Sundhedsfaglig kandidat

Uddannelsesinfo
p
Længde: Bachelor: 3 år. Kandidat: 2 år. Sammenlagt: 5 år
Uddannelsesstøtte: SU-godkendt
Heltid/deltid: Heltid
Uddannelsesinstitution: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet plus
Sted: København
Uddannelsestype: Videregående uddannelse

Sundhedsfaglig kandidat

Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er en 2-årig tværfaglig sundhedsuddannelse, der sætter fokus på sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, behandling og rehabilitering.

Uddannelsen inddrager teorier, metoder og fag inden for biomedicin, samfundsvidenskab og humaniora.
  • De biomedicinske fag omfatter bl.a. patofysiologi, som handler om de ændringer og forstyrrelser, der sker i kroppen i forbindelse med sygdom; epidemiologi, som er læren om forekomsten af sygdomme i befolkningen; molekylærbiologi og genetik, som handler om opbygningen af molekyler, DNA og proteiner
  • De samfundsvidenskabelige fag omfatter sundhedsøkonomi, hvor du lærer om, hvordan samfundet prioriterer sine ressourcer inden for sundhedsområdet; samfundsmedicin, hvor du arbejder med emner som folkesundhed og sundhedspolitik
  • De humanistiske fagomfatter emner som etik, krop og kultur, hvor du bl.a. arbejder med information og rådgivning
Derudover får du undervisning i videnskabsteori, forskningsmetoder og medicinsk teknologivurdering.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, diskussioner, studenteroplæg, øvelser og opgaver.

Det sidste halve år af studiet arbejder du næsten udelukkende med specialet. Specialet er et større videnskabeligt projekt, som du kan udarbejde alene eller sammen med en eller flere andre under vejledning fra en af fagets undervisere.

Ansøgning og adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du enten have en relevant bacheloruddannelse inden for sundhedsvidenskab eller en sundhedsfaglig suppleringsuddannelse.

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker på KU direkte i forlængelse af en bacheloruddannelse eller suppleringsuddannelsen.

Du kan læse mere om spørgsmål vedrørende optagelse på Den Centrale Studievejledning www.studier.ku.dk.

Karriere

Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse giver dig jobmuligheder i hele sundhedssektoren. Du kan fx
  • arbejde som leder eller underviser på uddannelsesinstitutioner på de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
  • arbejde som leder inden for forskellige områder af sundhedssektoren
  • arbejde inden for projekt- og udviklingsarbejde, fx evalueringsundersøgelser
  • arbejde i tværfaglige forskerteams på kliniske afdelinger
  • arbejde med sundhedsorienterende informations- og kommunikationsopgaver i og uden for sundhedssektoren (journalistik, informationsarbejde, sundhedskampagner og patientforeninger)
Du kan også komme til at arbejde med forskning, fx via en ph.d.-uddannelse, som tager 3 år.

I 2005 var 87 procent af de nyuddannede kandidater inden for sygeplejevidenskab i beskæftigelse eller i uddannelse på højere niveau.

Eksamen og diplom

Kandidatuddannelsen giver titlen cand.scient.san.

Pris

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Det sundhedsvidenskabelige fakultet

Det sundhedsvidenskabelige fakultet

Det sundhedsvidenskabelige fakultet uddanner tandlæger, læger, humanbiologer, kandidater i folkesundhedsvidenskab m.fl.
Fakultetet udbyder ti uddannelser på bachelor/kandidatniveau og tre master uddannelser. Forskeruddannelsen sker i fakultetets ph.d.-skole.
Den forskningsbaserede undervisning er på internationalt niveau og varetages af de fremmeste forskere inden for sundhedsvidenskab. Uddannelserne tilrettelægges i fakultetets studienævn.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet skaber ny viden og erkendelse gennem kerneopgaverne forskning, undervisning, videndeling og formidling.

SUND omfatter fagområderne biomedicin, klinisk medicin, odontologi, retsmedicin og folkesundhedsvidenskab og er blandt de største sundhedsvidenskabelige fakulteter i Nordeuropa.

Med grundforskning fra molekyle til samfund, bidrager fakultetet til fremtidens sundhed med kandidater, forskningsresultater og opfindelser til gavn for patienter og samfund.


plusVis alle uddannelser med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Kontaktinformation til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københav...

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Blegdamsvej 3B
2200 København N

Telefon: 35327900
www.sund.ku.dk

Kontakt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Mere information
 
Bedømmelser
Bedøm skolen her!
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Partnere
Jobzonen