Feedback

Feedback til studentum.dk


Kommentar til siden Sidens vurdering
Email (valgfrit)

Indhold

Design

Brugervenlighed

Samlet

Uddannelse i Global Business Engineering

Uddannelsesinfo
Længde:
4½ år
Uddannelsen er på:
Dansk
Startdato:
September
Uddannelsesstøtte:
SU-godkendt
Heltid/deltid:
Heltid
Sidste ansøgningsfrist:
15. marts og 5. juli
Uddannelsesinstitution:
VIA University College plusVIA University College
Sted:
Uddannelsestype:

 Uddannelse i Global Business Engineering

Uddannelse i Global Business EngineeringGlobal Business Engineering

Det er ikke kun navnet, der er blevet et andet. Uddannelsens indhold er også ændret. Den er nu endnu mere i takt med udviklingen i samfundet – det globale samfund – end den var før. Den stigende globalisering sætter større krav til de sproglige kompetencer. Derfor foregår al undervisningen på Global Business Engineer nu på engelsk.

Du kommer minimum 1 semester i udlandet

For at understrege det internationale element endnu mere, så er det obligatorisk, at man skal studere minimum 1 semester i udlandet – dvs. på et udenlandsk universitet, ingeniørhøjskole eller lignende.

En unik uddannelse

Det unikke ved Eksportingeniøren har altid været blandingen af 3 faglige områder:

  • naturvidenskab & ingeniørteknik
  • økonomi & international marketing
  • sprog & kultur

Lige siden starten af uddannelsen for små 20 år siden, har der været stor efterspørgsel efter Eksportingeniører.  Men verden og markedet er blevet endnu mere international eller global. Vi mener derfor, at uddannelsen skal være endnu mere internationalt orienteret.

Det nye navn: Global Business Engineering

  • Ordet ”global” signalerer at vi inddrager hele verden
  • Ordet ”business” signalerer at der er forretning det handler om. Konkurrence, eksport, outsourcing mv. er i fokus
  • Ordet ”Engineering” signalerer at der selvfølgelig er ingeniørarbejde i uddannelsen.

Global Business Engineer er primært en ingeniøruddannelse.

Men i forhold til traditionelle ingeniøruddannelser, så er Global Business Engineering blevet udbygget med økonomi, marketing og sprog. I en global og konkurrencebaseret verden, er det nødvendigt at kunne gennemskue ikke kun tekniske men også økonomiske forhold - og det er ikke mindst vigtigt, at kunne kommunikere med kunder, leverandører, forhandlere mv. der ikke taler dansk.

Spændende jobs.

De jobs de studerende får, når de er færdige, ligger typisk inden for områder som eksportsalg, projektledelse, markedsføring, indkøb, produktudvikling mv. Det er spændende og attraktive jobs, og jobs hvor der altid er god efterspørgsel efter dygtige folk.

Ansøgning og adgangskrav

Adgangskrav (kvote 1)

  • En gymnasial uddannelse (gymnasium, HF, HHX, HTX) med A-niveau i engelsk og B-niveau i tysk, fransk eller spansk.

Adgangskrav (kvote 2)

  • Videregående teknikeruddannelse, laborantuddannelse, maskinmesteruddannelse, skibsføreruddannelse eller eksamen fra visse videregående uddannelser. For alle gælder, at uddannelsen skal være med A-niveau i engelsk og B-niveau i tysk, fransk eller spansk.
  • Visse udenlandske eksaminer eller
  • Dispensation

Videreuddannelse

Du kan videreuddanne dig til civilingeniør i International Teknologiledelse på Aalborg Universitet, eller du kan tage en HD på en handelshøjskole og få merit for nogle af fagene på 1. del. Du kan også vælge at tage en diplomuddannelse på VIA University College.

Pris

Uddannelsen er SU- berettiget. Udgifter til materialer under uddannelsen er cirka 2-3.000 kr. pr. semester.

 VIA University College

VIA University CollegeVIA - Uddannelser til fremtidens arbejdsmarked

VIA University College tilbyder både nationale og internationale uddannelser for den kreative, den tekniske, den hjælpsomme, den rådgivende og mange andre typer af mennesker.

Udbuddet er stort og bredt, da VIA University College har samlet alle professionsuddannelserne i Region Midtjylland. Skolens hovedsæde ligger i Århus, men det er også muligt at tage mange af de forskellige uddannelser VIA University College´s andre afdelinger i Midtjylland.

VIA University College arbejder hele tiden med at forny den måde, der tænkes uddannelser og uddannelses­institutioner på.

Sker der forandringer i samfundet, justerer skolen de forskellige uddannelser, så de fortsat er tilpasset det aktuelle og fremtidige arbejdsmarked. Samtidig udvikles der hele tiden nye uddannelser alt efter, hvad der er behov for både nationalt og internationalt.

