Feedback

Feedback til studentum.dk


Kommentar til siden Sidens vurdering
Email (valgfrit)

Indhold

Design

Brugervenlighed

Samlet

TV- og Medietilrettelæggelse - Professionsbachelor

Uddannelsesinfo
Længde:
4 år
Uddannelsen er på:
Dansk
Startdato:
August
Uddannelsesstøtte:
SU-godkendt
Heltid/deltid:
Heltid
Uddannelsesinstitution:
Mediehøjskolen plusMediehøjskolen
Sted:
Uddannelsestype:

 TV- og Medietilrettelæggelse - Professionsbachelor

TV- og MedietilrettelæggelseTV- og Medietilrettelæggelse - en karriere med dynamik og variation

Drømmer du om en karriere som medietilrettelægger, mediedirigent eller projektleder? Så er en uddannelse indenfor TV- og Medietilrettelæggelse måske noget for dig!

Her kan du nemlig kvalificere dig til et professionelt arbejde hos broadcastere, produktionsselskaber, mediehuse og kommunikationsafdelinger i større virksomheder.

En uddannelse indenfor TV- og Medietilrettelæggelse giver dig dermed en solid ballast for at komme til at arbejde bredt indenfor mediebranchen.

Varieret og spændende studieforløb

Uddannelsen indenfor TV- og Medietilrettelæggelse tager fire år og er opdelt i otte semestre:

På 1., 2. og 3. semester vil der produktionsmæssigt blive arbejdet med bl.a.:

  • Fakta
  • Den grundlæggende fortælling
  • Iscenesættelser og netproduktion 
  • Jura og medieteori
  • Medieledelse som f.eks. projektplanlægning og projektstyring, gruppedynamik og innovation.

4., 5. og 6. semester er praktikperiode, mens undervisningen på 7. og 8. semester omhandler indholdsproduktion.

TV- og MedietilrettelæggelseProduktionsopgaver vil fortsat fylde meget, men graden af selvtilrettelæggelse og selvstændigt projektarbejde vil stige væsentligt. Der lægges vægt på udforskningen og anvendelsen af ”nye medier” i produktionerne, og kravet til projektledelse stiger.

Konkrete kompetencer

Når du studerer TV- og Medietilrettelæggelse tilegner du dig helt konkret viden om, hvordan man fortæller elektroniske historier i TV-mediet og på tværs af forskellige medieplatforme. Du bliver trænet i at tænke kreativt og utraditionelt, og du lærer at udvikle dine ideer til koncepter.

Samtidig lærer du at styre TV- og medieproduktioner helt i mål, og du får indsigt i mediejura, økonomistyring og markedsføring.

Praktik under uddannelsen

På TV- og Medietilrettelæggelse kommer du i praktik i ialt 18 måneder. Her får du mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis, ligesom du kan opbygge et fagligt netværk, som du kan trække på, når du skal have dit første job efter endt uddannelse.

Der er mange forskellige muligheder for at komme i praktik på studiet. Du kan f.eks. komme i praktik hos:

  • Produktionsselskaber som Metronome, STV og Koncern TV
  • Broadcastere som TV2 og DR
  • Mediehuse som JP og Politiken
  • Andre virksomheder og organisationer, der kommunikerer som f.eks. Kræftens Bekæmpelse, Statens museum for kunst eller Ungdommens Røde kors

TV- og MedietilrettelæggelseAlle praktiksteder skal godkendes af Mediehøjskolen samt underskrive en kontakt og en uddannelsesaftale, der sikrer dine rettigheder som praktikant. Praktikken er lønnet.

Ansøgning og adgangskrav

TV- og Medietilrettelæggelse - OptagelseskravAlle med en gymnasial uddannelse eller tilsvarende med engelsk på niveau B kan søge om optagelse på TV- og Medietilrettelæggelse. Der kan i særlige tilfælde søges om dispensation, f.eks. hvis du har relevant erhvervserfaring.

Opfylder du adgangskravene for at komme ind på uddannelsen, kan du blive udtaget til vores prøvedag. Udvælgelsen til prøvedagen sker på baggrund af karaktergennemsnit og relevant tidligere beskæftigelse. Inden prøvedagen skal du sende os følgende:

  • En udfyldt KOT ansøgning (Se nedenstående detaljer)
  • En motiveret ansøgning der fortæller, hvorfor du søger ind på uddannelsen (max. en A4 side)
  • En kort beskrivelse af 1-2 erfaringer/oplevelser, som har haft betydning for, hvem du er i dag (max. en A4 side)
  • Et CV med angivelse af uddannelsesbaggrund, relevant tidligere beskæftigelse og relevant dokumentation kan eventuelt vedlægges (max. en A4 side)

Sørg for at der er CPR-nummer på alle ark, og angiv gerne om du har søgt tidligere, og om du var til optagelsesprøve. KOT ansøgningen finder du i KOT hæftet eller på www.optagelse.dk. (OBS: Hæftet for 2010 er først tilgængeligt jan./feb. 2010).

