|
Uddannelsesinfo
![]()
![]() |
||||||||||||||||||
Kandidatuddannelsen i Sprog og International Virksomhedskommunikation er en toårig kandidatuddannelse, som bygger naturligt oven på Bacheloruddannelsen i Sprog og International Virksomhedskommunikation. Du kan også søge ind, hvis du har en anden sproglig BA-uddannelse.
Uddannelsen har fokus på PR og international markedskommunikation og integrerer disse fagområder med sprogfagene. Alle fagblokke arbejder således sammen i caseforløb, hvor de studerende skal løse praktiske opgaver, som kræver, at man kombinerer kompetencer inden for PR, sprog og markeds- kommunikation.
Der er i dag et stigende behov for kandidater, som har en tværfaglig kompetence og kan kombinere teoretiske færdigheder med praktiske, bl.a. inden for Sprog, PR og markedskommunikation. Med en kandidatuddannelse i Tysk Sprog og International Virksomhedskommunikation vil du med netop disse kompetencer kunne udfylde mange forskellige jobfunktioner i internationalt orienterede virksomheder. Det har allerede nu vist sig, at de færdige kandidater har haft forholdsvis nemt ved at få job i private virksomheder. Det viser sig, at de i høj grad har brug for netop at kombinere mange kompetencer inden for uddannelsens forskellige områder. Det er således de færreste, som sidder med blot en jobfunktion, fx oversættelse, hvorimod mange varetager funktioner, som involverer både salg, marketing, PR og sprog.
På kandidatuddannelsens 9. semester skal du på et praktikophold i en virksomhed eller organisation i Danmark eller i udlandet. Her får du mulighed for at arbejde praktisk med de problemstillinger, som du på uddannelsen arbejder mere teoretisk med. Du kan på den måde tilføre virksomheden den nyeste viden inden for din uddannelse, samtidig med at du gør dig nogle erfaringer på arbejdsmarkedet, som du kan trække på, når du er færdig med uddannelsen og skal ud at søge job. Universitetets praktikkoordinator og KarriereCentret hjælper med det praktiske i forbindelse med at finde en praktikplads.
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have bestået en relevant bacheloruddannelse eller diplomingeniøruddannelse. Ansøgere med en tilsvarende uddannelse kan optages efter studienævnets individuelle vurdering.
Alle studerende har mulighed for at arrangere et studieophold ved et andet universitet eller et praktikophold i en større industrivirksomhed i udlandet. Ca. 10% af de studerende vælger at tage på udlandsophold på 9. eller 10. semester for at studere i lande som USA, Australien, Spanien, Italien, Tyskland, England, Sverige eller Frankrig.
Kandidat i Tysk, Sprog og International Virksomhedskommunikation.
Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.
Aalborg Universitet - uddannelse inden for moderne rammerAalborg Universitet (AAU), hvor mere end 13.000 studerende i dag har deres daglige gang, har siden dets åbning i 1974 gjort det til et af sine særlige kendetegn at orientere sig internationalt.
Aalborg Universitet har et solidt globalt netværk koncentreret bl.a. om forskere, udviklere og undervisere.
Og det, på lige fod med universitetes prioritering af praktikophold i udlandet, er med til at sætte de studerende i stand til at begå sig internationalt efter at have fuldført end af de 70 bachelor,- eller en kandidatuddannelser, som Aalborg Universitet udbyder.
Aalborg Universitet adskiller sig ikke bare fra mange andre universiteter pga. dets internationale fokusering, men også pga. dets unikke studieform - en projektorienteret studieform, som sætter fokus på, at de studerende tager udgangspunkt i virkelige og aktuelle problemstillinger i deres arbejde med projekter. Og dette både i den teoretiske del af arbejdet, og når der skal arbejdes med problemløsning.
Her lægger univeristetet nemlig stor vægt på, at de studerende samarbejder med eksisterende virksomheder, organisationer og institutioner, så de studerende får så meget praktisk og brugbar erfaring som muligt.
Aalborg Universitets 5 fakulteter, De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige, Det Humanistiske og Det Samfundsvidenskabelige, har tradition for at arbejde udadvendt og for at samarbejde med eksterne brugere af forskning. I direkte forlængelse af studieformen arbejdes der også på tværs af fakulteterne. Dette for at sikre, at problemstillinger inden for teknik, menneske og samfund ses og vurderes i sammenhæng.
Endelig skal nævnes, at Aalborg Universitet også har afdelinger i Esbjerg og København ligesom Statens Byggeforskningsinstitut i 2007 blev en del af Aalborg Universitet.
Vælger du at studere i Aalborg, skal du være forberedt på, at universitetet kommer til at fylde meget i din hverdag. Ikke kun fagligt, men også socialt. På Aalborg Universitet arbejder du nemlig i stor udstrækning i grupper, så du får automatisk opbygget en stor omgangskreds. Den tætte kontakt til dine medstuderende betyder, at du kommer til at tilbringe meget tid sammen med dem både i grupperummet, og når der skal slappes af fra studierne f.eks. med en god film eller på en af Aalborgs mange caféer.
Som i andre store universitetsbyer udgør de studerende op mod 10 % af byens befolkning, og det sætter sit præg på byen. Cafeerne skyder op af jorden som paddehatte, og der er kulturelle tilbud for enhver smag. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange kulturelle tilbud.