|
Uddannelsesinfo
![]()
![]() |
|
|||||||||
Lær engelsk på sprogskole i SydafrikaUanset, om du ønsker en kort opfriskning af dine engelskkundskaber, et
mere fokuseret studie eller blot en ”blid” start på din rejse i det
sydlige Afrika, er et ophold på vor sprogskole i Cape Town det helt
rette valg! Her får du i et internationalt miljø af unge og trygge
rammer muligheden for at opleve denne fantastiske by, et
førstehåndsindtryk af det afrikanske kontinent, nye venner m.m., alt
medens du forbedrer dit engelske og får afprøvet det i dagligdagen.
Afhængigt af dine ønsker, finder vi det helt rigtige kursus for netop
dig. Du kan vælge fra 1 til 48 uger og fra et 20-timers Standard Kursus
over udvidede og intensive programmer til fuldt og meriterende
TOEFL/IELTS og/eller Cambridge Kurser.
De fleste af Adventure Hearts rejsende vælger et 2-ugers Standard Kursus med 20 timers undervisning
09:00-12:50 mandag til fredag. Udbydes på flere trin og derfor velegnet
for såvel begyndere som viderekomne. Klasserne er små med max. 10
elever og tilpasses individuelle interesser og behov.
Undervisningen
omfatter: Læsning, skrivning, tale/lytning og grammatik og er med fokus
på kommunikation og situationer fra det virkelige liv. Hver uge
afrundes med statusprøve. Der undervises i britisk engelsk af
velkvalificerede CELTA-uddannede lærer. Om eftermiddagen kan du deltage
i ture, sportsaktiviteter og andre arrangementer, som skolens ”Social
Club” tilbyder. Fra traditionelle udflugter til Taffelbjerget, Robben
Island m.m. over beach-volley, surfing, shark cage-diving til flerdages
safaris og aftenture i byens pulserende natteliv.
Skolen er
valgt med største omhu ud fra kvalitet, omdømme, størrelse og
beliggenhed. Åbnet i 1995 er den Sydafrikas næstældste. Der tilbydes 3
forskellige lokaliteter med hver max. ca. 70 elever. Stor nok til at
kunne tilbyde et varieret udbud af kurser – lille nok til at sikre
individuel og personlig service. Eleverne kommer fra 50 forskellige
lande, og sikrer derfor internationale klassekammerater. Sluttelig men
ikke mindst er beliggenheden et ikke uvæsentligt kriterium i en storby
som Cape Town. Du kan vælge mellem skolens bycenter på 7. sal med
taghave i nyrenoveret kontorbygning midt i centrum på en af byens
livlige gågader med indkøbs- og transportmuligheder lige for døren –
eller skolens forstadscenter i grønne og fredelige omgivelser få min.
fra indkøbscentre, togstation og afslappede pubber og barer. Ca. 15-20
min. kørsel fra centrum med MetroRail. Her byder skolens faciliteter på
bl.a. udendørs swimmingpool og egen stor have, hvor undervisningen ofte
foregår i de varme sommermåneder. Begge centre råder over 8-9
klasseværelser, et stort fællesrum med gratis kaffe/te, bibliotek samt
computere til selvstudier og gratis e-mail samt WLAN tilslutning til
laptop.
Ønsker du optimalt udbytte af kurset og mulighed for
at lære sydafrikanerne og deres livsstil bedre at kende, anbefaler vi
ophold hos en værtsfamilie. Du får eget værelse og spiser morgen- og
aftensmad med familien. Værtsfamilierne bor generelt tæt på skolerne –
ofte i lejlighed i centrum og normalt med egen have i forstaden. Vil du
hellere være på egen hånd, kan du vælge at bo på skolens eget ”Student
Residence”, hvor du får eget værelse men deler toilet/bad og stue med 3
andre studerende. Lige ved MetroRail banen midt mellem de to centre. Du
står selv for indkøb og madlavning. Valget er dit!
Rejser og sprogskole med Adventure Heart er for alle mellem 18 og 30 år
Adventure HeartAdventure Heart har mere end 25 års erfaring med at arrangere rejser for unge mennesker både i form af sprog- og studierrejser, samt i de seneste 12 år med fokus på AdventureRejser.
AdventureRejserne er for unge i alderen 18-30 år, foregår i grupper og varer fra 1 til 6 måneder. Programmerne kan kombineres med hinanden på kryds og tværs og indeholder en nøje sammensat rækkefølge af oplevelser som rundrejse, sprogundervisning, adventure aktiviteter, uddannelse på alle fronter samt frivilligt arbejde. Alle disse elementer giver dig oplevelser for livet, en større forståelse for den verden vi lever i, og skaber helt optimale rammer og udfordringer for din personlige selvudvikling.
At rejse ud med andre unge, få venner for livet og lære verden at kende er vores ønske for alle. Det vil styrke dig i din fremtid!
Adventure Heart har et stort netværk af agenter spredt over det meste af verden, og gruppen vil derfor være internationalt sammensat af deltagere fra lande som England, Sverige, Australien, Belgien, Italien, U.S.A. og Frankrig på alle AdventureRejser afhængigt af rejsemål og tidspunkt.
Adventure Heart lægger vægt på, at du føler dig i trygge hænder fra start til slut. Vi forbereder dig til rejsen med informationer på alle områder og holder afrejsemøde, inden du tager af sted. Under rejsen vil vore lokale samarbejdspartnere tage sig af din gruppe fra ankomst til afrejse.
Adventure Heart er en socialt ansvarlig virksomhed, som har fokus på CSR (Corporate Social Responsibility) samt respekt for mennesker, natur og naturressourcer i de lande, vi opererer i. Adventure Hearts mission og værdier er tilrettelagt i positiv synergi med omverdenen.
Frivilligt arbejde med Adventure HeartFrivilligt arbejde med Adventure Heart er en berigende oplevelse for alle mellem 18 og 30 år, der ønsker at hjælpe til og gøre en forskel i nogle af verdens fattigste egne.
Adventure Heart arrangerer, i samarbejde med lokale partnere rundt om i verden, en lang række former for frivilligt arbejde, hvor folk fra hele verden mødes og får mulighed for at lære sprog, kultur og opleve hverdagen i et andet land.
Der er mange aspekter i det frivillige arbejde. Undervisning på en skole i fx Indien er ikke ”bare” undervisning, det er også leg, sport og omsorg. I fritiden oplever du livet i landsbyen og tager del i hverdagen, festivaler, højtider og meget mere.
I de fleste tilfælde kræves, udover relativt gode engelskkundskaber, ingen specielle faglige kvalifikationer, men entusiasme, forståelse, tålmodighed og åbenhed er vigtige egenskaber, som alle vil blive forbedret på denne rejse.
For at bestille information om Sprogskole i Sydafrika, venligst indtast følgende oplysninger: