At studere i udlandet
Overvejer du et studie i udlandet? Så har du nogle
forskellige muligheder, du skal forholde dig til. Hvis du er i gang med en
universitetsuddannelse, er det sandsynligt, at universitetet har kontakter til universiteter
i udlandet, som du kan bliver overflyttet til. Kontakt studievejlederen på din
skole, hvis du vil have mere information om lige præcis dine muligheder.
Du kan også vælge at studere i udlandet på egen hånd eller
gennem en professionel udenlandsformidler. Vælger du at gøre det helt på egen
hånd, skal du selv sørge for al kontakt til den pågældende skole. Vælger du
derimod at gøre det gennem en udenlandsformidler, får du hjælp til alt det
praktiske, som din overflytning indebærer.
Nedenfor kan du læse en masse om de mange fordele, der er ved at tage en hel eller dele af en uddannelse i udlandet.

Fordele
ved at studere i udlandet
Sprog:
Når du studerer i udlandet, har du mulighed for at lære et helt nyt sprog eller
bliver endnu bedre til et sprog, som du allerede har kendskab til. Stadig flere
arbejdsgivere ser det som en force, at arbejdssøgende administrerer flere sprog
end dansk og engelsk.
Personlig udvikling:
At flytte til et helt nyt land med en anden kultur og en andet sprog end det,
man er vant til at begå sig i, kan være både spændende og skræmmende. Men det
vil uden tvivl gøre, at du kommer til at udvikle dig personligt under dit
studieophold i udlandet. Du kommer nemlig til at se dele af verden med helt nye
briller, og det vil gøre dig endnu mere selvstændig, end du er i forvejen.
”Once in a life time”:
Som studerende har du en helt unik mulighed for at prøve at bo i et andet land
i en periode. Det er ikke sikkert, det er noget, du vil kunne gøre senere i
livet, hvor du sandsynligvis er mere etableret og har flere forpligtelser, end
du har som ung studerende. Det er derfor med at gribe chancen, mens den er der!
Faglig udvikling:
Det er ikke alle fagområder, du kan beskæftige dig med gennem en uddannelse i
Danmark. Måske findes dit drømmestudie i stedet i udlandet. Hvis du vælger at
tage en hel eller bare dele af en uddannelse i udlandet, vil du derfor i mange
tilfælde kunne få en anden faglig profil, end du vil kunne få i Danmark.
Job:
Verden bliver hele tiden mere og mere globaliseret, og derfor bliver
arbejdsmarkedet også mere og mere internationalt. Og undersøgelser viser, at mange
arbejdsgivere ønsker at ansætte arbejdskraft, som har erfaring og sprogkompetence
med fra udlandet. Hvis du har en uddannelse fra udlandet, vil du derfor være
attraktiv på mange forskellige områder på jobmarkedet. Samtidig vil du også
have gode muligheder for at finde et job i udlandet.
Økonomi:
En uddannelse i udlandet kan være dyr, men i langt de fleste tilfælde, kan du
få økonomsik støtte gennem SU eller forskellige stipendier.
Gå til Studentums Udlandsguide
Læs meget mere om studier i udlandet her