Feedback

Feedback til studentum.dk


Kommentar til siden Sidens vurdering
Email (valgfrit)

Indhold

Design

Brugervenlighed

Samlet

Uddannelse til Socialrådgiver

Uddannelsesinfo
Længde:
3 1/2 år
Uddannelsen er på:
Dansk
Startdato:
September
Uddannelsesstøtte:
SU-godkendt
Heltid/deltid:
Heltid
Uddannelsesinstitution:
VIA University College plusVIA University College
Sted:
Uddannelsestype:

 Uddannelse til Socialrådgiver

Socialrådgiver

Med en uddannelse som Socialrådgiver kan du arbejde med at hjælpe mennesker med sociale problemer til at udnytte deres kompetencer og midler på den bedst mulige måde. Det er derfor vigtigt, at du er handlekraftig, fleksibel, kreativ og god til at lytte. Dette fordi, du, som Socialrådgiver vil komme til at skulle støtte personer, som f.eks. er ramt af arbejdsløshed, skilsmisse, misbrug, arbejdsskader eller sygdom - mennesker, som er i intensive og personlige kriser.

Uddannelse til Socialrådgiver, VIA

Bred viden under uddannelsen

At arbejde som Socialrådgiver kræver en bred viden indenfor forskellige fagområder. Under uddannelsen vil du derfor tilegne dig kompetencer indenfor:

  • Socialt arbejde (et stykke arbejde, der fremmer social forandring og hjælper til problemløsning for mennesker)
  • Psykologi og psykiatri (viden om den menneskelige udvikling og personlighedsdannelse)
  • Jura (læren om at identificere juridiske problemstillinger samt om at forstå lovgivningsmæssige rammer)
  • Samfundsvidenskab (sociologi, socialpolitik, politologi og økonomi)

I praktik som Socialrådgiver

Under uddannelsen til socialrådgiver skal du i praktik to gange. Det foregår på 2. og 4. semester. Praktikken foregår som en kombination af feltarbejde og teoretiske studier. Formålet med praktikken er, at du skal få indsigt i det sociale arbejde, der udføres i de kommunale forvaltninger.

Som studerende skal du, gennem observationer og interviews, sætte dig ind i den enkelte forvaltning som politisk, administrativ, juridisk og økonomisk ramme for det sociale arbejde. Samtidig får du et grundigt indblik i det tværfaglige samarbejde, der foregår mellem de enkelte kommunale afdelinger og eksterne institutioner.

Socialrådgiver, VIA

Jobmuligheder

Størstedelen af socialrådgivere i Danmark er ansat i kommunale forvaltninger, projekter eller institutioner. Her arbejder de bl.a. med rådgivning, vejledning, aktivering, førtidspension, integration, anbringelser og undervisning.

Men det er også muligt at arbejde indenfor regionernes forvaltninger, sygehuse og døgninstitutioner. Her beskæftiger socialrådgiveren sig f.eks. med patientrådgivning, psykiatrisk behandling, psykisk handicappede, familiepleje og misbrugsbehandling.

Endelig kan en socialrådgiver arbejde i staten (f.eks. Kriminalforsorgen), i private organisationer (f.eks. Kræftens Bekæmpelse eller i det private erhvervsliv (i pensionskasser, forsikringsselskaber og fagforeninger).

Ansøgning og adgangskrav

Du kan søge om optagelse på socialrådgiveruddannelsen gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Uddannelsen optager ansøgere fra kvote 1 og kvote 2.

Eksamen og diplom

Socialrådgiver

Pris

Uddannelsen er SU-berettiget.

 VIA University College

VIA University CollegeVIA - Uddannelser til fremtidens arbejdsmarked

VIA University College tilbyder både nationale og internationale uddannelser for den kreative, den tekniske, den hjælpsomme, den rådgivende og mange andre typer af mennesker.

Udbuddet er stort og bredt, da VIA University College har samlet alle professionsuddannelserne i Region Midtjylland. Skolens hovedsæde ligger i Århus, men det er også muligt at tage mange af de forskellige uddannelser VIA University College´s andre afdelinger i Midtjylland.

VIA University College arbejder hele tiden med at forny den måde, der tænkes uddannelser og uddannelses­institutioner på.

Sker der forandringer i samfundet, justerer skolen de forskellige uddannelser, så de fortsat er tilpasset det aktuelle og fremtidige arbejdsmarked. Samtidig udvikles der hele tiden nye uddannelser alt efter, hvad der er behov for både nationalt og internationalt.

