør.
Tekniske designere kan f.eks. arbejde i større produktionsvirksomheder, it-virksomheder, hos entreprenører og
arkitekter, hos rådgivende ingeniører eller i offentlige virksomheder. I et job som teknisk designer kommer man ofte til at fungere som et vitalt bindeled mellem de enkelte kreative værksteder og den administrative del af en virksomhed.
Hvis du gerne vil tage en uddannelse til teknisk designer og arbejde inden for bygnings- og anlægsområdet, vil dine primære arbejdsopgaver f.eks. være at lave arbejdstegninger med cad-software og plottere, konstruktionopgaver og
produktionsplanlægning. Du kan også arbejde med drift, planlægning, lagerstyring og kvalitetskontrol.
På uddannelsen til teknisk designer på Selandia CEU kan du vælge mellem to specialer:
- Fremstillingsområdet
- Bygge- og anlægsområdet
Den korte og den lange vej
Hvis du gerne vil tage en uddannelse til teknisk designer, findes der to grundforløb af forskellig varihed, som du kan vælge imellem. Det korte grundforløb varer blot 20 uger, hvorefter du skal i praktik. Det korte forløb er specielt rettet mod dig, som er relativt sikker på at uddannelsen til teknisk designer er noget for dig.
Det lange grundforløb varer 40 uger. Det er skabt til dig, der gerne vil prøve nogle forskellige ting på dit grundforløb, som måske endnu ikke er helt sikker på, hvilken retning din uddannelse skal gå og som vil have muligheden for at fordybe dig i interessante eller svære fag og områder.
En kombination af praktik og skole
Når du tager en af de mange erhvervsuddannelser, som Selandia CEU tilbyder, er uddannelserne altid delt op i både skoleophold og praktikforløb. Til at starte med skal du vælge hvilken faglige indgang, som du vil have på din uddannelse. Herefter skal du vælge et grundforløb, der som regel består af en skoleperiode af varierende længde.
Når du har bestået dit grundforløb, skal du yderligere specialisere dig gennem at vælge en profil for dit hovedforløb. Hovedforløbet er bygget op omkring et praktikforløb, som udgør den primære del af uddannelse, afbrudt af korterevarende skoleophold på Selandia CEU.