Eksamen med skyhøje karakterer - august 2009

Det er fire studerende fra VIA, som i august 2009 færdiggjorde deres eksamen med bravour, et lysende eksempel på.

Fire industriteknikere (på billedet) høstede nemlig tilsammen et gennemsnit på 11, da de var til gruppeeksamen i fremstillingen af en nyudviklet sølvfarvet gearkasse. Og uddannelseschef, Kim Clausen, var meget stolt af og fuld af tro på de fire nyuddannede svende:

"Som I måske har lagt mærke til, så flager vi i dag, og det er der så sandelig grund til. Der tales om krise for tiden, men med Jeres potentiale bliver I ikke endnu et nummer i arbejdsløshedskøen", sager han i august.

Tæt samarbejde med erhvervslivet

Til at sikre den konstante aktualitet i udbud af uddannelser har VIA University College et tæt samarbejde med erhvervslivet. Skolen er derfor hele tiden opdateret med den nyeste udvikling - både indenfor offentlige og private virksomheder, faglige organisationer, lokale og regionale myndigheder samt relevante institutioner i det meste af verden.

Projekt Sund Skole

Men det er ikke bare på erhvervslivet, VIA følger med tiden. Skolen gør det i høj grad også indenfor sundhed. Og det blev i sensommeren markeret med et startskud, som inkluderede et motiverende besøg fra den kendte sundhedscoach, Chris MacDonald.

På sin helt egen inspirerende måde skabte han en fantastisk stemning og motivation blandt VIA´s studerende, som fremover vil have fokus på sunde vaner, når det handler om kost, søvn og motion. På den måde får de nemlig mest muligt ud af den daglige undervisning. "Det er helt små adfærdsændringer, der skal til, og hvis man vil, så kan man", sagde Chris MacDonald.  

Stort udbud af uddannelser

På VIA University College er udbuddet af uddannelser stort og bredt. Skolen har mange forskellige uddannelser indenfor kategorierne:

  • Pædagogisk-socialfaglige uddannelser
  • Sundhedsuddannelser
  • Teknisk-merkantile uddannelser
  • Æstetisk kreative uddannelser
  • Efter- og videreuddannelse (mulighed for E-learning uddannelser)

Og som nogle af de nye uddannelser, som havde opstart i sommeren 2009 er f.eks.:

  • Global Bachelor in Nutrition and Health
  • International Sales and Marketing
  • Maskiningeniør
  • Flymekaniker
  • Diplomuddannelse i offtentlig forvaltning

plus Vis alle uddannelser med VIA University College

Studiebolig

Århus

Med omkring 33.000 studerende på videregående uddannelser samt andre ungdomsuddannelser er Århus den næststørste studieby i Danmark.
Det betyder at det kan være svært at finde en studiebolig eller lignende og det er nødvendigt at være aktiv og opsøgende. For at få hjælp til et evt. kollegieværelse kan man besøge adressen www.kollegie8000.dk. Udover disse findes der også selvstændige kollegier og ungdomsboliger, her skal man rette henvendelse til respektive boligforeninger.

Horsens

Horsens har et fint udbud af ungdomsboliger. Boligerne er beliggende på 18 forskellige steder i byen, hovedsageligt i Horsens centrum hvilket betyder at du altid er i nærheden af dit uddannelsesinstitut. I alt findes der ca. 300 boliger med studievenlige priser. Udover det findes der bl.a. teknisk kollegium i Horsens som råder over 247 værelser, kollegiet er desuden en selvejende institution. Der findes også gode muligheder for privat udlejning. Kort sagt findes der mange muligheder for dig som studerende, der er på udkig efter et sted at bo.

Kontaktinformation til VIA University College

VIA University College

Skejbyvej 1
8240 Risskov

Telefon: +45 87 55 00 00
www.viauc.dk

Tags


Der findes ingen tags, bliv den første til at tagge!
Et tag er et søgeord til en uddannelse. Ved at tilføje jeres uddannelser med forskellige relevante søgeord, kan du lettere finde tilbage til de uddannelser du er interesseret af, ved at søge på disse ord næste gang du besøger vores site. Man kan også se og søge på andre besøgeres tags.
Tilføj tag


Søg
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Tip en ven

Tip en ven om uddannelsen Uddannelse i Global Business Engineering på VIA University College.

Til:  
Fra:  

Blog
Blog om dit liv som studerende!
Nu har du chancen for at blogge om din hverdag som studerende uanset hvad du studerer og hvor du befinder dig - i Danmark eller udenlands!

Seneste 3 blogs

Partnere
Jobzonen