Klinisk Kosmetolog & Hudterapeut - jobmulighederne øges hele tiden
Har du lyst til at arbejde med hud- og skønhedspleje? Så er en uddannelse som Klinisk Kosmetolog & Hudterapeut måske noget for dig. Her lærer du alt om at udføre ansigtsbehandlinger, make-up, kosmetisk kropsmassage, farver, frisure og meget mere.
Hidtil har det ikke været så nemt at finde arbejde som Klinisk Kosmetolog & Hudterapeut, da uddannelsen er meget populær. Men sådan er det ikke længere. I takt med, at flere wellness-, spa- og kursteder kommer til, og at flere og flere mennesker gør kosmetologbehandlinger til en fast del af deres rutiner, er efterspørgslen af uddannede kosmetologer også hastigt voksende.
Fjernundervisning som en del af uddannelsen - 1. semester
Når du påbegynder uddannelsen til Klinisk Kosmetolog & Hudterapeut,er det med et semester udelukkende i form af fjernundervisning. Du vil derfor, uden problemer, kunne bibeholde et fuldtidsarbejde i denne periode.
Da arbejdet som kosmetolog koncentrerer sig om mange forskellige steder på den menneskelige krop, får du en bred viden om netop denne under uddannelsen. Du får bl.a. undervisningn i:
- Anatomi
- Fysiologi
- Sygdomslære
- Psykologi/psykiatri
- Introduktion til anden alternativ behandling
- Klinikvejledning
2. semester - grundlæggende teori
På 2. semester undervises du i den grundlæggende teori omkring kosmetologi og hudterapi. Det handler bl.a. om hygiejne, hår, hud, hudpleje, hudtyper, ansigtsbehandlinger, hårfjerning, negle, farvning af vipper og bryn, makeupper, retning af bryn, depilering, hudplejeprodukter, kropsplejeprodukter og appratlære.
Ud over det teoretiske studie, som foregår via fjernundervisning, bliver du introduceret til en del praktiske øvelser og teknikker.

3. semester - seminar i klinisk wellnessterapi
På 3. semester lærer du om den professionelle, kliniske og udvidede del af wellness. Dette foregår gennem et seminar i den kliniske wellnessterapi foregår på skolens træningscenter og er meget intensivt.
På seminaret lærer du om forskellige problemstillinger i praksis, så du bliver godt rustet til at kunne varetage flere typer behandlingssituationer - både som ansat og som selvstændig klinikindehaver. Samtidig undervises du i flere forskellige udbud af behandlinger, så du bliver så konkurrencedygtig som muligt efter endt uddannelse.
4. semester - overbygning
4. semester er en overbygning på uddannelsen som Klinisk Kosmetolog og Hudterapeut, og det er en af Innowells fineste og højeste uddannelser. Overbygningen er for studerende, der ønsker at synliggøre højeste uddannelse og længerevarende praktisk erfaring samt for studerende, som ønsker faglig fordybelse i klinisk kosmetologi og hudterapi på et højt niveau.
Det udvidede studie kan tages enten i praktik eller som selvstændig. Den studerende skal under 4. semester dokumentere 350 praktiske lektioner af 45 min. hos en uddannet kosmetolog samt skrive speciale i den kliniske kosmetologi og hudterapi. Det er muligt at tage dette semester sideløbende med et fuldtidsarbejde, da den studerende må bruge op til et år på at samle sine praktiklektioner.
Mere information om Uddannelse til Klinisk Kosmetolog & Hudterapeut
For mere information om
Uddannelse til Klinisk Kosmetolog & Hudterapeut venligst udfyld en gratis interesseforespørgsel nederst på siden, eller klik dig videre til skolens egen hjemmeside.