Tjener

Uddannelsesinfo
p
Længde: 3 år og 4 måneder
Uddannelsen er på: Dansk
Uddannelsesstøtte: SU og Elevløn
Heltid/deltid: Heltid
Uddannelsesinstitution: Uddannelsescenter Holstebro plus
Sted: Holstebro
Uddannelsestype: Erhvervsuddannelse

Tjener

Tjeneruddannelsen

Uddannelse til tjener

Med en uddannelse somt tjener bliver du typisk ansat på restauranter, kroer eller i selskabslokaler. Du vil blive ansvarlig for borddækning, modtagelse af gæster og deres bestilling af mad og drikkevarer samt evt. rådgivning i forbindelse hermed. Det kan dreje sig om menusammensætning, forklaring af de franske udtryk eller valg af vine. Desuden vil anretning og servering af maden samt lettere tilberedning blive en del af de daglige gøremål. Og naturligvis skal man ikke glemme modtagelse af betaling, afsked med kunden og selvfølgelig afrydning af bordet, så nye gæster kan indtage deres pladser.

Der er 2 veje at gå på tjeneruddannelsen på UCH. Du kan blive tjener eller selskabstjener. De 2 linier varierer en smule fra hinanden idet en selskabstjener ikke behøver helt samme viden og erfaring som tjeneren, men kan udføre professionel selskabs- og barservering samt lettere café- og a la carte-servering. 

Tjeneruddannelsens opbygning

Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen får du undervisning i fag som gastronomi, drikkevarer, menulære, konference- og selskabsservering og praktisk tjenerarbejde. Derudover skal du følge fag som  arbejdsmiljø, salg og service samt psykologi.

Som konference- og selskabstjener lærer du om gastronomi, at modtage bestillinger og servere ved større og mindre selskaber.

Som tjener lærer du mere om gastronomi, sprog (engelsk samt franske fagudtryk), turistlære og om at rådgive gæsterne.

Ansøgning og adgangskrav

For at begynde på Tjeneruddannelsen skal du have afsluttet folkeskolens 9. klasse.

Grundforløbet Mad til mennesker

Grundforløbet varer fra 20 til 60 uger (afhængigt af din skolebaggrund, erfaring og kompetencer). På grundforløbet undervises der ca. 50% af tiden i værkstederne (køkken, bageri, opskæring, restaurant) og 50% i teoretiske fag som fx hygiejne, sundhed, førstehjælp, miljø, naturfag, varekendskab og dansk.

Eksamen og diplom

Efter endt uddannelse tildeles du et diplom og kan kalde dig faglært tjener.

Pris

Uddannelsen er SU-berettiget og du modtager elevløn.

Uddannelsescenter Holstebro

Uddannelsescenter Holstebro - en uddannelsesinstitution med bredt udvalg

På Uddannelsescenter Holstebro findes et stort udbud af erhvervsuddannelser. Uddannelsescenter Holstebro er en sammenlægning af Holstebro Tekniske Skole og Holstebro handelsskole. Begge skoler har en lang historie bag sig, hvor det lokale erhvervsliv har været en afgørende faktor i etableringen af de merkantile og de tekniske uddannelser.

Tag en uddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Det kan du læse på Uddannelsescenter Holstebro

Du kan tage en uddannelse indenfor otte indgange i erhvervsuddannelsessystemet:

  • Strøm, styring og IT
  • Produktion og udvikling
  • Bygge og Anlæg
  • Transport og logistik
  • Bil, fly og andre transportmidler
  • Mad til mennesker
  • Den merkantile indgang (HG)
  • Dyr, planter og natur.

Undervisningen på samtlige uddannelser består af en hensigtsmæssig kombination af forskellige undervisningsformer som dialogbaseret undervisning, projektarbejde, cases, og opgaveløsning, hvor uddannelseskvaliteten sikres på bedste vis.

Udgangspunkt i den enkelte

Målet med skolens uddannelser og med undervisningen er at skolen giver eleven mulighed for læring og kompetenceudvikling med udgangspunkt i den enkelte elev. Uddannelsescenter Holstebro efterstræber at give den studerende mulighed for at udvikle sine faglige, almene og personlige kompetencer så de kan anvendes i forbindelse med: Erhverv, uddannelse, samfundsmæssig og personligt virke.

Uddannelsescenter Holstebros værdigrundlag

Uddannelsescenter Holstebro ønsker med sine uddannelser  at udvikle et dynamisk, innovativt studie- og arbejdsfællesskab, som fremmer nytænkning.

Tag din uddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Uddannelsescenter Holstebros værdier :

  • MANGFOLDIGHED OG ORIGINALITET - Fordi de originale idéer, vi selv skaber, er grundlaget for den fortsatte udvikling i vore uddannelser og i vores region. Vi skal udvikle originale uddannelser og kurser, som bliver attraktive både nationalt og internationalt.
  • ÅBENHED - Er nødvendigt i Uddannelsescenter Holstebro, fordi den store geografi og de kulturelle forskelle nødvendiggør, at der skabes gode betingelser for samhørighed som vækstgenerator og som forudsætning for dynamik og kreativitet.
  • KVALITET - Er bærende for alle aktiviteter i Uddannelsescenter Holstebro. Faglig kvalitet på internationalt niveau er forudsætningen for at kunne udvikle uddannelser, som har målgruppens interesse.
  • BÆREDYGTIGHED - Fordi Uddannelsescenter Holstebro som en stor uddannelses- og vidensinstitution har ansvaret for at uddanne mennesker med indsigt i og fornemmelse for samfundets sammenhængskraft og miljømæssige kvaliteter.

Vil du vide mere om vores uddannelser, så kontakt Uddannelsescenter Holstebro allerede i dag!


plusVis alle uddannelser med Uddannelsescenter Holstebro

Omgivelser og faciliteter

Kontaktinformation til Uddannelsescenter Holstebro

Uddannelsescenter Holstebro

Døesvej 70
7500 Holstebro

Telefon: 9912 2222
www.ucholstebro.dk

Kontakt Uddannelsescenter Holstebro
Mere information
 
Bedømmelser
Bedøm skolen her!
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Partnere
Jobzonen