Spansk (kandidat)

Uddannelsesinfo
p
Længde: 2 år
Uddannelsen er på: Dansk
Uddannelsesstøtte: SU-godkendt
Heltid/deltid: Heltid
Uddannelsesinstitution: Syddansk Universitet plus
Sted: Odense
Uddannelsestype: Videregående uddannelse

Spansk (kandidat)

Spansk

Uddannelsen i Spansk

Uanset om interessen for Spanien og Latinamerika stammer fra et møde med en cubaner på en togtur igennem Danmark, om du oplevede verden fra en helt ny vinkel på toppen af en rygende vulkan i Guatemala, eller om du er blevet grebet af Argentinas samfundsforhold i undervisningen, så er det særlige fællestræk for alle på uddannelsen i spansk, at der findes en lyst til at undersøge og opleve alle aspekter af spansk og latinamerikansk kultur,sprog, litteratur, historie og samfundsforhold.

Der er brug for dig

Spansk er et af verdens største sprog, og med den hurtige vækst i antallet af spansktalende verden over, vil der i stigende grad blive brug for medarbejdere med kompetencer inden for spansk. Gode kommunikationsevner og dybdegående kulturforståelse er i takt med globaliseringen blevet meget vigtige arbejdsredskaber for virksomheder, uddannelsessteder og offentlige institutioner.

Studieophold i Spanien eller Latinamerika

Studiemiljøet på uddannelsen i Spansk er dynamisk og inspirerende, og der foregår en konstant udveksling af idéer og viden blandt de spanskstuderende og underviserne. Da Det er et lille studium, er der et tæt samarbejde mellem alle, der arbejder med spansk på universitetet, og du kan vælge fag som profilerer og erhvervsretter dig mod netop det felt, du kunne tænke dig at arbejde indenfor. Der er også gode muligheder for at du kan komme på 6-12 måneders studieophold i Spanien eller Latinamerika undervejs i dit studium.

Ansøgning og adgangskrav

Adgangskrav

Bestået bacheloruddannelse med spansk som centralt fag.

Opfylder du ikke adgangskravene?
Studienævnet vurderer om du skal supplere.

Syddansk Universitet

Syddansk Universitet - videregående uddannelser for enhver smag

Syddansk Universitet tilbyder mere end 100 uddannelser indenfor forskellige faglige områder og af forskellig længde. Så er du endnu ikke helt sikker på, hvordan din fremtidige karriere skal se ud, er der gode muligheder for, at du kan finde svaret her. 

Syddansk Universitet er Fyns største uddannelsesinstitution, hvor over 17.000 studerende har deres daglige gang. Som navnet udtrykker, tilbyder Syddansk Universitet uddannelser på campusses i hele Syd Danmark - nemlig i Odense, i Kolding, i Esbjerg, i Sønderborg, i Slagelse og i København. 

Uddannelse på højest mulige niveau

Syddansk Universitet er en forsknings- og uddannelsesinstitution, som giver dig muligheden for at få en uddannelse på det højest mulige niveau. Og derfor er universitetet også samarbejdspartner for både offentlige og private virksomheder - Syddansk Universitet er nemlig leverandør af kvalificeret arbejdskraft til hele erhvervslivet.

Mere end 100 uddannelser fordelt på fem fakulteter

Når du læser en af de mange uddannelser på Syddansk Universitet, kan du gøre det indenfor fem forskellige fakulteter:

Det Humanistiske Fakultet:
Humaniora dækker over et bredt spektrum af uddannelser og forskningsfelter, som har det til fælles, at de tager udgangspunkt i mennesket og dets forhold til omverdenen.

Det Naturvidenskabelige Fakultet:
Naturvidenskaben er levende – den bevæger sig og giver verden fart på. Videnskaben er levende fordi den udvikles af engagerede forskere i et levende miljø som f.eks. lægestuderende og biologer.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet:
Samfundsvidenskaben påvirkes af samfundet og kan omvendt indvirke på samfundet. Netop det forskes der i på dette fakultet. 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet:
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet forsker i folkesundhed og i udvalgte sygdomme, der belaster befolkningen, den enkelte borger og samfundet.

Det Tekniske Fakultet:
Ingeniør - uddannelse, forskning og fremtid. Universitetet uddanner de ingeniører og forskere, der står for fremtidens teknik.

Alle fakulteter tilbyder både bachelor og kandidatuddannelser. Du vælger altså selv, om du vil afslutte din uddannelse efter tre år, eller om du vil specialisere dig i to år og dermed får en kandidatgrad.

Syddansk Universitet tilbyder desuden også masteruddannelser, efteruddannelser og uddannelser som Diplomingeniør. 

Forskning og innovation på dagsordenen

Syddansk universitet samarbejder med mange forskellige aktører. Det kan være et samarbejde omkring brobygning, efteruddannelse og iværksætteri, eller det kan være universitetets store engagement i forksning.

Universitetet kæder forskning, resultater og samarbejdspartnere sammen på bedste vis og spiller en aktiv rolle i videreudvikling og kommercialisering af teknologier og know-how udviklet på universitetet. Det absolutte formål med dette er at give erhvervslivet mulighed for at anvende opfindelser gjort på universitetet og dermed forstærke informations- og erfaringsudvekslingen. 

Forskningssamarbejdet prioriteres højt for at skabe kontakt mellem universitetet og eksterne samarbejdspartnere gennem etablering af primært netværk mellem forskere og virksomheder - og Forskerservice er behjælpelig med samarbejdsmodeller for den videre dialog.

Moderne omgivelser og et levende studieliv

Som studerende på Syddansk Universitet møder du et studieliv præget af moderne faciliteter som f.eks. læsesale, laboratorier, svømmehal, computerrum, auditorier, fredagsbarer, caféer, biblioteker, opholdssteder og hyggekroge.

Der arrangeres hele tiden sociale arrangementer på de forskellige fakulteter, og du vil derfor hurtigt finde en masse inspiration og blive motiveret af den nye verden af viden og fordybelse, som åbner sig for dig! Et studie på universitetet vil give dig en uddannelse, som er guld værd!


plusVis alle uddannelser med Syddansk Universitet

Omgivelser og faciliteter

Kontaktinformation til Syddansk Universitet

Syddansk Universitet

Campusvej 55
5230 Odense M

Telefon: (45) 65 50 10 00
www.sdu.dk

Kontakt Syddansk Universitet
Mere information
 
Bedømmelser
Bedøm skolen her!
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til studentum.dk nyhedsbrev Læs mere Læs mere
Partnere
Jobzonen