Eksamen med skyhøje karakterer - august 2009

Det er fire studerende fra VIA, som i august 2009 færdiggjorde deres eksamen med bravour, et lysende eksempel på.

Fire industriteknikere (på billedet) høstede nemlig tilsammen et gennemsnit på 11, da de var til gruppeeksamen i fremstillingen af en nyudviklet sølvfarvet gearkasse. Og uddannelseschef, Kim Clausen, var meget stolt af og fuld af tro på de fire nyuddannede svende:

"Som I måske har lagt mærke til, så flager vi i dag, og det er der så sandelig grund til. Der tales om krise for tiden, men med Jeres potentiale bliver I ikke endnu et nummer i arbejdsløshedskøen", sager han i august.

Tæt samarbejde med erhvervslivet

Til at sikre den konstante aktualitet i udbud af uddannelser har VIA University College et tæt samarbejde med erhvervslivet. Skolen er derfor hele tiden opdateret med den nyeste udvikling - både indenfor offentlige og private virksomheder, faglige organisationer, lokale og regionale myndigheder samt relevante institutioner i det meste af verden.

Projekt Sund Skole

Men det er ikke bare på erhvervslivet, VIA følger med tiden. Skolen gør det i høj grad også indenfor sundhed. Og det blev i sensommeren markeret med et startskud, som inkluderede et motiverende besøg fra den kendte sundhedscoach, Chris MacDonald.

På sin helt egen inspirerende måde skabte han en fantastisk stemning og motivation blandt VIA´s studerende, som fremover vil have fokus på sunde vaner, når det handler om kost, søvn og motion. På den måde får de nemlig mest muligt ud af den daglige undervisning. "Det er helt små adfærdsændringer, der skal til, og hvis man vil, så kan man", sagde Chris MacDonald.  

Stort udbud af uddannelser

På VIA University College er udbuddet af uddannelser stort og bredt. Skolen har mange forskellige uddannelser indenfor kategorierne:

  • Pædagogisk-socialfaglige uddannelser
  • Sundhedsuddannelser
  • Teknisk-merkantile uddannelser
  • Æstetisk kreative uddannelser
  • Efter- og videreuddannelse (mulighed for E-learning uddannelser)

Og som nogle af de nye uddannelser, som havde opstart i sommeren 2009 er f.eks.:

  • Global Bachelor in Nutrition and Health
  • International Sales and Marketing
  • Maskiningeniør
  • Flymekaniker
  • Diplomuddannelse i offtentlig forvaltning

plus Vis alle uddannelser med VIA University College

Studiebolig

Århus

Med omkring 33.000 studerende på videregående uddannelser samt andre ungdomsuddannelser er Århus den næststørste studieby i Danmark.
Det betyder at det kan være svært at finde en studiebolig eller lignende og det er nødvendigt at være aktiv og opsøgende. For at få hjælp til et evt. kollegieværelse kan man besøge adressen www.kollegie8000.dk. Udover disse findes der også selvstændige kollegier og ungdomsboliger, her skal man rette henvendelse til respektive boligforeninger.

Holstebro

I Holstebro findes der gode muligheder for at finde et sted at bo. Kommunen tilbyder boliggaranti for studerende. Er du tilflytter fordi du skal begynde på en videregående uddannelse i Holstebro Kommune, har de lokale boligselskaber og Kommunen aftalt, at der er boliggaranti. Hvis du hellere vil leje på det private udlejningsmarked, er der mest at vælge imellem i Holstebro Onsdag. For at høre nærmere kontakt Holstebro Boligportal.

Kontaktinformation til VIA University College

VIA University College

Skejbyvej 1
8240 Risskov

Telefon: +45 87 55 00 00
www.viauc.dk

Tags

rådgiver    
Et tag er et søgeord til en uddannelse. Ved at tilføje jeres uddannelser med forskellige relevante søgeord, kan du lettere finde tilbage til de uddannelser du er interesseret af, ved at søge på disse ord næste gang du besøger vores site. Man kan også se og søge på andre besøgeres tags.
Tilføj tag


Søg
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Tip en ven

Tip en ven om uddannelsen Uddannelse til Socialrådgiver på VIA University College.

Til:  
Fra:  

Blog
Blog om dit liv som studerende!
Nu har du chancen for at blogge om din hverdag som studerende uanset hvad du studerer og hvor du befinder dig - i Danmark eller udenlands!

Seneste 3 blogs

Partnere
Jobzonen