|
Uddannelsesinfo
![]()
![]() |
|
|||||||||||||

Med en uddannelse som tømrer vil du i princippet blive kvalificeret til lave alt normalt træarbejde i bolig- og erhvervsbyggeri. Træarbejdet omfatter isætning og nogle gange også fremstilling af vindueskarme, dørkarme, vinduer og døre. På taget opsættes tagspærene fra spærfabrikken, eller tømreren fremstiller spærene selv. Opbygning af karnapper eller kviste og tilpasning samt isætning af loftsvinduer er også typisk tømrerarbejde.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om, hvilke byggematerialer du kan anvende til løsningen af bestemte opgaver. Du lærer desuden at vurdere og begrunde, hvilke løsninger, du synes passer bedst m.h.t. pris, holdbarhed og kvalitet. Uddannelsen giver også kendskab til sikkerhed, love og regler.
Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen får du undervisning i fag om værktøj, maskiner, arbejdsmiljø, materialeforståelse, tegning og konstruktion. Derudover du får også undervisning i matematik, engelsk, fremmedsprog, samfundsfag og brug af computer.
For at begynde på uddannelsen til Tømrer skal du have afsluttet ni års skolegang.
Efter endt uddannelse vil du være Faglært Tømrer.
Uddannelsen er SU-berettiget. Derudover modtager du elevløn under praktikdelen
På Uddannelsescenter Holstebro findes et stort udbud af erhvervsuddannelser. Uddannelsescenter Holstebro er en sammenlægning af Holstebro Tekniske Skole og Holstebro handelsskole. Begge skoler har en lang historie bag sig, hvor det lokale erhvervsliv har været en afgørende faktor i etableringen af de merkantile og de tekniske uddannelser.

Du kan tage en uddannelse indenfor otte indgange i erhvervsuddannelsessystemet:
Undervisningen på samtlige uddannelser består af en hensigtsmæssig kombination af forskellige undervisningsformer som dialogbaseret undervisning, projektarbejde, cases, og opgaveløsning, hvor uddannelseskvaliteten sikres på bedste vis.
Målet med skolens uddannelser og med undervisningen er at skolen giver eleven mulighed for læring og kompetenceudvikling med udgangspunkt i den enkelte elev. Uddannelsescenter Holstebro efterstræber at give den studerende mulighed for at udvikle sine faglige, almene og personlige kompetencer så de kan anvendes i forbindelse med: Erhverv, uddannelse, samfundsmæssig og personligt virke.
Uddannelsescenter Holstebro ønsker med sine uddannelser at udvikle et dynamisk, innovativt studie- og arbejdsfællesskab, som fremmer nytænkning.

Uddannelsescenter Holstebros værdier :
Vil du vide mere om vores uddannelser, så kontakt Uddannelsescenter Holstebro allerede i dag!