|
Uddannelsesinfo
![]()
![]() |
|
|||||||||||||||
Drømmer du om et arbejdsliv, hvor omsorg for og arbejde med mennesker i forskellige aldre og med forskellig baggrund er i fokus? Så er en uddannelse som pædagog noget for dig!
Som pædagog kan du nemlig arbejde med alt fra børn og unge til voksne og ældre - enten i helt almindelige daginstitutioner eller på steder, som varetager pædagogisk behandling af mennesker, der lever under svære vilkår.
En uddannelse som pædagog kvalificerer dig altså til et bredt arbejdsfelt, som både kan finde sted i Danmark og i udlandet.

Hvis du vil arbejde som pædagog, er der nogle helt klare personlighedstræk, som du skal være i besidelse af. For det første er det vigtigt, at du har lyst til at arbejde med mennesker og spille en stor rolle i deres hverdag. Det er nemlig gennem dit samspil med andre mennesker, du kan bidrage til deres udvikling, trivsel og livsglæde. Det er din faglighed og personlighed, der gør en forskel.
Og for det andet, skal du turde udfordre dig selv, være noget for andre og tage ansvar. Det centrale i pædagogisk arbejde er brugerens udvikling, hvad enten det er for børn, unge, ældre eller udviklingshæmmede.
Pædagogik er uddannelsens centrale fag, og det er derfor et fagområde, som indgår i og forholder sig til uddannelsens øvrige fag og faglige elementer.
På Pædagoguddannelsen Sydhavn findes pædagogik både i selvstændige studieforløb og i kombination med uddannelsens øvrige obligatoriske fag, nemlig Individ, Institution og Samfund (IIS) og Dansk, Kultur og Kommunikation (DKK) samt de tre linjefag:
Du skal vælge hvilket linjefag, du vil følge resten af din uddannelse.
På uddannelsen til pædagog er undervisningen præget af variation. Du kommer f.eks. både til at lære gennem projektarbejde, forelæsning, læreroplæg, gruppeopgaver og praktisk værkstedsarbejde.
Projektarbejdsformen er bærende. Du vil blive trænet i projektarbejde, så du kvalificeret kan indgå i hverdagens og fremtidens pædagogiske opgaver. I nogle projekter er det centralt at bruge forskellige teorier til at handle i forhold til virkelighedens problemer.
Din kommende arbejdspladsSom pædagog arbejder du med opdragelse og udvikling, omsorg og pleje, undervisning og kulturformidling samt pædagogisk behandling af enten børn, unge eller voksne. Arbejdet sker ofte i samarbejde med andre personalegrupper og med familie og andre pårørende.
Som færdiguddannet pædagog kan du f.eks. søge arbejde i:
For at blive optaget på uddannelsen skal du opfylde et af følgende adgangskrav:
For mere information om ansøgningsskema og specifikke krav venligst udfyld en interesseanmeldelse eller klik dig videre til skolens hjemmeside.
Når du læser til pædagog, kommer dele af din uddannelse til at foregå i praktik.
Praktikken udgør knapt 15 måneder af den samlede studietid og er fordelt på tre praktikperioder. Praktikken er udformet således:
1. praktikperiode er en knap 11 ugers ulønnet, SU-financieret praktik med fokus på Den pædagogiske relation. Praktikperioden ligger i slutningen af 1. og begyndelsen af 2. semester.
2. praktikperiode er en seks måneders lønnet praktik med fokus på Den pædagogiske institution. Den studerende ansættes på praktikstedet og aflønnes af dette. Praktikperioden ligger på 3. semester.
3. praktikperiode er en seks måneders lønnet praktik med fokus på Den pædagogiske profession, og med specialisering inden for et af områderne: børn og unge, mennesker med funktionsnedsættelser eller mennesker med sociale problemer. Den studerende ansættes på praktikstedet og aflønnes af dette. Praktikperioden ligger på 6. semester.
Det skal tilstræbes, at den studerende gennem praktikperioderne opnår et bredt kendskab til det pædagogiske felt. Pædagoguddannelsen lægger derfor vægt på, at den studerende kommer i praktik inden for forskellige institutionstyper og med forskellige brugergrupper.
Uddannelsen er SU-berettiget og normeret til 41 + 12 klip (et klip svarer til en måneds stipendium og lån).
Når du er i praktik på pædagoguddannelsen får du løn, som er ca. 8.000 kr. om måneden.
Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, f.eks. ordblindhed, har du mulighed for at søge SPS. Støtten kan fx være hjælpemidler eller støtteundervisning. Du skal søge gennem uddannelsens studievejleder.
Har du børn og er enlig forsørger, har du mulighed for at få ekstra lån eller ekstra stipendium. Spørg studievejlederen.
Som pædagog kommer du til at arbejde med opdragelse og udvikling, omsorg og pleje, undervisning og kulturformidling samt pædagogisk behandling af enten børn, unge eller voksne. Arbejdet sker ofte i samarbejde med andre personalegrupper og med familie og andre pårørende. Som færdiguddannet pædagog kan du f.eks. søge arbejde i:
Kan du lide at arbejde med mennesker, og drømmer du om en karriere, hvor du gør en forskel hver eneste dag? Så er en uddannelse fra Pædagoguddannelsen Sydhavn noget for dig!

Her kan du nemlig kvalificere dig til at arbejde med forskellige uddannelser indenfor det pædagogiske fagområde, som kan styrke og forbedre hverdagen for mange mennesker.
Pædagoguddannelsen Sydhavn tilbyder både Den ordinære pædagoguddannelse, Merit pædagoguddannelsen og Den Pædagogiske Assistentuddannelse, som alle fører til et arbejdsliv, hvor hjælp af den ene eller den anden art til børn, voksne eller ældre er i fokus. Og det uanset, om du kommer til at arbejde i en børnehave, en døgninstitution eller måske på et fritidshjem for personer med særlige behov.
Når du tager en uddannelse på Pædagogudannelsen Sydhavn, bliver du en del af et levende hus, som i høj grad er præget af sammenholdet mellem de mange studerende på de forskellige uddannelser. I samspil med skolens undervisere ligger de nemlig stor vægt på også at mødes om andet end den daglige undervisning.
Der arrangeres derfor løbende foredrag ved kendte foredragsholdere, og hver uge er der festligheder i skolens fredagsbar som er drevet af de studerende. Samtidig tager studerende hvert år på en sjov introtur, som planlægges af studerende fra 5. semester, og hvert halve år, når et spor studerende dimiterer, afholder de studerende på 4. semester en storslået tema-fest med middag og underholdning.
Moderne omgivelser til både undervisning og fritidPædagoguddannelsen Sydhavn ligger i hjertet af Sydhavnen i København, hvor det ældre kvarter mødes med helt nye bolig- og erhvervsområder. Og også i skolens egne bygninger mødes nyt og gammelt.
En splinterny bygning danner sammen med en gammel seks etagers fabriksbygning nemlig ramme om alle skolens pædagogiske aktiviteter.
Til undervisningen i aktivitetsfag har Pædagoguddannelsen Sydhavn store værksteder, dramarum, musiklokaler og andre faglokaler. Skolen huser også et stort bibliotek, medieværksteder, trådløst netværk i hele huset og flere PC-værksteder til opgaveskrivning.
Pædagoguddannelsen Sydhavn har en åben tagterrasse, som bruges flittigt af de studerende, især om sommeren, og i kælderen holder de studerende fast i traditionen med fredagsåbent i caféen.
For at bestille information om Uddannelse til Pædagog, venligst indtast følgende oplysninger: