De færreste studerende kan klare sig på SU'en alene
Hvis man som studerende vil leve af andet og mere end pasta med
ketchup, er det nødvendigt med et lån ved siden af SU'en. Når måneden er slut, er pengepungen nemlig mere end tom hos mange studerende, skriver Politikens forbrugersite Tjek.
En landsdækkende undersøgelse af studerendes økonomiske forhold viser, at en typisk studerende uden SU-lån men med fritidsjob har et underskud på næsten 1.000 kroner hver måned, efter udgifter til bolig, uddannelse og faste leveomkostninger som madvarer, tøj og regninger er betalt.
»Det er meget bekymrende, at det er sådan. Når politikerne for eksempel kalder SU'en for cafépenge, så håber jeg, at undersøgelsens resultater nuancerer billedet«, siger Line Hjarsø. Hun er formand for Lærerstuderendes Landskreds og talsmand for de elev- og studenterorganisationer, som har fået lavet undersøgelsen.
Det er nu ikke et resultat, der bekymrer de Konservatives uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov. »Det har aldrig været meningen, at man skulle leve af SU. Det er meningen, at man skal supplere med SU-lån. Derfor overrasker det mig, at der ikke er flere, der tager SU-lån«, siger han.
Det er cirka en tredjedel af de studerende, der vælger at supplere med et lån, som giver knap 3.000 kroners ekstra luft i månedsbudgettet. Disse studerende har knap 2.000 kroner at godte sig med, når måneden er forbi.
Undersøgelsen viser desuden, at knap en tredjedel af de studerende har taget såkaldte forbrugslån, der risikerer at sende dem i en gældsfælde. En opgørelse fra skyldnerregistret Experian RKI viser, at unge mellem 21 og 30 år optræder hyppigere i registret end øvrige aldersgrupper.
Ungdommens Analyseenhed står bag undersøgelsen, hvor næsten 5.000 studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser har svaret på et spørgeskema om, hvor langt deres SU rækker, og hvordan det påvirker deres uddannelse.
Kilde: Politken
D. 27. maj 2010
Læs flere nyheder om uddannelse i Studentums nyhedsarkiv