  • Optagelsesområdenavn: "TV- og Medietilrettelægger"
  • Optagelsesområdenr.: 52030

Husk at medsende prioriteringsskema også selv om du kun søger denne uddannelse. Du skal sende din ansøgning til:

Mediehøjskolen
Emdrupvej 72
2400 Kbh. NV

Konvolutten mærkes: Ansøgning til BA i TV- og Medietilrettelæggelse. Ansøgningen skal være hos Mediehøjskolen senest d. 15. marts kl. 12.00.

Eksamen og diplom

Professionsbachelor i TV- og Medietilrettelæggelse.

 Mediehøjskolen

Mediehøjskolen i KøbenhavnMediehøjskolen - en karriere i et miljø i konstant udvikling

Drømmer du om en karriere i et levende og udviklende miljø inden for kreativ kommunikation? Så er Mediehøjskolen i København stedet for dig!

Mediehøjskolen kan du nemlig uddanne dig bredt inden for medieverdenen - bl.a. som grafisk designer, medieproducent eller TV- og medietilrettelægger.

Bliv ekspert inden for dit foretrukne område

Når du tager en uddannelse på Mediehøjskolen, kvalificerer du dig til en kreativ karriere indenfor mediebranchen i konstant udvikling, der har brug for veluddannede eksperter, som kan udvikle nye produkter og skabe nye muligheder.

Denne udvikling kan du blive en del af på Mediehøjskolen, hvor du kan tage uddannelserne:

  • Grafisk Design
  • Interaktivt Design
  • Kreativ Kommunikation
  • Medieproduktion og Ledelse
  • TV & Medietilrettelæggelse

Mediehøjskolen i København

Daglig inspiration fra alle aspekter af mediebranchen

Mediehøjskolen er en del af uddannelsesinstitutionen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som også huser Journalisthøjskolen og Update.

Som studerende på Journalisthøjskolen bliver du derfor en del af en uddannelsesinstitution, som huser studerende fra hele mediebranchen.

Åbent hus

Inden du beslutter dig for, om Mediehøjskolen skal være dit kommende studiested, kan du besøge skolen og høre meget mere om de forskellige uddannelser, studiemiljøet og møde både studerende og undervisere. Du kan høre om Mediehøjskolens uddannelser både i København og Århus:

  • Mediehøjskolen i KøbenhavnTirsdag d. 23. februar 2010 kl. 16.30-19.00 på Mediehøjskolen i København
  • Torsdag d. 25. februar 2010 kl. 16.30-18.00 på Journalisthøjskolen i Århus

Mediehøjskolens uddannelser udbydes på Mediehøjskolen i København, men der afholdes også Åbent Hus arrangement i Århus af hensyn til interessede fra det vestlige Danmark.


plus Vis alle uddannelser med Mediehøjskolen

Studiebolig

København

Studerende i KøbenhavnDer er flere muligheder for at bo i København. Her findes både bynære kollegier og lejligheder. Byen byder på et levende studiemiljø og selvfølgelig også på et livligt café- og byliv.

Flere studerende fra Mediehøjskolen bor på Håndværkerkollegiet i København, Bispebjerg Parkallé 22, 2400 København NV. Skolen har ingen indstillingsret til kollegiet, men du kan kontakte dem på telefon 39 69 99 14 lokal 440. Se også hjemmesiden www.haandvaerkerkollegiet.dk.

Læs meget mere om at være studerende i København her

Kontaktinformation til Mediehøjskolen

Mediehøjskolen

Emdrupvej 72
2400 København NV

Telefon: +45 77 40 50 00

www.mediehojskolen.dk

Tags


Der findes ingen tags, bliv den første til at tagge!
Et tag er et søgeord til en uddannelse. Ved at tilføje jeres uddannelser med forskellige relevante søgeord, kan du lettere finde tilbage til de uddannelser du er interesseret af, ved at søge på disse ord næste gang du besøger vores site. Man kan også se og søge på andre besøgeres tags.
Tilføj tag


Søg
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Tip en ven

Tip en ven om uddannelsen TV- og Medietilrettelæggelse - Professionsbachelor på Mediehøjskolen.

Til:  
Fra:  

Blog
Blog om dit liv som studerende!
Nu har du chancen for at blogge om din hverdag som studerende uanset hvad du studerer og hvor du befinder dig - i Danmark eller udenlands!

Seneste 3 blogs

Partnere
Jobzonen