|
Uddannelsesinfo
![]()
![]() |
||||||||||||||||||
Efter du er blevet bachelor kan du fortsætte på kandidatdelen, hvor du har mulighed for at specialisere dig inden for tre retninger:
En række kurser er fælles for retningerne, men du følger også kurser, der er specielle for din valgte retning. Specialiseringen foregår i aktive forskningsgrupper, så du altid er sikker på at få indblik i aktuelle emner inden for forskningen.
De projekter, du skriver, vil være inden for din valgte specialisering, men du vil opleve, at de nu har en større videnskabelig karakter. Du vil være med til at skabe ny viden og arbejde i forskningsmiljøet på AAU, typisk som en del af et større projekt med flere medspillere.
Det er et godt spørgsmål at stille, når du skal vælge uddannelse. Måske fordi du vil:
På studiet vil du komme i tæt kontakt med lærere, der forsker i sundhedsteknologiske metoder i samarbejde med sygehusene og industrien, både internationalt og nationalt.
Inden for medicoindustrien er der løbende behov for velkvalificerede ingeniører. I de danske medicovirksomheder har man længe stået over for store udfordringer med hensyn til forskning og udvikling. Virksomhederne er i kraftig vækst og har en omsætning på over 34 mia. kr. Årligt bruges der i Danmark mere end 1 mia. kr. på forskning. Medicoindustrien beskæftiger i dag over 30.000 medarbejdere.
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have bestået en relevant bacheloruddannelse eller diplomingeniøruddannelse. Ansøgere med en tilsvarende uddannelse kan optages efter studienævnets individuelle vurdering.
Alle studerende har mulighed for at arrangere et studieophold ved et andet universitet eller et praktikophold i en større industrivirksomhed i udlandet. Ca. 10% af de studerende vælger at tage på udlandsophold på 9. eller 10. semester for at studere i lande som USA, Australien, Spanien, Italien, Tyskland, England, Sverige eller Frankrig.
Civilingeniør i Teknisk Fysik.
Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.
Aalborg Universitet - uddannelse inden for moderne rammerAalborg Universitet (AAU), hvor mere end 13.000 studerende i dag har deres daglige gang, har siden dets åbning i 1974 gjort det til et af sine særlige kendetegn at orientere sig internationalt.
Aalborg Universitet har et solidt globalt netværk koncentreret bl.a. om forskere, udviklere og undervisere.
Og det, på lige fod med universitetes prioritering af praktikophold i udlandet, er med til at sætte de studerende i stand til at begå sig internationalt efter at have fuldført end af de 70 bachelor,- eller en kandidatuddannelser, som Aalborg Universitet udbyder.
Aalborg Universitet adskiller sig ikke bare fra mange andre universiteter pga. dets internationale fokusering, men også pga. dets unikke studieform - en projektorienteret studieform, som sætter fokus på, at de studerende tager udgangspunkt i virkelige og aktuelle problemstillinger i deres arbejde med projekter. Og dette både i den teoretiske del af arbejdet, og når der skal arbejdes med problemløsning.
Her lægger univeristetet nemlig stor vægt på, at de studerende samarbejder med eksisterende virksomheder, organisationer og institutioner, så de studerende får så meget praktisk og brugbar erfaring som muligt.
Aalborg Universitets 5 fakulteter, De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige, Det Humanistiske og Det Samfundsvidenskabelige, har tradition for at arbejde udadvendt og for at samarbejde med eksterne brugere af forskning. I direkte forlængelse af studieformen arbejdes der også på tværs af fakulteterne. Dette for at sikre, at problemstillinger inden for teknik, menneske og samfund ses og vurderes i sammenhæng.
Endelig skal nævnes, at Aalborg Universitet også har afdelinger i Esbjerg og København ligesom Statens Byggeforskningsinstitut i 2007 blev en del af Aalborg Universitet.
Vælger du at studere i Aalborg, skal du være forberedt på, at universitetet kommer til at fylde meget i din hverdag. Ikke kun fagligt, men også socialt. På Aalborg Universitet arbejder du nemlig i stor udstrækning i grupper, så du får automatisk opbygget en stor omgangskreds. Den tætte kontakt til dine medstuderende betyder, at du kommer til at tilbringe meget tid sammen med dem både i grupperummet, og når der skal slappes af fra studierne f.eks. med en god film eller på en af Aalborgs mange caféer.
Som i andre store universitetsbyer udgør de studerende op mod 10 % af byens befolkning, og det sætter sit præg på byen. Cafeerne skyder op af jorden som paddehatte, og der er kulturelle tilbud for enhver smag. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange kulturelle tilbud.